Vi tror stadig, at sexlyst er forbeholdt manden

En stor sexundersøgelse viste for nyligt, at mænd har større sexlyst end kvinder, men medierne overså, at kvinders seksualitet stadig er så underkuet, at de hverken bliver tilfredsstillet seksuelt af deres partner eller af dem selv, skriver kronikøren

Vi tror stadig, at sexlyst er forbeholdt manden

For nyligt landede den største undersøgelse af danskerne sexliv nogensinde, som over 62.000 danskere har deltaget i. Og den trak ikke så underligt overskrifter i samtlige danske medier. For der fås ikke mere salgbare emner end danskernes sexliv.

Alligevel lod det ikke til, at medierne valgte at prioritere særlig meget tid på at dykke ned i årsagsforklaringerne bag rapportens alarmerende tal, som kort fortalt viste, at mænd er meget mere liderlige end kvinder.

Måske vækkede det ikke større interesse, fordi resultaterne stemmer overens med den forestilling, vi i forvejen har om mænd og kvinder. Så derfor kørte pressen mest bare en videregivelse af resultaterne, så vi alle sammen trygt kan reproducere kønsnormen om, at ”mænd har mest lyst til sex, og sådan vil det altid være”, som en af forskerne så fint formulerede det i Berlingske.

Men den undersøgelse, jeg så, viste noget helt andet. Den cementerede sort på hvidt, at kvinders seksualitet stadig er så underkuet, at de hverken bliver tilfredsstillet seksuelt af deres partner eller af dem selv, og at sexlyst stadig er noget, vi mener er forbeholdt manden.

Faren ved mediernes meget overfladiske udlægning af resultaterne er, at de bliver opfattet som naturgivne. At mænd ser mere porno, er mere utro, onanerer mere, køber mere sex og så videre bliver bare accepteret som det naturligste i verden. Grundet undersøgelsens videnskabelige og omfangsrige baggrund kan vi nu alle sammen holde fast i de forestillinger med god samvittighed. Mænd er simpelthen bare født mere liderlige. Og det er nok testosteronets skyld, som en af forskerne foreslår. Derimod er kvinder bare ikke så interesserede i sex. De vil sikkert langt hellere pusle børn eller noget andet feminint.

Men hvorfor er der ingen, der smider kultur-kortet på bordet? Hvorfor graver medierne ikke mere i alle de strukturelle lag bag resultaterne? For mens nogen forskere vil mene, at de kan bevise resultaternes biologiske oprindelse, vil lige så mange mene, at de kan bevise det modsatte. At man ikke entydigt kan påvise testosteronets ”skyld” i en større sexlyst, men at der med sikkerhed lægger mange forklaringer gemt i vores kulturelle forståelse og opdragelse af de to køn. For vores ideer om drenge og piger, mænd og kvinder er dybt forskellige og i høj grad bundet op på kønnenes roller og samfundsmæssige placering gennem historien – altså vores kultur.

Historisk har kvinders rolle været at passe børn og hjem. Af den grund har de haft lav status i alle sammenhænge. Både privat, offentligt, politisk og religiøst. I og med, at det stadig er kvinderne, der passer hjemmet og i høj grad er ansat i omsorgssektoren, har de stadig en kulturelt set lavere status end mændene. Det samme gælder deres seksualitet. For historisk har sex handlet om, at manden tog, hvad han ville, fordi kvinden var hans ejendel.

Derfor var (og er) der ikke fokus på kvindens seksuelle tilfredsstillelse. Ikke så underligt viser undersøgelsen derfor også, at 36 procent af de kvinder, der vover sig ud i onani, får en langt bedre orgasme, end når de har sex med en mand.

Undersøgelsen viser også, at mænd er deres partner utro i langt højere grad (23 procent) end kvinderne er (14 procent). De fleste medier lader til at finde det opsigtsvækkende, men graver ikke dybere i årsagen bag. For som forskeren Morten Frisch fra Statens Serum Institut, der har været med til at lave undersøgelsen, selv siger til TV 2: ”Når langt flere mænd er utro, tyder det på, at deres sex-drive er større end kvindernes – og at de i højere grad er klar til at handle på det.”

Hans udtalelse viser, at vi legitimerer mænds utroskab ved at sige, at mænd fra naturens hånd bare har brug for mere sex. Så hvis de ikke får nok på den dumme derhjemme, må de af gode grunde tage ud i byen og finde det. Sådan er det. Men her burde alarmklokkerne ringe.

For der findes ikke entydig, videnskabelig evidens, der kan konkludere, at mænd biologisk set har et større sexbehov end kvinder. Der findes studier, der påviser kulturens betydning for, hvordan mænd og kvinders seksualitet kommer til udtryk. I og med, at der i vores kultur ligger en forståelse af manden som en, der har konstant sexlyst og har brug for udløsning for at kunne fungere, og kvinden som en, der ikke har lyst til sex, men kan lokkes i yderste nødstilfælde, så har det den effekt, at promiskuitet hos mænd er velanset i modsætning til hos kvinder. Faktisk er det decideret tabubelagt at være en mand uden stort sexlyst – og det er nok ikke blevet mindre efter denne undersøgelse.

En liderlig kvinde derimod, der får tilfredsstillet sine seksuelle behov gennem mange, skiftende partnere, vil i de flestes øjne (også i kvinders) blive anset for at være vulgær og maskulin.

De kulturelle normer for, hvad der er en rigtig mand og en rigtig kvinde, bliver man nødt til at medregne for at forstå tallene i undersøgelsen. Man kan ikke bare forklare dem ved at sige, at de beviser mændenes større sex-drive. For det, de beviser, er nemlig, at kvinders liderlighed stadig er søbet ind i skam. Samtidig er der andre årsager bag undersøgelsens resultater.

For så længe kvinder står for langt det meste af husarbejdet derhjemme, kan det ikke undgå at påvirke hendes sexlyst. Udover at mange kvinder har dobbeltarbejde, så er oprydning, tøjvask, indkøb, hente børn, lave mad og gøre rent opgaver uden fortjeneste eller anerkendelse. Og selvom de burde være fuldstændig ligeligt fordelt mellem manden og kvinden, så spøger fortidens normer også her og gør, at trods bitterhed, ophobet irritation og en forsvindende sexlyst (til sin partner) påtager kvinderne sig husarbejdet. Urimeligheden står funklende klar i kvindens bevidsthed, og udmattelsen samt den manglende tid til sig selv får krop og hjerne til at lukke ned. Og resultatet er, at manden bliver afvist i sengen.

I og med, at vores kønsnormer dikterer, at det er manden, der tager sex og kvinder, der modtager, er det også med til at afholde mange kvinder fra at gå over til en mand på en natklub eller lignende og spørge, om de skal tage hjem til ham og dyrke sex.

Udover, at det ville sætte hende i bås som promiskuøs, så ville det også være forbundet med en hel del fare. Sexsygdomme, graviditet og overgreb er risici, som en kvinde skal forholde sig til, når hun går ud i det offentlige rum og overvejer at være seksuelt sammen med en mand. Det tror jeg ikke er noget, der lægger særlig mange mænd på sinde. Dermed er der tale om et magtforhold, som også gør sig gældende seksuelt, og er med til at afholde mange kvinder fra at dyrke sex med fremmede.

Onani og det at se porno er igen noget, der ikke bare kræver, at det er norm(alt) for ens køn at gøre det, hvis man vil undgå at føle sig forkert. Det er også noget, der kræver, at man har overskud og tid til at dyrke sig selv og sine egne behov.

Ikke noget, der just er kendetegnet ved særlig mange kvinders livssituation. Så inden man afskriver resultaterne af den store Sexus undersøgelse som beviser på mænds store sexlyst, skulle man måske stille sig selv følgende spørgsmål: Vil en kvinde blive mødt af anerkendende tilråb af sine kønsfæller, hvis hun praler af, hvor mange hun har knaldet med, hvor meget hun onanerer, og hvor meget porno, hun ser – eller er det kun en mand, der vil det?