Prøv avisen

Ældre er storforbrugere af kulturtilbud

De nye ældregenerationer gider ikke side i længestolen dagen lang. De går til rockkoncerter med Bob Dylan, dyrker seniorsport og tager på senior-interrail. De nye gamle skaber sig en identitet gennem et stort kulturforbrug. -- Illustration: Peter Hermann

De nye ældregenerationer går til rockkoncerter med Bob Dylan, dyrker seniorsport og tager på senior-interrail. De nye gamle har penge og tid, og de vil ikke opfattes som svage. De skaber en identitet gennem et stort kulturforbrug

Bingo i det lokale forsamlingshus med en flæskesteg og en halv flaske snaps som præmier og kurser i korssting og stramaj er gammelmandssysler på tilbagetog.

De nye gamle tager i stedet til rockkoncerter med Paul McCartney, Bruce Springsteen og Bob Dylan. De rejser til Verona for at høre opera, tager på senior-interrail, ruller på rulleskøjter og dyrker seniorsport.

Vor tids ældre vil nemlig op af lænestolene og ud i verden for at opleve det brede kulturudbud i teatre, sportsforeninger og hos arrangører af kulturrejser.

Den tendens gør den store generation af seniorer over 60 år til en særlig afgørende målgruppe for kulturudbyderne.

For eksempel er hver tredje dansker over 60 år ifølge en kulturvaneundersøgelse foretaget af Kulturministeriet medlem af en sportsklub eller en idrætsforening.

De aktive ældre vrimler til seniorsport rundt om i landet, fortæller fritidskonsulent Rasmus Krogh fra Aftenskole.nu - et samarbejde mellem aftenskolesamrådene og Aalborg og Odense Kommuner.

- Der sker en voldsom organisering af ældre i pensionsalderen, som ønsker at dyrke idræt. De er lige så aktive som de unge. Det er ikke set før i dette omfang. I Aalborg har vi for eksempel en stor forening, som hedder Ud og Rør, som tilbyder seniorsport. De ældre danner løbeklubber, selvorganiseret motion, cykler, dyrker vægttræning og står på rulleskøjter, siger Rasmus Krogh og peger på en anden undersøgelse af danskernes motionsvaner fra 2007, som viser, at 63 procent af de ældre dyrker regelmæssig motion.

I 1964 var det tal på kun tre procent, og 1998 på 47 procent.

Arrangører af kulturrejser har ligeledes kronede dage. Aldrig før har der været så mange rejsebureauer, der arrangerer operarejser, gastronomirejser og andre slags oplevelsesrejser til destinationer over hele verden.

De nye generationer af ældre er meget mere bevidste om, hvad de vil, fortæller Lars Henriksen, direktør for Kulturrejser Europa.

- Vores målgruppe er 50 år og derover, men størstedelen af vores kunder er mellem 60 og 70 år. Der er klart kommet flere af dem. Det er meget kendetegnende for dem, at de ved, hvad de vil have. De har rejst meget og har mere indsigt i tingene. Før i tiden var det nemt at lave en operarejse, i dag vil folk vide en masse om rejsen, inden de tager af sted, siger Lars Henriksen.

Også landets teatre er afhængige af de mange seniorer, som sætter sig i omtrent hvert tredje danske teatersæde. Det har de gjort i mange år, men det nye er, som hos rejsebureauerne, at seniorerne er mere krævende og ikke nøjes med én forestilling og et sæde af træ, fortæller Mogens Holm, chef for Taastrup Teater og formand for Foreningen af Små Teatre, FAST, som har over 40 medlemmer rundt om i landet.

- Teatergængerne over 60 år er ikke gamle. De har tid, de organiserer sig og har en helt anden tilgang til det at gå i teatret. De er krævende og forventer, at der er ordentlig barista-kaffe, bløde sæder med armlæn, og de sætter sig godt og grundigt ind i forestillingen. Det er rigtige kulturforbrugere, som vi er meget afhængige af, siger han.

Teatrene må ifølge Mogens Holm derfor følge udviklingen og arrangere særlige begivenheder før og efter forestillingerne for at fastholde de krævende og vidende ældre blandt andet med foredrag af skuespillere, instruktører eller historikere om samtid og baggrund for stykket.

Ifølge direktøren for tænketanken Dansk Oplevelsesøkonomi, Flemming Madsen, er de nye gamle vokset op med en række kulturbølger og med rige muligheder for at dyrke deres kulturinteresser. De har altid været store kulturforbrugere og fortsætter det aktive kulturliv langt op i årene.

- De ældre lever sådan set det samme liv i alderdommen, som de har gjort hele tiden - bare mere selektivt og frit end tidligere, siger Flemming Madsen.

Han bakkes op af kulturforsker på Københavns Universitet Anne Leonora Blaakilde.

- Gennem de seneste 10 år er man begyndt at gå til koncerter på en anden måde, og det gælder også de ældre. De holder fast i deres oprindelige kulturvaner. Man gør jo det, man kan lide, så længe man kan. Mange af dem er vant til at gå ud og høre masser af musik, siger Anne Leonora Blaakilde.

Ældres kulturvaner hænger i høj grad sammen med samfundsudviklingen og de økonomiske forhold. Og så deres helbred naturligvis.

De nye ældre er sundere og har flere penge end de tidligere generationer, ligesom levevilkårene for alle befolkningsgrupper er blevet bedre i forhold til tidligere.

Så i stedet for at spare penge til børn og børnebørn, bruger de nye ældre pengene på sig selv, på luksusrejser og koncerter, påpeger tænketankdirektør Flemming Madsen. Ifølge ham går de nye generationer af ældre meget op i at skabe identitet gennem deres kulturvaner.

- Man vil gerne fortælle, at man har været til en Madonna- eller en Bob Dylan-koncert. De ældre investerer i fortællinger og erindringer, som er med til at bygge en identitet op omkring dem. Seniorerne har stadig friværdi og er ikke så hårdt ramt af krisen. De har råd til et stort kulturforbrug - lige fra hjemmets indretning til store rejseoplevelser. Det handler om at føje noget til sin livsfortælling, siger han.

Flemming Madsen påpeger samtidig, at kulturudbydere skal være i stand til at segmentere deres kunder, især hvis de vil have fat i ældresegmentet. Det ser man blandt andet på festivaler, som tilbyder gratis adgang til folk over 60 år på særlige dage og stiller særlige områder til rådighed for virksomheder, der kan tilbyde ældre ansatte en luksusudgave af en ungdomsbegivenhed.

Anne Leonora Blaakilde påpeger, at ældre mennesker, præcis som alle andre aldersgrupper, i dag udfolder sig efter eget ønske og følger deres behov og lyster: De realiserer altså sig selv.

- Sådan har det været for dem hele livet, og de fortsætter med deres kendte livsstil, hvilket kan betyde, at de finder nye udfordringer som en del af den identitet, de har skabt sig. De nye ældre vil gerne udfordre sig selv. Mange begynder at male, bliver forfattere eller arbejder frivilligt, siger Anne Leonora Blaakilde.

Hun mener, at der i tiden er en tendens til at opføre sig individualistisk og nydelsessøgende: at gøre de ting, man har lyst til, og som er med til at tegne ens identitet, og det gælder også de ældre.

I dag kan man ligefrem få interrail-billetter til pensionister, og mange ældre arbejder frivilligt også som u-landsfrivillige eller tager på udvekslingsrejser. Der er en vilje og et ønske om at komme ud i verden. Det ligger i tiden, påpeger hun.

Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse bruger 40 procent over 60 år og hver fjerde over 70 år tid på ulønnet frivilligt arbejde blandt andet i organisationen Seniorer uden Grænser - en forening af ældre danskere, der ønsker at gøre en forskel for fattige uden for Danmark.

I Ældre Sagen er man også opmærksom på de nye generationer af ældre, som har helt andre krav, ønsker og en anden tilgang til livet end tidligere generationer.

Ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler er enig i, at de ældre er meget mere identitetssøgende og individualistiske, og det præger også deres kulturvaner. Det er blandt andet kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet i 1960'erne, der har spillet en rolle.

- De nye ældre kvinder er børn af 1960'er-revolutionen og gik ud på arbejdsmarkedet og uddannede sig. De var en del af ungdomsoprøret og den efterfølgende ungdomskultur. De er langt mere fremme i skoene. Det lægger man ikke fra sig, bare fordi man bliver 60 år, siger Margrethe Kähler.

Det høje uddannelsesniveau og dermed højere indkomstniveau fører automatisk til et større og mere krævende kulturforbrug, især hos enlige ældre.

- Det er en generation præget af mange singler. Folk bliver jo skilt i dag, og det gælder også dem over 60 år. Det er et udtryk for, at man lever livet hele livet. Hvis man har seriøse problemer, kan man godt vælge at blive skilt og leve et sjovt liv derefter, siger Margrethe Kähler.

De nye gamle går ifølge hende meget op i eksistentielle spørgsmål. For en generation siden var man frygtelig gammel, hvis man var over 60 år, men i dag er folk bevidste om, at døden giver livet et andet perspektiv, og så gælder det om at leve så godt som muligt, mens vi er her, forklarer hun.

- Det er faktisk et sundhedsbudskab, man sender til sine børn og til omverdenen om, at man ikke skal have ondt af dem, for man har det sjovt. De nye ældre træder i meget høj grad ud af den gamle offerrolle, som tidligere generationer af ældre bar præg af. Man vil ikke ynkes over at være alene, man vil ikke resignere, men vise, at man er aktiv og arbejder på at blive lidt klogere, selvom det er et forkætret ord.

- De nye ældre vil have, at livet fortsat skal være attraktivt. Så man dyrker kærester, læser gode bøger og ser godt ud. Man vil for Guds skyld ikke være en byrde for nogen, siger Margrethe Kähler.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk