MANGE AF VORES BØRN OG UNGE oplever i dag et massivt pres. Både i skolen, bag skærmen og i livet generelt. Og presset er vokset betragteligt over de senere år.
Der er ingen tvivl om, at de børn og unge, vi i folkeskolen skal ruste til livet, er udsat for nogle helt andre forventninger og pres, end generationen før dem. Vi oplever i stigende grad, at unge ”farer vild i deres eget liv”. Det skyldes mange ting – og nogle af tingene kan vi ændre på – og det skal vi.
Folkeskolen skal ikke være et sted, der bidrager til det pres, som samfundet og omgivelserne lægger på vores børn. Skolen skal være det modsatte. Et trygt sted, hvor børnene lever, og vi forbereder dem på til at klare sig godt videre i livet.
Eleverne skal gennem undervisningen blive fagligt stærke og lære at bruge deres kundskaber til at dyrke deres kritiske sans, stå ved deres meninger og sige dem højt.
EN AF GRUNDPILLERNE i folkeskolen er, at eleverne i de ni år, de går i skolen, bliver dannede til deres videre vej igennem livet. Der er ikke tale om en bestemt retning, men tale om, at hver enkelt elev skal bibringes de bedste forudsætninger for at træffe kvalificerede valg.
Der er mål i folkeskolen, som der er facit på, men det er langt de færreste af målene med undervisningen.
Alle lærere er interesserede i, at deres elever bliver så dygtige som muligt inden for deres fag. Og gennem undervisningen i fagene styrkes elevernes dannelse, livsduelighed og demokratiske forståelse.
På disse områder spiller folkeskolen den vigtigste rolle i hele vores samfund. Folkeskolen er et af de eneste steder, hvor vores børn har mulighed for at møde alle slags mennesker. Høje, lave, tykke, tynde, bogligt stærke, bogligt svage, børn, der er gode til fodbold – og børn, der ikke er.
Børn, hvis forældre kører i Mercedes, og børn, der tager bussen. Det er på mange måder modsætningen til internettets glamourøse glitterbilleder.
Her lugter madpakkerne, man skal forholde sig til sine klassekammeraters ve og vel, lære sociale kompetencer og forstå, hvordan man løser konflikter, venskaber, regnestykker og grammatik.
Helt katastrofalt er det derfor, at vi lige så stille er ved at erodere den jord, vores skole står på. Vi har formået at drukne elever i tests, præstationspres og konkurrencementalitet i en grad, så det efterhånden overskygger de afgørende vigtige funktioner og opgaver, som folkeskolen er den eneste institution i Danmark, der kan løfte.
Vi ser en præstationskultur, der blandt alt for mange elever medfører en høj grad af ditto angst. Det er en udfordring, som vi ikke har skullet håndtere i samme grad tidligere.
Samtidig med det øgede pres på eleverne, er ressourcerne til folkeskolen faldet dramatisk. Det hænger ikke sammen.
NU LYDER DET HER som en lang dommedagsprofeti – og læseren, der er nået hertil i vores kronik, er måske ved at miste modet. Men heldigvis kan vi sammen rette skuden op. For vi har faktisk en folkeskole i Danmark, der kan udvikle frie, selvstændige og hele mennesker.
Forskning peger på, at den vigtigste forudsætning for at få udbytte af undervisningen, er en velforberedt og engageret lærer. Råstoffet – lærerne – er derude, og de brænder i den grad for at give børnene undervisning af høj kvalitet.
Dér, hvor fundamentet vakler, er i folkeskolens rammer. For alt for mange lærere fravælger folkeskolen på grund af de arbejdsvilkår, der bliver budt dem.
Der er ikke noget mere tilfredsstillende for en lærer end at yde meningsfuld undervisning.
Lige så utilfredsstillende er det, når der ikke er mulighed for at lykkes med den opgave, man er sat i verden for at levere.
Konsekvensen er, at flere og flere lærere smider håndklædet i ringen og søger væk fra folkeskolen. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop vist, at 26.500 lærere arbejder uden for folkeskolen – og tallet er stigende.
DERFOR HAR KOMMUNER over hele landet i dag store problemer med at rekruttere lærere nok.
Der er brug for en gennemtænkt indsats, hvis vi skal rette op på den skæve kurs, som folkeskolen er kommet ind på over det seneste årti.
Først og fremmest skal der være bedre tid. Tid til forberedelse af den enkelte undervisningstime og tid til den enkelte elev. Antallet af undervisningstimer for landets lærere er steget voldsomt, mens tiden til den altafgørende forberedelse er faldet tilsvarende.
Dertil kommer, at klasserne er blevet større, i takt med at tiden til den enkelte elev er faldet.
Der er altså ikke nogen vej uden om, at vi skal investere kraftigt i folkeskolen. Det skal vi gøre for børnenes skyld, og det skal vi gøre, hvis vi ønsker at bevare sammenhængskraften i vores samfund.
Folkeskolen skal gives en milliardindsprøjtning, så der kommer flere lærere og bedre tid til at levere undervisning af høj kvalitet.
Mere tid til den enkelte elev vil samtidig styrke lærerens relation til eleven, som er så vigtig for at sikre elevens faglige udbytte og trivsel.
På dén måde får vi folkeskolen gjort til en mere attraktiv arbejdsplads, hvor rekrutteringsproblemer hører fortiden til.
Vi skal skabe tryghed for, at folkeskolen fortsat er den samfundsinstitution, der i fremtiden former hele og selvstændige mennesker. Vi kan ikke tage for givet, at folkeskolen kan løse sin vigtige opgave, hvis vi ikke kærer os om den og investerer i den.
Det er en investering, der kommer tifold igen og vil holde hånden under vores velfærdssamfund. Fortsætter den nuværende udvikling, vil folkeskolen ikke være for alle i fremtiden. Så vil kun de stærkeste klare sig. Og det er der ingen, der er tjent med.
Den udfordring skal vi samarbejde om at løse.
Morten Østergaard er politisk leder for Radikale Venstre, og Anders Bondo Christensen er formand for Danmarks Lærerforening