UØNSKET SEKSUEL ADFÆRD mod studerende finder sted på danske universiteter. Ord, berøringer, chikane og direkte overgreb. Det er et faktum, vi må forholde os til og gøre noget ved.
Det viser en stor undersøgelse gennemført for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter. Universiteterne afspejler med 150.000 studerende og 40.000 ansatte på godt og ondt det samfund, vi er en del af, de kulturer, vi lever efter, og de handlemønstre, der præger vores omgang med hinanden. Det gælder måden, hvorpå vi ser hinanden som mennesker, og det gælder måden, hvorpå vi opfører os over for hinanden. Samfundets udfordringer er også vores udfordringer.
Når MeToo-bevægelsen kaster lys over et samfundsproblem, der længe har ligget i mørke, så er det vores ønske og ansvar at se på, hvordan det forholder sig på universiteterne. Vi ved, at en af grundene til, at seksuelle krænkelser er vanskelige at komme til livs, er, at vi sjældent hører om dem. Vi håber, at vi med undersøgelsen bidrager til, at vi kan tale om problemet, også selvom det er svært. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe, forebygge og handle.
Kan vi få uønsket seksuel adfærd til helt at forsvinde? Det er desværre næppe muligt, hverken på universiteterne eller i samfundet. Kan vi belyse problemet, tale åbent om det og gøre, hvad vi kan for at forebygge og håndtere det? Ja. Og det skal vi. Derfor har Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter i fællesskab givet samtlige 150.000 studerende på de otte danske universiteter mulighed for – anonymt – at fortælle, om de har haft oplevelser med uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser. Vi bad om hjælp til at blive klogere.
1194 studerende svarede ja til, at de havde oplevet uønsket seksuel adfærd. Fra nedsættende ord og upassende berøringer til forsøg på og gennemførte fysiske overgreb. Fra upassende kommentarer under undervisningen til deciderede overfald fra både medstuderende og undervisere. 1194 studerende delte deres ubehagelige oplevelser med os.
Hver eneste af deres oplevelser er en for mange, men hver eneste af besvarelserne har gjort os klogere. Nu skal vi bruge den viden til bedre at håndtere og forebygge uønsket seksuel adfærd på universiteterne fremover.
HVAD VISTE spørgeskemaundersøgelsen så?
At det primært er kvinder (8 ud af 10), der oplever adfærden, og at krænkende ord og uønskede berøringer fylder mest. Mere end hver tredje oplevelse handler om krænkende kommentarer af seksuel karakter og lige så mange om uønsket fysisk berøring. Men den viste også, at over 150 oplevelser handler om deciderede forsøg på eller gennemførte seksuelle overgreb mod studerende.
Undersøgelsen viser, at problemet er størst i begyndelsen af uddannelsen. 8 ud af 10 oplevelser med uønsket seksuel adfærd finder sted på bacheloruddannelsen. Halvdelen af oplevelserne sker i forbindelse med et socialt arrangement på universitetet eller under introforløb eller en rustur, mens hver femte sker i fritiden uden for universitetssammenhæng, og hver sjette sker i forbindelse med uddannelsens undervisning.
Halvdelen af krænkelserne sker fra en medstuderende, godt hver tiende sker fra en rusvejleder eller tutor, og mere end hver ottende af oplevelserne med uønsket seksuel adfærd involverer personer ansat på universitetet. I disse tilfælde udgør magtforholdet mellem ansat og studerende en yderligere problematisk del af den uønskede opførsel, som vi må og skal være ekstra opmærksomme på.
Langt de fleste fortæller nogen om det, de har været udsat for. Typisk til medstuderende, venner, kæreste eller familie. Men næsten ingen fortæller det til universitetets ansatte – hverken administration, ledelse eller studievejledere. Det hænger nok desværre sammen med, at under 20 procent i undersøgelsen angiver, at de er klar over, hvor på universitetet man skal gå hen, hvis man ønsker hjælp og støtte efter oplevelsen med uønsket seksuel adfærd. Undersøgelsen peger også på, at nogle frygter, at deres problem ikke vil blive taget alvorligt af universitetet, eller at det kan have personlige konsekvenser, hvis de står frem.
VI HAR MED UNDERSØGELSEN forsøgt at kaste lys over et mørklagt område. Det betyder også, at vi har sat os selv i skudlinjen. Både universitetsledelser og studenterrepræsentanter. For hvad gør vi nu? Overordnet ser vi omridset af tre områder, hvor universiteter og studerende hver for sig og i fællesskab må sætte ind. For det første skal det være tydeligt, hvor de studerende kan få hjælp. For det andet skal hjælpen være kompetent og tryg. Og for det tredje skal vi alle – ledere, ansatte og studerende – gøre os det klart, at det vigtigste arbejde ligger foran os: at ændre kulturen omkring uønsket seksuel adfærd fra et mørkeproblem, der tynger den enkelte, til en udfordring, vi som institutioner åbent taler om og håndterer. Derfor vil vi fastholde en systematisk dialog mellem universitetsledelser, ansatte og studerende og sammen holde fokus på problemerne.
UNDERSØGELSEN VISER, at de studerende, der oplever uønsket adfærd, chikane eller krænkelser, ikke har kunnet finde den hjælp, de havde brug for på universitetet. De fandt det langtfra klart, hvor de skulle gå hen, og den hjælp, de fik, var ikke tilstrækkelig. Det skal være bedre, og det bliver det. Alle universiteter har arbejdet og arbejder videre for at tydeliggøre, hvor man skal gå hen for at få hjælp. Kompetente personer skal stå til rådighed, og det skal være klart kommunikeret til alle parter, hvad processen er, og hvilken støtte og hjælp man kan få hvor.
Det er afgørende, at der er sikkerhed for, at henvendelser bliver håndteret rimeligt og retfærdigt. Både over for den, der har oplevet adfærden, og for den, der menes at have udøvet den. Her vil retssikkerhed, dialog og gennemsigtighed i procedurerne være bærende elementer. Det skal også være helt tydeligt, at uønsket seksuel adfærd er netop det på universiteterne. Uønsket. Det gælder for studerende, og det gælder ansatte. Vi skal både som universiteter og som studerende etablere en kultur, der klart siger fra over for denne adfærd fra første dag på universitetet.
Der er sket meget med rus- og introarrangementer over de seneste år, og det fokus skal vi holde fast i. Det skal afspejle samtalekulturen under undervisningen, tonen i fredagsbaren og måden, vi som studerende og ansatte omgås hinanden på, at vi har respekt for hinanden, også på det seksuelle område. Det gælder studerende, der har fået en øl til festen, og det gælder ansatte, der skal kende og respektere de normer, universiteterne ønsker at leve op til. Alle ansatte, fra øverste ledelse til studenteransatte studievejledere, skal vide, hvordan de skal agere, hvis de får henvendelser om problemer, og det skal være normen, at man som studerende eller ansat siger fra, både på egne og andres vegne.
Undersøgelsens formål er at bryde tavsheden, lytte til oplevelser og lære af dem. Det skal vi blive ved med, og derfor arbejder alle universiteter på at inkorporere spørgsmål om uønsket seksuel adfærd i de løbende undersøgelser af studie- og arbejdsmiljø. Vi skal fortsætte med at spørge, lytte og handle derefter. Kun sådan kan vi skabe en kultur, hvor åbenhed om problemerne og respekt for hinanden er normen, også på det her område.
Vi får ikke problemerne med uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser til at forsvinde med en undersøgelse, tydeligere veje til hjælp eller en oplysningskampagne. Men vi har i fællesskab trukket problemerne ud i lyset og påtaget os ansvaret for at gøre noget ved dem. Og det er et nødvendigt sted at starte.