EN GOD BALANCE mellem arbejde og fritid skaber glæde og produktivitet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening, som 4870 højtuddannede har svaret på. Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for tilfredsheden og stressniveauet på arbejdet. Det har således konsekvenser for arbejdsglæden, produktiviteten og den generelle trivsel, hvis medarbejderne ikke har en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Men hvad er det, der skal balancere?
Jeg har beskæftiget mig med balancen mellem arbejdsliv og fritid i mere end 17 år. Jeg blev ph.d. med afhandlingen ”Arbejdsliv og familieliv. Get A Balance!” fra Danmarks Tekniske Universitet i 2005, og herefter besluttede jeg mig for at implementere min ph.d. i praksis, startede egen virksomhed og har i de seneste 14 år arbejdet med at skabe fleksible arbejdskulturer i 17 lande.
Lad os begynde med at se på menneskets relation mellem arbejde og privatliv i et historisk perspektiv.
I landbrugssamfundet arbejdede familien sammen. Arbejdsrummet var marken. I industrisamfundet sker der en opdeling af arbejde og fritid. Min mor blev født i 1953. På dette tidspunkt var der 700.000 husmødre og 1000 fjernsynsbrugere i Danmark, og en af gadens nye biler var en Citroën 2CV med en topfart på 60 kilometer i timen. Manden gik på arbejde. Kvindens domæne var hjemmet. Der var stor lighed i vores familiekonstellationer og arbejdsformer. Fra industrisamfundet er vi vant til at tænke lighed i arbejdstider og arbejdssteder – vi går alle sammen på arbejde på samme tid og på samme sted.
I dag passer dette ikke med de behov og krav, vi mødes med fra vores arbejde og privatliv. Vi er forskellige. Nogle er solomor med et barn. Andre er blevet skilt og har fundet en ny partner, og det har resulteret i en sammensat familie med fire rytmer på to uger: en tidsperiode med egne børn, en tidsperiode med den nye partners børn, en tidsperiode med fælles børn og en parweekend hver anden weekend. I Danmark findes der 37 versioner af børnefamilien, arbejdet er både lokalt og globalt, og vores døgnrytmer går fra A til B. Det betyder farvel til industrisamfundets kollektive arbejdsdesign og goddag til et individuelt arbejds- og livsdesign.
DET ER TANKEVÆKKENDE, at 8-8-8modellen, som arbejdsmarkedets parter skabte for mere end 100 år siden, stadig eksisterer. 8-8-8-modellen er karakteriseret ved, at arbejderne har ret til otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Modellen passede til industrisamfundets manuelle arbejde, hvor over 80 procent af en virksomheds værdi var materielle værdier. I dag er over 80 procent af en virksomheds værdi immaterielle værdier, og vi skal derfor gentænke vores forestillinger om arbejdstid, arbejdsrytme og arbejdssted.
Personligt ville jeg dø, hvis jeg skulle arbejde fra klokken 8 til 16 på ét sted fra mandag til fredag. Jeg trives med stor variation i arbejdstider og arbejdssteder, og jeg integrerer mit arbejde og privatliv.
Vil du gerne adskille dit arbejde fra dit privatliv, eller er du typen, der godt kan lide at integrere dit arbejde og privatliv? Forskningen i work-life-balance taler om separatorer og integratorer, hvilket er to forskellige måder at håndtere arbejds- og familielivsrelationen på.
Integratoren trives med en konstant sammensmeltning af familieliv og arbejdsliv, mens separatoren ønsker klare grænser mellem arbejds- og familiesfæren. Filosoffen Morten Albæk udgav sidste år bogen ”Ét liv, én tid, ét menneske”, hvor han gjorde op med begrebet work-life-balance uden at komme med en konkret definition. Der er ingen tvivl om, at Morten Albæk er en integrator, men integratorstrategien passer ikke til alle mennesker.
Jeg er uddannet civilingeniør i teknisk fysik og ledelse, og det har selvfølgelig været med til at forme mit perspektiv på work-life-balance. I 2013 udgav jeg rapporten ”Copenhagen Balance – balance mellem arbejdsliv og privatliv i et forretningsperspektiv” sammen med Vivi Bach Pedersen og Anders Raastrup Kristensen, som også er ph.d.er i work-life-balance. Vivi Bach Pedersen er erhvervspsykolog, og et psykologisk perspektiv på work-life-balance er, at der er forskel på dit arbejde og dit privatliv. Vi er ikke den samme person i arbejdsfæren som i privatsfæren. Du har ikke kun ét liv. Du har flere liv.
Anders Raastrup Kristensen har læst filosofi på CBS, og et af hans perspektiver på work-life-balance er, at vi kender vores grænser, når vi overskrider vores grænser.
Work-life-balance lyder simpelt, men det er et komplekst begreb, som rummer mange betydninger. På en international work-life-balance -forskerkonference husker jeg tydeligt en præsentation af et studie, der viste, at der findes flere end 100 definitioner af work-life-balance.
Min definition af work-life-balance tager sit udgangspunkt i, at vi er forskellige. Vi har forskellige familiekonstellationer, arbejdsformer og døgnrytmer, og derfor mener jeg, at vi skal designe et individuelt arbejds- og livsdesign i en kollektiv kontekst.
For mennesket er et socialt væsen, og vi har svært ved at benytte os af fleksibiliteten på arbejdspladsen uden kollektivets accept. Og her har vi brug for et opgør med industrisamfundets kulturarv, som jeg kalder for de olympiske lege i pælesidning, hamsterhjulet og sarkastiske kommentarer om medarbejdernes komme- og gåtider på kontoret.
FRA INDUSTRISAMFUNDET har vi mantraet ”Jeg ser dig – ergo arbejder du”. Jo flere timer, du arbejder – jo højere bliver produktiviteten. I dag handler det i højere grad om, hvor og hvornår du arbejder.
Mange medarbejdere oplever, at de løber rundt i hamsterhjulet, men de kan ikke huske, hvad de lavede i går. Det høje arbejdstempo tager al energi og overskud, så der ikke er noget tilbage til familielivet. Sidst, men ikke mindst, har 8-8-8-modellen indprentet det kollektive arbejdsdesign med lighed i arbejdstider og arbejdssteder i vores tankesæt med det resultat, at du bliver mødt af en byge af sarkastiske kommentarer om, at du møder til direktørtid eller har en god halv fridag, hvis du møder på arbejde efter klokken 9 eller går før klokken 15. Hvis jeg arbejder otte timer, så skal du også. Og den eneste måde, hvormed jeg kan holde styr på dine arbejdstider, er, at du arbejder på kontoret i samme tidsrum som mig. De sarkastiske kommentarer pirker til den dårlige samvittighed, og livskvaliteten og arbejdsglæden falder markant.
LAD OS VENDE TILBAGE til Magisterforeningens undersøgelse, der viser, at de mennesker, der oplever, at de ikke har en god balance mellem arbejde og privatliv, også har mindre fleksibilitet i forhold til valg af arbejdstid og arbejdssted.
Arbejdspladsens fleksibilitet er afgørende. Giv medarbejderne en større frihed i valg af arbejdstider og arbejdssteder. Skab en arbejdskultur, hvor der er en social accept af forskelligheder i valg af arbejdstider og arbejdssteder.
Tillid er et nøgleord: Selvom jeg ikke ser dig, ved jeg godt, at du arbejder. Samfundsmæssigt skal vi skabe en ny tidsarkitektur, der kan erstatte 8-16-rytmen, som stadig dominerer uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Bare se på trafikken på vejene og cykelstierne om morgenen og igen om eftermiddagen. En mødetid klokken 9.30 kan gøre, at du kan halvere din transporttid. Små tidsmæssige forandringer i arbejdstid og arbejdssted kan gøre, at vores arbejdsglæde og livskvalitet stiger markant. Vi kan ikke skabe forandringerne alene. Vi har brug for kollektivets accept.