SOM REPRÆSENTANT FOR en missionsorganisation må man glæde sig over den udvikling, der er sket med missionsforståelsen i Danmark over de senere år. Det er positivt, at mission er kommet ind i varmen og i stigende grad bliver forstået som selve kerneopgaven eller hjerteslaget for en kristen, uanset hvor man bor og virker.
For ikke så mange år siden var mission et ord, man skulle bruge med varsomhed, og kun når talen faldt på Afrika og andre fjerne egne. I dag har den brede folkekirke taget mission til sig som en opgave, der også handler om sognets og menighedens nære virkelighed.
Et tydeligt eksempel på den udvikling er initiativet Folkekirkens Mission, der i 2012 blev lagt ind under den officielle folkekirkelige struktur, og som med finansiering fra Folkekirkens Fællesfond i dag arbejder på, at ”mission bliver en bærende del af folkekirkens selvforståelse”. Mere aktuelt kan man fremhæve Morgenavisen Jyllands-Postens nylige undersøgelse, hvor ikke mindre end 34 procent af de danske folkekirkepræster svarer, at præster skal missionere aktivt ved at opsøge sognebørn.
Udviklingen vidner om, at kristendommens selvfølgelighed er udfordret i Danmark, og at det derfor er blevet en vigtig opgave for folkekirken at levendegøre troen i befolkningen, ligesom det tidligere har været vigtigt at præsentere og introducere kristendommen i de traditionelle missionsområder langt væk fra Danmark.
Man kan naturligvis ærgre sig over, at mission overhovedet er nødvendig i en dansk kontekst med en så lang kristen historie, men man skal måske snarere glæde sig over, hvad det bringer med sig for en kirke at stå i en missionssituation. Det er spændende at blive tvunget til at reflektere over kristendommens betydning og relevans for sig selv og for andre.
SELVOM JEG GLÆDER MIG over udviklingen i forståelsen af mission i det danske kirkeliv, er der alligevel et ”men” og en bekymring, der trænger sig på. For der er en risiko for, at det, vi traditionelt har forstået som mission - den ydre mission - bliver glemt. Det er udelukkende positivt, at menigheder får blik for deres lokalområder og styrker missionsindsatsen der. Men vi har samtidig behov for at blive skarpere på, hvordan også mission på kontinenter langt fra menigheden selv forbliver en meningsfuld menighedsopgave.
Det er vigtigt, at den store verden og ikke bare det nære sogn er med i menighedens bevidsthed. Ud over økonomisk og faglig støtte har mange kirker i Afrika og andre steder i verden fortsat et stort behov for at vandre sammen med mere erfarne kirker og kristne, som også vil bakke dem op moralsk og via forbøn.
Ligeledes kan danske menigheder og kristne have stor glæde af at blive udfordret af kristne i andre dele af verden, hvor der ofte er meget på spil som kristen, og hvor dagligliv og kirketro i mange tilfælde er to meget integrerede sider af samme sag. Skal vi for alvor som dansk menighed lære at være i mission, kommer vi ikke uden om at kigge til vores søstermenigheder i den store verden.
Behovet for nærhed er en af de største udfordringer, når det handler om at skabe bånd mellem menigheder i Danmark og mission i verden. Vi ved, at nærhed er vigtigt. Det sted, hvor du står, afgør, hvad du ser. Jeg kan have en teoretisk omsorg for alkoholikere, men vil få anderledes hjerte for dem, hvis jeg tilbringer tid med dem på et værtshus.
Jeg kan have en teoretisk interesse i at hjælpe hjemløse, men jeg vil forstå deres situation på en helt anden måde, hvis jeg tilbragte en døgn med en hjemløs på gaden.
På samme måde er det med den fjerne, ydre mission. De færreste kristne danskere vil være uenige med mig i, at det er vigtigt at være med til at styrke kirkerne i Afrika og fremme en positiv udvikling i lande, der er plaget af fattigdom og korruption.
MEN DET KAN VÆRE SVÆRT at få sagen ind under huden, hvis ikke man selv har stået i for eksempel Nigeria, Sierra Leone eller Cameroun og set behovene og ikke mindst mulighederne med sine egne øjne.
Derfor er det i disse år en vigtig fælles opgave for menigheder og missionsorganisationer at finde en vej frem, så den missionsopgave, der ligger uden for landets grænser, ikke glider ud af menighedernes bevidsthed, men forbliver en vigtig opgave.
Sammen må vi finde ud af, hvordan sagen fortsat kan opleves frisk, nærværende og personlig, selvom den geografiske og kulturelle afstand er stor.
I mange år har det været missionærerne, der har udgjort det helt centrale bindeled mellem missionsorganisation og menighed. I dag har en positiv udvikling i mange traditionelle missionsområder betydet, at behovet for langtidsmissionærer ikke er helt så stort længere, og langt flere opgaver ligger på lokale skuldre.
Nu er det i højere grad kortere volontørophold, studierejser, venskabsmenighedsrelationer og kirke til kirke-samarbejde, der giver mennesker et hjerte for mission, ligesom besøg fra vores udenlandske samarbejdspartnere er med til at formidle nærværende indtryk til menigheder i Danmark.
Men vi kan ikke stoppe der. Skal mission fjernt fra sognet og menigheden for alvor blive eller forblive en væsentlig menighedsopgave, er der brug for kreativ nytænkning og et dybere samarbejde mellem organisationer og menigheder.
Organisationernes mangeårige erfaring med mission, kirkeplantning, kulturmøde, udviklingsarbejde, evangelisation og så videre må kombineres med menighedernes evne til at skabe engagement, nærhed og netværk i Danmark. I fællesskab må nye typer af samarbejde formes, der sikrer medejerskab i menigheden, og nye kommunikationsveje og udvekslingsformer må udvikles, der sikrer gensidig inspiration til og fra Danmark.
I Mission Afrika vil vi gerne invitere ind til en sådan dialog og idéudveksling hen over foråret og sommeren. På Mission Afrika Dag den 7. marts i Ikast har vi inviteret formanden for Det mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen, til at udfordre os på, hvordan vi i dag kan brede missionsengagementet ud i det danske kirkelige landskab.
Den 21. og 22. maj er vi sammen med Dansk Missionsråd med til at planlægge en temadag om menighed og mission i København og Aarhus, hvor Knut Hallen, der er daglig leder af Samarbeid Menighet og Misjon i Norge, medvirker.
Og i uge 29 under stævnet SommerOase, har vi sat et seminarspor i søen omkring ”den globale kirke og os”, hvor vi sætter fokus på, hvordan mission folder sig ud i dag, og på hvilke måder man som menighed og kristen kan være engageret.
Forhåbentlig vil disse anledninger og en generel styrkelse af dialogen mellem missionsorganisationer og menigheder være med til at fremme engagementet i mission, så mission - både inden for og uden for landets grænser - også fremadrettet kan være en hjertesag for menigheder i Danmark.
Peter Fischer-Nielsen er vicegeneralsekretær i Mission Afrika