SF: 10 principper for en ny dansk udviklingspolitik

Vi skal turde drømme om en verden, hvor mennesker ikke behøver flygte eller migrere på grund af konflikter, klima og ekstrem fattigdom, skriver Pia Olsen Dyhr og Holger K. Nielsen fra SF

Verdens lande har været i stand til at halvere andelen af ekstremt fattige i verden. Men skal vi udrydde den globale fattigdom, håndtere klimaudfordringerne og forebygge konflikt og migration, kræver det en særlig indsats i de svageste og skrøbeligste lande, skriver Pia Olsen Dyhr og Holger K. Nielsen fra SF.
Verdens lande har været i stand til at halvere andelen af ekstremt fattige i verden. Men skal vi udrydde den globale fattigdom, håndtere klimaudfordringerne og forebygge konflikt og migration, kræver det en særlig indsats i de svageste og skrøbeligste lande, skriver Pia Olsen Dyhr og Holger K. Nielsen fra SF.

Verden står på én og samme tid over for en række dybe globale kriser. Vi ser en fattigdoms- og ulighedskrise, der risikerer at skabe polarisering, konflikt og massiv migration. En klimakrise, der river levegrundlaget væk under hundreder af millioner mennesker. Og en politisk krise, hvor små eliter monopoliserer magten, mens troen på de globale og multilaterale fællesskaber smuldrer.

Det kan blive fatalt, for hvilket land kan løse klimakrise, migrationsudfordringer eller voksende fattigdom alene?

Hvilken nation kan egenhændigt få bugt med ulighed og finansiel svindel? Den moderne verdens udfordringer kalder på globalt fællesskab.

Derfor fremlægger vi nu 10 punkter til en udviklingspolitik under et nyt flertal. Det er en politik, der i højere grad matcher de udfordringer, verden står over for. Den er båret af en ambition om at skabe vækst og jobs for de fattigste.

Den skal bidrage til at reducere den ulighed, der skaber polarisering og spændinger. Den skal være båret af frihed, menneskerettigheder og demokrati. Den skal forpligte sig på at være langsigtet og bidrage dér, hvor det er sværest. Og så skal den være med til at forebygge de voldsomme klimaforandringer. Sidst, men ikke mindst skal vi søge multilaterale løsninger, hvor vi kan.

Vores udviklingspolitik er båret af et vigtigt, men ikke nyt princip: Udviklingskronerne skal igen følge de fattige. FN’s Verdensmål bruger begrebet Leave no-one behind. Det tager vi alvorligt.

Under VLAK-regeringen er fattigdomsorienteringen gået fløjten og bistanden barberet ned. Danmark var i 40 år en moralsk gigant internationalt som fortaler for de globale fællesskaber. Det skal vi være igen. Vi skal turde drømme om en verden, hvor mennesker ikke behøver flygte eller migrere på grund af konflikter, klima og ekstrem fattigdom.

I det seneste årti har der med rette været fokus på udfordringerne i Mellemøsten. Men vi må ikke glemme de problemer, der driver mennesker på flugt om 10 og 15 år. Næste årtis krige og konflikt kan meget vel finde sted i lande, vi i dag ikke betragter som ”fejlslagne stater”.

Mange afrikanere kommer til at bo i nogle af verdens skrøbeligste lande, som ikke selv kan tage hånd om sine indbyggere og stille den velfærd til rådighed, som skal hjælpe dem ud af fattigdomsfælden.

En god del af landene vil være ustabile forstærket af knaphed på ressourcer og klimaforandringer. Afrika kommer derfor til at ligge højt på den europæiske dagsorden i de kommende årtier.

Vi kan ikke løse alt med dansk udviklingsbistand, men vi kan sikre, at dansk bistand i højere grad anvendes til at adressere de globale tendenser, der river samfund fra hinanden, skaber konflikt og sender folk på flugt.

Den gode nyhed er, at vi kan, hvis vi vil. Verdens lande har været i stand til at halvere andelen af ekstremt fattige i verden. Men skal vi udrydde den globale fattigdom, håndtere klimaudfordringerne og forebygge konflikt og migration, kræver det en særlig indsats i de svageste og skrøbeligste lande.

Vores udspil har 10 punkter:

1. Øget bistand og mere støtte til Afrika: SF vil øge dansk bistand, der på lang sigt igen skal udgøre én procent af BNI. Andelen af dansk støtte, der går til Afrika, skal øges markant, og SF vil fastholde et fokus på langsigtet bistand med fokus på fattigdomsorientering.

2. Rettighedsbaseret støtte til nærområderne: Dansk udviklingsbistand skal fortsat massivt støtte de lande, der huser flygtninge i deres nærområder, og skabe jobs, investering og vækst i lokalområderne.

3. Mere bistand til skrøbelige og konfliktramte lande: Verdensbanken forudser, at størstedelen af de mest ekstremt fattige fremover vil bo i lande, der er ramt af uro og konflikt. Hvis vi skal global fattigdom til livs, er vi nødt til at sætte ind i de lande, der har allersværest ved at nå Verdensmålene. En stor del af vores støtte skal gå igennem FN og Verdensbanken frem for selv at være til stede. Derfor vil vi gradvist afvikle vores repræsentation i Kabul. På den måde hjælper vi flest fattige for pengene.

4. Markant løft til klimapuljen: Vi vil give klimapuljen et markant løft og hæver den til 1 milliard kroner næste valgperiode. Vi vil blandt andet oprette en fond til finansiering af vedvarende energi i udviklingslandene.

5. Forrest i kampen om menneskerettighederne: Danmark skal gå med forrest i kampen for menneskerettigheder og demokrati gennem brug af politiske og diplomatiske værktøjer. Vi skal desuden sikre, at al demokratibistand bidrager til at give kvinder en politisk stemme. SF vil oprette en demokratipulje til civilsamfundsinitiativer, der skal være fleksibel og kunne støtte initiativer, hvor demokratiske muligheder byder sig.

6. Mere lighed og fattigdomsorientering: Mange af verdens lande er ved at blive revet over af ulighed, der skaber polarisering, ustabilitet og migration. At fremme lighed skal stå centralt i dansk udviklingsbistand. Globalt vil vi arbejde for mekanismer, der bekæmper eksempelvis skattely.

7. Verdensmålene – ude og hjemme: Målene forpligter også hjemme. Derfor skal målene være mere håndfaste gennem en bred strategi mellem Folketingets partier. Vi skal have verdens bedste klimalov, og vi skal bekæmpe uligheden. Udviklingsbistand kan ikke alene finansiere verdensmålene. Alternative og nye kilder skal til, eksempelvis ved at forhindre skattely og hjælpe med at opbygge effektive skattesystemer.

8. Beskæftigelse gennem bæredygtig vækst og handel: Bæredygtig vækst skal hjælpe de fattigste lande ud af fattigdom gennem massive investeringer i sektorer, der skaber arbejdspladser for de fattigste. Vi skal hæve stemmen i EU og insistere på at tage ambitionen om at skabe sammenhæng alvorligt mellem politikområder: Vi kan ikke give bistand med den ene hånd og give konkurrenceforvridende landbrugsstøtte til bønder i EU samtidig.

9. Globalt fællesskab: De globale problemer er fælles. Vi skal bakke op om konventionerne, tage Verdensmålene alvorligt og bruge multilaterale kanaler i vores bistand, når det giver bedst mening.

10. EU – verdens største bistandsaktør: Vi vil have en europæisk udviklings- bistand, der er mere demokratisk og menneskerettighedsorienteret. Og så skal der handling bag løfterne om sammentænkning, så vi ikke giver bistand med den ene hånd og ødelægger mulighed for fair handel gennem landbrugsstøtte.

Vores vision for en ny udviklingsbistand vil ikke løse alt, men sætter ind der, hvor det er mest nødvendigt. Den følger de fattigste. Den sætter frihedsrettighederne øverst. Og den hviler på en grundlæggende tro på, at det, der skabte historisk velstand og demokrati i Danmark, også virker globalt.

I Danmark er vejen til den historisk store velstand brolagt af investeringer i mennesker og gennem en høj grad af lighed.

Vores udspil til en verden i bedre balance handler ikke kun om, hvad Danmark kan udrette med sine bistandsmilliarder, men om de vigtige politiske og strukturelle problemer, vi skal bruge vores globale indflydelse til at ændre, så vi får effektive globale institutioner, der fremmer fri handel, en stærk plads for menneskerettighederne, bedre global finansiel regulering og fællesskab om klimaudfordringerne.

Det positive budskab er, at vi kan bidrage til en verden i bedre balance gennem en politik, der lægger vægt på frihed, lighed og fællesskab.