Har vi en syg alkoholkultur i Danmark?

Når over hundredtusinde børn i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer, og danske unge har europarekord i druk, er det vist på tide, at vi åbner øjnene og erkender, at vi rent faktisk har et problem med vores alkoholkultur, mener dagens kronikør

"Når tusindvis af børn vokser op i familier, hvor mor og far drikker for meget og for ofte, og danske unge fortsat har europarekord i druk, så er det på tide, at vi ser hinanden i øjnene og stiller spørgsmålet, om det er alkoholkulturen, den er gal med," skriver Flemming Møller Mortensen i dagens kronik.
"Når tusindvis af børn vokser op i familier, hvor mor og far drikker for meget og for ofte, og danske unge fortsat har europarekord i druk, så er det på tide, at vi ser hinanden i øjnene og stiller spørgsmålet, om det er alkoholkulturen, den er gal med," skriver Flemming Møller Mortensen i dagens kronik.

Har vi danskere en syg alkoholkultur? Det spørgsmål er endnu en gang blevet højaktuelt, efter at Sundhedsstyrelsen har gjort op, at danskernes store alkoholforbrug hvert år koster kommunerne mindst 3,6 milliarder kroner i ekstra udgifter.

For i Danmark hygger vi os med alkohol. Og heldigvis drikker mange med måde, men over en halv million danskere har et alkoholforbrug, der skader helbredet. Godt 140.000 er direkte afhængige.

LÆS OGSÅ: Indsats mod beruselseskultur breder sig

Men er det overhovedet noget, vi skal blande os i som samfund? Det skal vi i allerhøjeste grad, mener jeg. For når tusindvis af børn vokser op i familier, hvor mor og far drikker for meget og for ofte, og danske unge fortsat har europarekord i druk, så er det på tide, at vi ser hinanden i øjnene og stiller spørgsmålet, om det er alkoholkulturen, den er gal med.

Men lad os begynde med, hvorfor jeg mener, at vi har et problem. De fleste af os har prøvet at vågne op efter en våd aften med en knaldende hovedpine. Det er måske til at leve med. Men for de mange danskere, der har et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, er det helt andre risici, som vi taler om.

De nyeste tal viser, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drikker 11,1 liter 100 procent ren alkohol om året det svarer nogenlunde til 35 flasker vodka. Tallet er et gennemsnit, det vil sige, at der er nogle, der drikker mere. Og det er ikke uden konsekvenser.

Store mængder alkohol kan nemlig ud over flere sygedage medføre kræft, blodprop i hjernen, depression, forhøjet blodtryk, og jeg kunne blive ved. For listen er lang. Konsekvenserne af et højt alkoholforbrug er derfor til at mærke for den enkelte, men det er de også for omgivelserne.

De fleste kan leve med, at man skader sig selv. Det er ens eget valg, kan man mene. De færreste kan leve med, at alkoholforbruget går ud over andre. Det kan være fysiske skader gennem vold eller uheld i trafikken, men også psykiske skader på familien og børnene. Lad mig liste lidt op fra statistikkerne.

Vi ved, at omkring 122.000 drenge og piger vokser op i en familie med alkoholproblemer. Og det sætter sine spor i form af psykiske problemer og fysiske problemer som mavepine, ondt i hovedet og kvalme. Vi ved også, at et alkoholmisbrug nemt går i arv fra forælder til barn. Jeg køber derfor ikke argumentet om, at det helt og aldeles er den enkeltes egen sag, hvor meget man drikker. At lukke øjnene er at svigte børnene.

Desværre er det ikke kun de voksne, der har et højt forbrug af alkohol. Alkoholforbruget blandt danske unge er højt, og danske unge drikker langt mere end deres jævnaldrende i Europa både i forhold til mængden af alkohol og hyppighed i indtagelse og de starter i en ung alder. Det er problematisk af flere grunde.

Først og fremmest er unge, der drikker meget, i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, i slagsmål, have ubeskyttet sex og for at blive forgiftet. Men konsekvenserne kan også ses på længere sigt. Undersøgelser viser nemlig, at unge, der tidligt har et stort alkoholforbrug, har en øget risiko for at tage det store alkoholforbrug med sig ind i voksenlivet. Sagt med andre ord har de en øget risiko for alkoholisme og dertil relaterede sygdomme. Det skal vi som samfund tage dybt alvorligt.

Naturligvis er det ikke alle unge, som drikker meget, der ender med et alkoholproblem, og heldigvis er der også gode tendenser i de unges alkoholvaner. Eksempelvis kan vi se, at selvom de unges alkoholforbrug er højt, så er det faldet lidt de senere år. Vi ved også fra undersøgelser på gymnasierne, at flertallet af de unge selv synes, at deres alkoholforbrug er bekymrende.

Det er gode nyheder, men det er ikke nok til at læne sig tilbage og tro, at antallet af danskere, der har et skadeligt forbrug af alkohol, vil falde helt af sig selv. For hvis de unge selv synes, de drikker for meget, hvorfor lader de så ikke være?

Svaret kan meget vel ligge i kulturen omkring alkohol. Men det er da et skråplan, hvis unge må sige nej til det sociale liv, fordi de ikke drikker. Jeg mener, at det er udtryk for en syg alkoholkultur.

Alkohol fylder meget, når vi danskere er sammen både privat og i arbejdslivet. Vi har fredagsøl med arbejdet. Julefrokost, påskefrokost og pinsefrokost kommer også som regel med en øl og en snaps. Mange ville synes, at det er forkert uden.

Sygeplejerske, ph.d. Mette Grønkjær har undersøgt danskernes alkoholkultur og fremhæver, at der er meget få accepterede undskyldninger for at springe snapsen over til julefrokosten. Ligesom mange har prøvet, hvordan det modtages, hvis man vælger at gå alkoholfri gennem en fest, hvis det ikke lige er, fordi man er kvinde og gravid.

Omvendt er det mindre socialt acceptabelt at spørge en kollega, om vedkommende har et alkoholproblem. Ligesom mange afholder sig fra at tage bilnøglerne fra en kollega, der ikke burde køre hjem. Lige præcis dét er tabu. Det er det også i familien. Desværre ved vi også, at det er en snak, som de praktiserende læger har svært ved at tage med deres patienter.

Men er det ikke besynderligt, at det er så mærkeligt at sige nej til alkohol, og at det er en sag for os alle, når nogen siger fra? Men hvis nogen drikker for meget lidt for ofte, så stikker vi hovedet i busken? Så er det pludselig en sag for den enkelte.

Jeg mener, tallene taler for sig selv. Når over hundredtusinde børn vokser op i familier med alkoholproblemer, og danske unge har europarekord i druk, så er det vist på tide, at vi åbner øjnene og erkender, at vi rent faktisk har et problem, der påvirker os alle. Det har vi altid gjort er derfor ikke et argument for at fortsætte som hidtil. Spørgsmålet er, hvordan vi gør en syg alkoholkultur bedre?

Jeg mener ikke, at det nødvendigvis bør være så svært. Det er ikke mange år siden, at det var naturligt at tænde en cigaret ved bordet på en restaurant, ligesom cigaretfadet blev sendt rundt under konfirmationsmiddagen. I dag har vi ændret vores syn på rygning, og mange har kvittet smøgerne. På samme måde er det ingen naturlov, at unge 15-årige skal drikke sig til europarekorder.

Udviklingen i danskernes alkoholforbrug har da også fået 12 meget forskellige organisationer til at komme med en alkoholpolitisk appel til politikerne. Appellen indeholder 10 yderst relevante forslag og understreger, at alle gode kræfter må arbejde sammen forældre, de unge selv, skoler, interesseorganisationer, industrien, detailhandlen, kommuner, regioner og stat hvis færre danskere i fremtiden skal ende med et alkoholforbrug, der skader dem selv og andre. For det kræver en bred indsats at ændre indgroede vaner.

Flere af forslagene ligger i direkte forlængelse af det arbejde, som regeringen allerede har sat i gang. Regeringen vil blandt andet forbyde markedsføring af alkohol over for børn og unge under 18 år, ligesom regeringen er på vej med en bedre håndhævelse af aldersgrænsen for køb af alkohol. For det er ikke meningen, at børn på 14 år skal kunne købe spiritus i kiosken.

Jeg er også helt enig i, at kommunerne i langt større udstrækning bør gøre brug af en aktiv alkoholpolitik som eksempelvis en plan for alkoholbevillinger. Det er også oplagt, at alle ungdomsuddannelser får en alkoholpolitik, så vi kan dæmme op for drikkepres og sikre gode rammer for det sociale liv med og uden alkohol. Og hvis man er blevet afhængig af alkoholen, skal der naturligvis være ordentlig behandling.

Det er tid til, at vi som samfund ser problemet i øjnene. Sunde og afbalancerede alkoholvaner kræver, at vi står sammen og konfronterer den usunde kultur omkring alkohol. Vi gør hinanden en bjørnetjeneste ved at lade være.

Flemming Møller Mortensen er medlem af Folketinget, forebyggelsesordfører for Socialdemokraterne og formand for Folketingets Sundhedsudvalg