De Radikale: Vi politikere må gå sammen imod cyberangreb

Det næste folketingsvalg er truet af kræfter udefra. Ondsindede aktører, der vil nedbryde tilliden i demokratiet. Det er en trussel, vi aldrig før har skullet forholde os til. Ida Auken og Martin Lidegaard foreslår en musketer-ed mellem de danske partier

Ida Auken og Martin Lidegaard (R) foreslår, at der laves en dansk musketer-ed mellem partierne. En fælles aftale om, at hvis partier, kandidater eller deres stab bliver udsat for et cyber-angreb, der bringer sensitive informationer i hænderne på de forkerte med det formål at benytte dem til at underminere eller fremme bestemte kandidater, så vil ingen af parterne benytte sig af disse informationer.
Ida Auken og Martin Lidegaard (R) foreslår, at der laves en dansk musketer-ed mellem partierne. En fælles aftale om, at hvis partier, kandidater eller deres stab bliver udsat for et cyber-angreb, der bringer sensitive informationer i hænderne på de forkerte med det formål at benytte dem til at underminere eller fremme bestemte kandidater, så vil ingen af parterne benytte sig af disse informationer. . Foto: Emil Kastrup Andersen og Steen Brogaard.

Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet, at det kommende folketingsvalg kan blive mål for omfattende cyberangreb. Cyberkrigsførelse, udøvet af ondsindede aktører, der ønsker at nedbryde tilliden og integriteten i vores demokrati, er en trussel, som vi aldrig før har skullet forholde os til.

Truslen vokser, jo tættere vi kommer det næste folketingsvalg. Under et folketingsvalg vil et angreb på Danmark på det helt rigtige tidspunkt nemlig kunne skabe mistillid og kaos og potentielt påvirke valgresultatet.

Det næste folketingsvalg skal afgøres af de danske vælgere og ikke af udenlandske kræfter. Danske partier og politikere bliver nødt til at give hinanden håndslag på, at vi ikke vil lade andre bestemme, hvad vi skal bruge folketingsvalget på at diskutere.

Der er særligt to slags angreb, vi skal være på vagt over for.

Det ene er desinformation eller falske nyheder, der kan spredes med lynets hast og skabe folkestemninger, der kan afgøre udfaldet af et valg.

Det andet er et hackerangreb, der kan opsamle oplysninger om kandidater eller partier og dernæst ved at lække disse oplysninger til offentligheden påvirke tilliden til det ramte parti eller de ramte personer negativt.

Vi ved, at begge typer angreb eller forsøg på dem fandt sted under det amerikanske valg, det franske valg og det norske valg. Særligt amerikanerne havde ikke en demokratisk robusthed, der kunne bekæmpe disse angreb.

Men det skal vi have i Danmark. Vi er bare ikke klar endnu.

Flere politikere har åbent fortalt, at de savner rådgivning om sikker brug af telefoner, computere og tablets. Det skal der rettes op på, for både it-sikkerhed og viden om, hvordan man beskytter sig selv som folkevalgt, er helt afgørende.

Men det er ikke nok. Vi skal nemlig ikke kun have et godt it-forsvar, men også et demokratisk forsvar.

Derfor har partier, kampagner og medierne som demokratiske aktører et ekstra stort ansvar for ikke at dele eller bruge informationer, som kommer fra lyssky kilder.

Vi har et vigtigt fælles ansvar for at sikre, at danskernes tillid til vores demokratiske processer bevares.

Kigger vi mod vores allierede, så formåede Frankrig at minimere indflydelsen af de såkaldte Macron-Leaks ved at sikre en strategisk koordinering mellem valgdirektoratet, partier og medierne i den sidste runde af valget.

Det franske valgdirektorat mindede kontinuerligt både borgere, partier og medier om, at det var et fælles ansvar at sikre integriteten af det franske valg, og at det kunne værestrafbart at sprede falske informationer. Samtidig øgede Frankrigs største medie, Le Figaro, borgernes tillid til medierne ved at tage initiativ til en platform, hvor mediet rapporterede om de falske nyheder og narrativer, som spredte sig på de forskellige platforme.

Alle parter var enige om ikke at benytte sig af de tusindvis af informationer, som hackere uautoriseret havde skaffet sig adgang til kort før, at stemmestederne lukkede.

Det skete ikke i USA, hvor et russisk hack af demokraternes mailservere fik lov til at fylde i perioden op til valgkampen. USA blev taget på sengen, og deres valg fik lov til at være præget af andre end dem selv.

Vi skal udnytte, at vi i Danmark har gode relationer på tværs af partierne og har tillid til at give hinanden håndslag på, at det kun er partierne selv, der skal få lov til at styre, hvad vi diskuterer i en valgkamp.

Derfor foreslår vi, at der laves en dansk musketer-ed mellem partierne. En fælles aftale om, at hvis partier, kandidater eller deres stab bliver udsat for et cyber-angreb, der bringer sensitive informationer i hænderne på de forkerte med det formål at benytte dem til at underminere eller fremme bestemte kandidater, så vil ingen af parterne benytte sig af disse informationer. Det har flere partier allerede givet udtryk for de mener er en ansvarlig løsning.

Men vi mener også, at medierne har en opgave i at få diskuteret, hvordan man ikke ender med at blive udnyttet af udenlandske kræfter. I USA viderebragte en række amerikanske medier for eksempel informationer fra demokraternes mailservere, der afslørede interne magtkampe og intriger, som nok findes i de fleste politiske miljøer.

En saftig journalistisk bøf, som er svær ikke at sætte tænderne i. Men ikke noget, der reelt bidrager til en politisk diskussion. Og først og fremmest informationer, som russiske hackere stod for at fremskaffe.

Vi vil gerne opfordre til, at de danske medier sørger for tidligt at have diskuteret igennem, hvilken type af information man vil viderebringe under et valg, hvis man har mistanke om, at kilden har udemokratiske intentioner.

Vil man indføre højere standarder for kildekritik? Vil man følge myndighedernes advarsler, som man gjorde i Frankrig?

Derudover må vi styrke oplysningen til borgere om risikoen. Det er godt, at vi har taget fat på at uddanne skolebørn i regeringens nye informations- og cybersikkerhedsstrategi, men risikogruppen er langt større end det.

Storbritannien og Frankrig har yderligere valgt at foreslå, at cyberangreb, som har til formål at manipulere valgsystemet, resultatet af valget eller intervention i Folketingets funktioner, er et klart lovbrud, og et angreb på nationalstatens suverænitet.

Cyberangreb og manipulation af vores grundlovsfæstede demokratiske friheder skal derfor sidestilles med konventionelle angreb – også i Danmark.

Men vigtigst af alt skal partierne give hånd på, at de vil tage ansvar for, at danske valg forbliver danske. At de fortsat er baseret på et stærkt fundament af integritet og tillid, og at vi ikke lader andre bestemme, hvad vi skal diskutere, eller hvem der skal vinde vores frie og demokratiske valg.