To muntre kvinder

To muntre kvinder

Bo Gunges 12 studier fra 2014 (hvor komponisten rundede de 50 år) er nu blevet udsendt på cd af Dacapo. Optagelserne stammer fra februar 2017, hvor de fem medvirkende musikere havde sat hinanden stævne i koncertsalen i Odense og delte ”rovet” pænt mellem sig: pianisten Ulrich Stærk, duoen Askou/Andersen, der består af violinisten Hanne Askou og akkordeonisten Frode Andersen, og som tidligere sammen har udgivet cd’erne ”Som en forårsnat” (2014) og ”Vinterens stemme” (2016), samt duoen Phil & Schelling, der udgøres af saxofonisten Kasper Hemmer Pihl og harpenisten Joost Schelling.

Efter den første opførelse af duo-versionerne ved en koncert i 2014 i Ribe (hvor Bo Gunge bor), fik han lyst til at omskrive dusinet til 12 rene klaverstudier, som året efter blev førsteopført af Ulrich Stærk. I den nye indspilning får man begge versioner, altså både i pose og sæk, og det bringer det samlede antal numre op på 24, hvor hver enkelt har en varighed på mellem godt et minut og fire minutter.

Der er tale om musik, ingen nysgerrig lytter behøver afholde sig fra. Den gængse påstand om, at der består et slægtskab mellem jazzmusik og visse af Johann Sebastian Bachs værker bliver for mig at høre bekræftet i disse lettilgængelige studier, hvor alle fem musikere spiller, som om det har været lutter glæde for dem at deltage i projektet. At der også er en masse blues i spil, fremgår med al tydelighed alene af titlerne i denne anderledes og meget tiltalende udgivelse.

”Cecilia og Sol” er titlen på en ny cd fra Decca – undertitlen lyder ”Dolce duello” (en mild duel) – og det er den fantastisk karismatiske italienske mezzosopran Cecilia Bartoli og den ligeledes fremragende argentinske cellist Sol Gabetta, der hentydes til. Sammen pryder de to fotogene kvinder coveret til en på mange måder spændende cd. De musicerer, støttet af barokensemblet Capella Gabetta, med smittende livsglæde og imponerende virtuositet i otte numre af barokkomponister som Caldara, Albinoni, Gabrielli, Vivaldi, Porpora og Händel. Af sidstnævnte får man et inderligt stykke fra ”Ode for St. Cecilia’s Day” med teksten ”What passion cannot Music raise and quell!” – og at musikken virkelig kan vække lidenskab, fremgår meget overbevisende af de to muntre musikeres præstation – Cecilias mørklødede mezzo og Sols klangfulde cellospil står smukt sammen i lydbilledet.

Den generøse cd rundes af med en mere end 20 minutter lang koncert, og endda en meget berømt af slagsen: Boccherinis cellokoncert i D-dur, komponeret i Wien cirka 1782 – samme år, hvor en vis Mozart var kommet til den kejserlige hovedstad og med stor succes optrådte i de adelige saloner. Liflig musik af Boccherini, selvom den ikke er på mozartsk niveau.

Cd’en er overdådigt udstyret, en hel lille billedbog i hardcover med talrige farvefotos – i lyserød candyfloss-stil – af de to kåde virtuoser. Det tager man gerne med.