Prøv avisen

Ærøboere tager Kierkegaard til sig

Inga Blom Thomas føler, at hun ved at læse Søren Kierkegaard har fået en form for ro. – Foto: Leslie Rabuchin.

Inga Thomas føler sig set og forstået af Søren Kierkegaard. Hun er en del af det unikke projekt Ærø læser Kierkegaard, der skal bringe filosoffen og teologen ud til menigmand

Inga Blom Thomas er mor til otte børn i alderen 3 til 18 år og har valgt et liv som fuldtidsmor. Fra andre mennesker konfronteres hun ofte med en undren over sit valg og især de fravalg, hun har taget. Men hos Søren Kierkegaard har hun fundet forståelse.

Det har givet mig en form for ro at læse Søren Kierkegaard, for der findes ingen undren eller bedreviden hos ham, kun en opfordring til at være tro mod sig selv og de valg, man tager. At læse Kierkegaard er som at tage bad i ord, der giver mening, siger Inga Blom Thomas.

LÆS OGSÅ: Ærø dropper København

I storfamiliens rummelige hus på en bakketop uden for landsbyen Bregninge på Ærø sidder hun med højre ben strakt ud foran sig og med en stok i umiddelbar nærhed. Hun faldt uheldigt og slog sit knæ forleden dag, og det betød blandt andet, at hun ikke som planlagt kom til Søren Kierkegaard-studiekreds i Ærøskøbing tirsdag aften.

Ærgerligt, for hun har været en af de beboere på øen, der fra begyndelsen af året har været involveret i projekt Ærø læser Kierkegaard. Sammen med ni andre mennesker fra øen blev hun opfordret til at læse og kommentere et udvalgt citat eller en tekst af den store eksistentielle tænker ved et symposium i januar. Hun var med egne ord hundeangst for, at hun ikke ville fatte, hvad Kierkegaard skrev, men oplevede tværtimod, at når bare hun læste langsomt og somme tider højt for sig selv, var teksterne slet ikke vanskelige at få hold på.

Opfordringen til de 10 ærø-boere, og derefter resten af øens befolkning, kom fra teolog og formand for Ærø Folkeuniversitet Viggo Mortensen. Han var temmelig skeptisk over for den danske fejring af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel, som han anså for at være for meget rettet mod de mennesker, der allerede var indviede i forfatterskabet.

Søren Kierkegaard har udtalt, at Den menige mand elsker jeg docenterne er mig en modbydelighed. Derfor er det oplagt for mig at forsøge at udbrede forfatterskabet til så mange som muligt, siger Viggo Mortensen, der mest for sjov har sat sig et mål om, at mindst én procent af Ærøs befolkning på 6600 personer skal have stiftet bekendskab med en Kierkegaard-tekst, inden jubilæumsåret er omme.

Spørger man øens biblioteksleder Lasse Wilsdahl er det mål ikke urealistisk. I det gamle tinghus midt i Ærøskøbing ligger biblioteket, der de fleste af ugens dage er selvbetjent. Her er der ingen bøger hverken om eller af Søren Kierkegaard tilbage på hylderne, og et kig i den digitale arkivbase viser, at alt fra Frygt og Bæven, Stig Dalagers roman Øjeblikkets evighed, Peter Thielsts Livet må forstås baglæns, men leves forlæns og biografien Hosekræmmerens søn er udlånt.

Der er ingen tvivl om, at interessen for Kierkegaard her på Ærø er mange gange større, end den plejer at være, siger Lasse Wilsdahl.

Et stenkast fra biblioteket, på Ærø Friskole, er 35 mennesker samlet i skolekøkkenet, der denne aften gør det ud for et universitetsauditorium. De har meldt sig til fire aftener om Kierkegaards forfatterskab, og foran dem alle ligger i fotokopi Johannes Sløks Kierkegaards univers en ny guide til geniet, og ved tavlen står Viggo Mortensen og gennemgår hovedtrækkene i Frygt og bæven, som Kierkegaard under pseudonymet Johannes de Silentio udgav i 1843. Rammen i bogen er den gammeltestamentlige historie om Abraham, der af Gud beordres til at dræbe sin søn Isak, og Kierkegaards udlægning af den historie interesserer helt åbenbart studiekredsens deltagere. Da Viggo Mortensen konkluderer, at det hele i bund og grund er et forsøg på at forstå, hvad det vil sige at være menneske, og at Kierkegaard først og fremmest ønsker at gøre mennesket opmærksom på dets virkelighed, nikkes der ivrigt rundt omkring, og der udveksles bemærkninger med sidemanden.

Kirsten Hansen, der er tidligere sygehjælper, har aldrig læst noget af eller om Kier-kegaard før, men hun blev, ligesom mange andre på Ærø, tændt af Viggo Mortensens initiativ. Hun har op til studiekredsen læst Peter Thielsts bog og er også så småt gået i gang med Kierkegaards egne tekster.

Jeg opfatter Søren Kierkegaard som topmoderne, og jeg kan godt lide hans tanker om, at vi ikke alle sammen behøver at følge den samme strøm. Ellers ved jeg ikke så meget, men det kommer jeg forhåbentlig til, siger hun.

Hendes mand er ikke med i aften, men han er også gået i gang med læse Kierkegaard, og det kender hun flere andre på øen, der også er. Kirsten Hansen er derfor sikker på, at målet med den ene procent nok skal blive nået.

Folk her på øen er sultne efter filosofi, mener Benedikte Busk-Jepsen, der er tidligere voksenuddannelseslærer.

Hun har blandt andet læst nogle Kierkegaard-tekster om modersmålet og kunsten, som hun synes var umiddelbart tilgængelige.

Kierkegaard taler om ikke at søge langt væk, men være opmærksom på det, der er lige foran os, og det, synes jeg, er så utrolig godt sagt. For i stedet for at søge i eksempelvis andre sprog, som vi synes er finere end vores eget, bør vi glæde os over det danske sprog og alle de finurligheder, der er i det, siger Benedikte Busk-Jepsen.

Hun fremhæver også en tekst, hvor Kierkegaard beskriver to kunstnere, hvoraf den ene må rejse langt væk for at finde skønheden, mens den anden kan finde skønhed i ethvert ansigt.

Det er en rigtig god pointe, som man kan overføre til menneskelivet generelt. Vi skal holde op med at søge langt væk efter det, der er lige foran næsen, mener hun.

Tilbage til Bregninge, hvor Inga Blom Thomas har en stille formiddagsstund, mens de største børn er i skole, og de yngste sammen med hendes mand har taget færgen til Svendborg, hvor en af dem skulle til et helbredstjek på sygehuset.

Der er nok at gøre i et hus, hvor 10 mennesker hver dag skal have mad og rent tøj, hvor der skal læses lektier og leges, og hvor de om aftenen lægger sig til ro i det samme, store værelse, mens de stille mumler en aftenbøn eller synger en sang.

Da jeg skulle vælge en Kierkegaard-tekst, var jeg nødt til at vælge noget, der har mening for mit liv, og det, der giver mening, er min familie, siger Inga Blom Thomas.

Det var dog ikke let at finde et citat, for Kierkegaard siger ikke meget om familien, men til gengæld meget om ægteskabet, og til sidst valgte Inga Blom Thomas følgende citat fra bogen Stadier på livets vej:

Således er ægteskabet. Det er guddommeligt, thi forelskelsen er vidunderet; det er verdsligt, thi forelskelsen er naturens dybeste myte. Forelskelsen er den uudgrundelige grund, som er skjult i det dunkle, men beslutningen er sejrvinderen, der henter forelskelsen for dagen, thi beslutningen er forelskelsens sande form, den sande forklaring, derfor er ægteskabet helligt og velsignet af Gud.

Det citat rummer noget eksistentielt om det at danne familie, som også er ved-kommende i dag, fordi Kierkegaard formår at forene følelse og fornuft, mener hun:

Der er mange følelser i det at være i et ægteskab og have en familie, men der er også nogle bevidste handlinger. Når man vælger noget, så vælger man også noget fra, og det betyder, at hvis du skal være tro mod det, du gør i dit liv, så betyder det også, at du må sige nej til noget andet. De tanker giver mig en vis ro og bekræftelse på de valg, jeg selv har taget, siger Inga Blom Thomas, der slet ikke havde forventet at få den slags forærende ved at læse Kierkegaard.

Hun er uddannet etnolog fra Københavns Universitet og er i mange år gået lidt rundt om Kierkegaard uden nogensinde at komme i gang med at læse ham.

Jeg har begået den fejl, at jeg tænkte: Kierkegaard er simpelthen så svær, at jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad andre har fundet ud af om ham, før jeg selv har en kinamands chance for at forstå ham. Så jeg begyndte at læse andres bøger om Kierkegaard, og det var virkelig en fejl, fordi det komplicerede det hele for mig, siger Inga Blom Thomas.
Det siger andre Ærøboere om Kierkegaard:

Marianne Mitchel:

Jeg har læst små tekstuddrag, men Kierkegaard er vanskelig at læse, for han skriver meget kringlet og gammeldags. Men jeg har haft rigtig meget glæde af at lytte til oplæg og er derigennem blevet inspireret til interessante samtaler med andre mennesker. Jeg er nok sådan lidt filosofisk anlagt, så det er meget givende.

Ole Finnerup:

Jeg læste Kierkegaard for mange år siden, da jeg var en del af 1968-studiemiljøet i København, og opfattede ham dengang som både moderne og umoderne. Når jeg læser ham i dag, synes jeg faktisk, han er utrolig morsom, især hans kampe mod det etablerede præstedømme er meget underholdende.

Colette Havsteen-Mikkelsen:

Kierkegaards tanker om, at man skal være tro mod sig selv for at foretage de rigtige etiske valg, interesserer mig. Det får mig til at tænke på de unge mennesker, jeg underviser på VUC. De har ikke det samme sikre fundament for at tro, som Kierkegaard og til dels også jeg selv er vokset op med, og jeg oplever, at de er meget forvirrede omkring deres identitet.

Vagn Christiansen:

Når man føler trang til at skulle læse Kierke-gaard, så står man altså over for det der bjerg, og man føler ikke, at man kommer nogen vegne. Der har det her projekt, Ærø læser Kierkegaard, altså taget brodden af det for mig. Jeg har fået et skub til bare at gå i gang med at kravle op ad bjerget stille og roligt.

Ulla Graham:

Jeg har hele livet gået i en stor bue uden om Kierkegaard, fordi jeg tænkte, at det kunne jeg ikke finde ud af. Men nu har jeg læst Johannes Sløks bog om Kierkegaard. Den var meget pædagogisk lagt an, og den fik jeg virkelig meget ud af at læse. Så begyndte jeg at kigge lidt i Frygt og bæven men så løb jeg altså skrigende bort.