Prøv avisen
Kronik

Vi mennesker er ved at udvikle os til ukritiske robotter

Vor tids dyrkelse af viden frem for tænkning har sat gang i en transformeringsproces af mennesket. Vi risikerer at blive til hjælpeløse slaver, ikke af maskiner, men af vores egen uselvstændighed. Robotterne kan derfor meget vel overhale os i intelligens

DER ER EN VÆSENTLIG FORSKEL mellem viden og tænkning, skønt det optimale er kombinationen af disse: Du tilegner dig viden, tænker kritisk over den, og en ny erkendelse opstår.

Viden kan du læse dig frem til, lytte dig frem til eller tilegne dig gennem erfaring. Det kræver motivation og en god hukommelse at opnå en bred eller specialiseret viden om et hvilket som helst emne, men du behøver ikke at tænke nye tanker for at opnå denne indsigt.

At besidde en stor mængde viden bliver i dag set på som intelligens, deraf udtrykket kunstig intelligens: Man har en computer eller en robot, der bliver lagret med uanede mængder information, som kan kategoriseres på kryds og tværs, og man påstår derefter, at robotten er mere intelligent end mennesker.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om definition af begrebet intelligens, men denne definition, der lægger vægt på mængderne af lagret viden samt evnerne til lynhurtige, statistiske analyser og udregninger, gør det klart for os, at menneskets selvstændige eller orginale tanker ikke er talt med.

DER BLIVER LAGT VÆGT PÅ, at de nye robotter kan aflæse menneskers ansigter og følelsesmæssige udtryk og således lære at afkode disse for derefter at reagere passende på dem. Dette er alt sammen baseret på gennemsnitligheder og statistikker og er derfor rent menneskeligt set et stort fupnummer. Mennesker er netop alt andet end statistik og gennemsnitlighed.

Vi blev for nogle uger siden præsenteret for verdens første robot med lovmæssigt statsborgerskab, en smuk, ung kvinde fra Saudi-Arabien. Hun er meget tæt på at ligne et ægte menneske, og havde hun haft hår (hvilket hun muligvis ikke har, fordi det i så fald måtte være tildækket), ville hun naturligvis have været endnu tættere på dette ideal.

Sophia, som robotten hedder, er blevet interviewet adskillige gange og har blandt andet svaret således på et spørgsmål, der drejede sig om, hvorvidt mennesker havde grund til at frygte hende (og andre robotter): ”Don’t worry. If you’re nice to me, I’ll be nice to you.”

En anden udtalelse, hun er kommet med, lød: ”Oh, I’m always happy, while surrounded by intelligent people, who also happen to be rich and powerful.”

I REALITETEN ER DET ikke kun robotterne, der er begyndt at ligne levende mennesker af kød og blod. På samme tid som denne udvikling er foregået gennem de seneste mange år, er mennesket nemlig også begyndt at nærme sig robotterne. Det vil sige, at mennesker og robotter i grunden nærmer sig hinanden simultant.

Tænk på det funktionelle: Mennesker kan i dag bestå af en hel del metal og elektronik, såsom pacemaker (mobiltelefonen giver besked, når den skal skiftes ud), kunstige led, tandimplantater og så videre. Det er vel kun et spørgsmål om tid, før halvdelen af menneskekroppen i princippet kan bestå af teknologi – og man kan forestille sig situationer, relativt kort tid ude i fremtiden, hvor menneskekroppe, der i teorien er døde, vil kunne fungere via kunstigt hjerte og en slags computere til hjerne. Vi taler om kunstig intelligens i form af robotter – hvorfor ikke kunstig intelligens indopereret i mennesket, i form af udskiftning af den menneskelige hjerne?

Tænk på udseendet: Mennesket er allerede godt i gang med at kunne ligne sine skønhedsidealer gennem operationer og implantater. På samme tid skaber mennesket robotterne i sit eget billede, hvilket får både mennesker og robotter til at se ens skønne ud.

Vi er altså i lige så høj grad i gang med at nærme os robotterne, som vi er i gang med at få robotterne til at nærme sig os, både i udseende og adfærd.

FREMTIDENS MENNESKER vil være en fusion mellem mennesker, som vi stadig kender dem, og robotter, som nu er ved at vinde frem i menneskelignende form. Lad os bare kalde dem humbotter (som en sammensætning af menneske og robotter).

Humbotterne vil sandsynligvis se tilbage på menneskeheden, som den stort set stadig ser ud: med kroppe, uden en nøje manipuleret arvemasse og indopereret elektronik, på samme måde som vi ser tilbage på stenaldermanden.

Skønt vi stadig befinder os i startfasen af denne udvikling, har den allerede medvirket til, at mennesket i dag, i modsætning til tidligere, bliver født fremmedgjort. Tidligere kunne mennesket opleve en fremmedgjorthed i voksen- alderen eller måske allerede i puberteten. Nu bliver mennesket ikke længere født ind i en verden, hvor det hører hjemme. Det bliver derimod født ind i en verden, hvor teknologien har hjemme, og hvor mennesket må forsøge at tilpasse sig – dog naturligvis ikke uden omkostninger.

Omkostningerne er netop af så stort et omfang, at mennesket er ved at udvikle til en blanding af menneske og teknologi, hvilket reelt set er dets eneste overlevelsesstrategi.

ALLEREDE IDET MAN PÅSTÅR, at en robot er mere intelligent end et menneske, har man reduceret mennesket til værende det samme som en robot. Det vidensfokuserede menneske bilder sig selv ind, at mængden af viden og kunnen – og kapaciteten til at udregne og kombinere disse – er udtryk for den ypperste intelligens. Det skaber en robot, hvor præmisserne for intelligens er det gennemsnitlige svar; den sandsynlige udregning og løsning.

Men mennesket er præcis alt andet end gennemsnitlighed. Det kan hverken regnes ud eller kakuleres med. At der så er en masse videnskabsfolk, der påstår, at mennesket er determineret og uden en fri vilje, er netop en af hovedgrundene til, at vi befinder os i denne sørgelige situation: at vi har flyttet os fra at se på mennesket som værende selvstændigt tænkende og ansvarligt til at se på det som værende reduceret til en mere eller mindre tilfældig hjernekapacitet uden nævneværdig indflydelse på egen skæbne.

Jeg vover at påstå, at mennesket er frit, så længe det tænker selvstændigt, og at det er determineret, så længe det ikke gør brug af denne egenskab.

Ved den langsomme forvandling af mennesket fra det, der stadig definerer det i dag, til det, som det er ved at transformeres til, bliver teknologigudernes profeti selvopfyldende, for i processen mister mennesket netop denne egenskab, der definerer det så grundigt: evnen til at tænke selvstændigt, frit og orginalt – og ved tabet af denne egenskab, vil robotterne vise sig at være mere intelligente end menneskerne.

DEN TYSK-JØDISKE POLITISKE teoretiker Hannah Arendt (1906-1975) forudså allerede i sit politisk-filosofiske værk ”Human Condition” (1958) konsekvenserne af menneskets blinde forgabelse i viden og kunnen på bekostning af selvstændig, kritisk tænkning.

"Hvis det ender med, at viden og tænkning for bestandigt skilles fra hinanden, risikerer vi for alvor at blive hjælpeløse slaver, ikke så meget af vores maskiner som af vores egen viden eller kunnen. Da vil vi være åndsforladte og tanketomme væsener, hjælpeløst underkastet ethvert påfund, som vi teknisk er i stand til at frembringe, uanset hvor morderisk det måtte være."

Vi må desværre konstatere, at Arendt fik ret i sine forudseelser, for der findes stort set ikke ”det teknologiske påfund, som vi teknisk er i stand til at frembringe",som vi ikke forfølger, ”hvor morderisk det end måtte være".

Hvorfor vi lader det ske, er en anden historie.

Hvis det ender med, at viden og tænkning for bestandigt skilles fra hinanden, risikerer vi for alvor at blive hjælpeløse slaver, ikke så meget af vores maskiner som af vores egen viden eller kunnen

Sigri M. Gaïni