HENRIK BLEV OVERVÆLDET af handlingslammelse hver aften, når han skulle til at dække bord, så familien kunne spise aftensmad sammen. Han vidste slet ikke, hvor han skulle starte og slutte, så det endte hver dag med at blive en langsommelig proces.
Først én gaffel fra skuffen. Så en kniv. Hvad var det nu? Nå ja! Så én til gaffel… Og sådan fortsatte det, indtil han til sidst kom igennem opgaven. Bordet var dækket, men Henrik var fuldstændig drænet for energi resten af aftenen.
HENRIK ER EN AF DE københavnere, der åbenhjertet har fortalt om, hvordan stressen langsomt har sneget sig ind i alle afkroge af tilværelsen for til sidst at blive altoverskyggende. I dag har Henrik det heldigvis bedre, efter han har været i et forløb på Københavns Stressklinik og stadig bruger øvelserne i hverdagen, som stressklinikkens psykologer har rådet ham til.
Men Henrik er desværre langtfra alene om at blive ramt af stress. Alene i København anslås det, at 100.000 borgere har et højt stressniveau.
Samtidig viser en ny nedslående analyse fra Ugebrevet A4, at danskerne vurderer stress til at være den suverænt største udfordring på arbejdsmarkedet i 2017. Frygten for at blive ramt af stress overgår i dag både frygten for at miste sit arbejde, social dumping og dårlig ledelse.
Stress er blevet en af vor tids største samfundsmæssige udfordringer, som vi alle er nødt til at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe.
I Københavns Kommune tager vi vores del af ansvaret meget alvorligt. I 2015 valgte vi at oprette kommunale stress- klinikker, hvor københavnerne kan komme i gratis stressforløb. Siden da er Aalborg kommet med, og i dag har begge kommuner et velfungerende tilbud til borgere med stress.
I 2016 hjalp vores stressklinikker 660 københavnere med stress, og vores seneste evalueringer viser, at deltagerne oplever et markant fald i stressniveau og symptomer på depression. Herudover får de en bedre nattesøvn og en bedre oplevet mental sundhed.
Stressklinikkerne virker efter hensigten, men det er ikke ensbetydende med, at vi er udfordringerne kvit. For selvom der er brug for stressklinikkerne, så er de samtidig et udtryk for symptombehandling.
Der er brug for en effektiv og langsigtet forebyggelsesindsats, og her dur det ikke, at arbejdsgivere og politikere på Christiansborg bare ser til.
PENSIONSSELSKABET SKANDIA har i en undersøgelse spurgt landets virksomheder om stressudfordringerne på deres arbejdsplads.
Her svarer halvdelen (47 procent) af de virksomheder, der har oplevet langtidssygemeldinger i mere end tre uger i træk, at stress er årsag til sygemeldingerne.
Men de samme virksomheder svarer i samme undersøgelse, at stress ikke er et problem hos dem. Faktisk er det kun hver tiende, der anerkender stress som et problem i deres virksomhed.
Dansk Erhverv siger som kommentar til undersøgelsen, at det nok er, fordi medarbejdernes stress er udløst af alt mulig andet, som virksomheden ikke har ansvaret for. Virksomhederne kan jo ikke forebygge, at en medarbejder bliver skilt eller oplever dødsfald eller alvorlig sygdom i nærmeste familie.
Og det kan da godt være, at en skilsmisse er det, der får bægeret til at flyde over. Men det er på ingen måde ensbetydende med, at virksomheden ikke kan gøre noget for at forebygge, at medarbejderen ender i en langtidssygemelding på grund af stress.
I vores evaluering af stressklinikkerne fra 2017 har københavnerne svaret på, hvad der var årsag til, at de udviklede stress. Her svarer 8 procent, at det skyldes forhold i privatlivet. 38 procent svarer, at arbejdet er årsag til stressen, mens størstedelen (54 procent) svarer, at det er en blanding af både arbejde og privatliv.
STRESS ER OFTE UDLØST AF en lang periode med for mange belastninger. Derfor handler det om at få skabt rum både på arbejdspladsen og i privatlivet til at tackle udfordringerne undervejs, og her kan arbejdsgiverne i den grad bidrage med en forebyggende indsats.
Det har vi gjort i Københavns Kommune, da vi for nylig indførte fleksibel arbejdstid på byens plejehjem og i hjemmeplejen. Og kommunens øvrige faggrupper kan se frem til, at vi udvider ordningen i den nærmeste fremtid.
Med fleksibel arbejdstid har medarbejderne mulighed for årligt at forhandle deres arbejdstid op eller ned, alt efter hvilken livssituation de er i. Hvis din nære pårørende for eksempel bliver alvorligt syg, så kan det være, at du ønsker at arbejde mindre i en periode. Det kan også være, at du bare gerne vil prioritere mere tid sammen med dine børn. Omvendt har du mulighed for at gå op i tid, hvis du i en periode er økonomisk presset eller bare gerne vil spare lidt op.
Medarbejderne siger selv, at det at have indflydelse på egen arbejdstid er en direkte kilde til øget arbejdsglæde. Og for os som arbejdsgiver betyder det, at medarbejderne har overskud til at udføre deres arbejde.
Interessen for fleksibel arbejdstid har været stor fra landets øvrige kommuner, og jeg håber, at også de private arbejdsgivere vil hente inspiration i Københavns arbejde.
For uanset om en medarbejder er i farezonen for at udvikle stress eller ej, så tror jeg, at det er en gevinst for både medarbejder og arbejdsgiver at udvise forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen.
HVIS VI FOR ALVOR skal dæmme op for den stressbølge, der skyller ind over os, så kræver det handling fra både arbejdsgivere, kommuner, regioner og staten. Da jeg blev borgmester for sundhedsområdet i København, blev jeg chokeret over, at man stort set ikke havde nogen politiske visioner for forebyggelsen af danskernes mentale sundhed.
Det er blevet et afgørende fokusområde i Københavns Kommunes sundhedspolitik, men politikerne på Christiansborg mangler stadig at vågne op og sikre nationale rammer for, hvordan vi forebygger, at så mange danskere hvert år får stress.
Regeringen er også nødt til at indse, at det ikke kun er danskere i job, der kan blive ramt af stress. Kontanthjælpsloftet og et liv med vedvarende økonomiske og sociale udfordringer hængende over hovedet er en lige så stor udløser af stress.
Vi ender med at få en kæmpe regning, vi ikke kan betale, hvis vi bare fortsætter ud ad samme tangent. Vi er nødt til at stoppe op og gøre noget ved de forhold, der er skyld i, at så mange danskere går ned med stress. For selvom de kommunale stressklinikker gør det godt, så er de langtfra løsningen alene. Der er brug for, at alle parter tager fælles ansvar i det forebyggelsesarbejde, der skal til, for at vi kan få vendt udviklingen.