100 letlæselige bøger for de højpandede. Her er bogserien, der revolutionerede videnskabsformidlingen

Bogseriesuccessen "Tænkepauser" rummer nu 100 bøger, som er trykt i tilsammen 1,7 millioner eksemplarer og har været med til at ændre formidlingen af forskning

100 letlæselige bøger for de højpandede. Her er bogserien, der revolutionerede videnskabsformidlingen
Foto: Gary Waters/Ikon Images/Ritzau Scanpix.

For en halv snes år siden kontaktede Aarhus Universitetsforlag en række boghandlere for at tale med dem om den store satsning, forlaget var ved at sætte i søen.

En serie af små bøger på 60 sider hver, hvor forskere fra Aarhus Universitet formidlede deres videnskabelige indsigter i en overskuelig og konkret, men ikke alt for overfladisk form. Længere end en avisartikel, men kortere og mere appetitligt formidlet end en doktordisputats.

Hver enkelt bog skulle ikke fylde så meget på en boghylde, men målet var at udgive 10 bøger om året i 10 år. 100 bøger i alt.

"Jeg havde dengang selv fornøjelsen af at tale med boghandlerne. Nogle af dem var enige med os i, at der kunne være et marked for sådan nogle bøger. Men de vurderede, at der nok højst kunne sælges gennemsnitligt 300 eksemplarer pr. bogtitel. Jeg tænkte, at potentialet måtte være større," fortæller Carsten Fenger-Grøndahl, som i dag er forlagsdirektør.

Idéen til den bogserie, som siden skulle blive kendt under navnet "Tænkepauser", havde han udviklet i samarbejde med Claes Hvidbak, som var forlagsdirektør frem til 2013, og Katja Teilmann, som kom til at stå for den praktiske tilrettelæggelse og det hårde arbejde med at få forskerne til at skrive enkelt og konkret, men stadig klogt.

Senere kom forlagsredaktør Søren Mogensen Larsen til og har været rorgænger på de seneste 70 af de i alt 100 bøger, som forlaget nu er ved at være i mål med.

Den 6. juni udkommer "Tænkepauser" nummer 100 - plus et bonusbind nummer 0, som er seriens første skønlitterære bog, men mere herom senere.

"Det er vel 13-14 år siden, idéen til 'Tænkepauser' blev undfanget. Det tager tid at løbe sådan et projekt i gang og give bøgerne den helt rigtige udformning. Vi havde nogle tanker om, at hvis vi skulle nå bredt ud med bøgerne, skulle vi gøre op med nogle af dogmerne for, hvordan universitetsansatte skriver og formidler deres viden," forklarer Carsten Fenger-Grøndahl.

Professorens dårlige knæ

Her må vi hellere give et konkret eksempel på, hvad han taler om. For netop den tanke, at formidlingen ikke kun foregår i et højt akademisk luftlag, men at den er forankret i noget konkret og jordnært, som alle kan relatere sig til, er et af de faste kendetegn ved en "Tænkepauser"-bog.

Den allerførste bog i serien udkom i 2012 og var skrevet af den legendariske professor i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz, som døde i januar i år. Bogens titel var "Frihed", og det kunne nemt blive meget abstrakt og teoretisk.

"Vi ville gerne begynde med nogle stærke bøger om brede emner, der er til at forstå af alle. Schanz' bog om frihed indeholder selvfølgelig en masse politisk teori, men tager også afsæt i, at Schanz, da han skrev bogen, havde dårligt knæ og derfor var udfordret på sin bevægelsesfrihed. På denne måde blev begrebet frihed koblet sammen med det konkrete eksempel, at når man har en skade, finder man ud af, hvor stor en frihed det er at kunne bevæge sig rundt," fortæller forlagsdirektøren.

Bogen om frihed solgte helt godt. Det har de fleste af de efterfølgende bøger også gjort. Der er trykt i alt omkring 1,7 millioner eksemplarer af de 100 bogtitler. Det kræver ingen akademisk ekspertviden at regne ud, at dette betyder 17.000 eksemplarer pr. bogtitel, altså mere end 50 gange så mange, som boghandlerne oprindeligt anslog.

"I retrospekt kan jeg godt undre mig over, at vi havde så meget selvtillid, at vi bare kørte løs i den helt store skala, og glæde mig over, at vi endte med at sælge rigtig mange bøger. Hvis der kun var kommet 300 eller for den sags skyld 3000 eksemplarer af hver bog, havde det være en katastrofe," siger Carsten Fenger-Grøndahl.

Han understreger, at når seriens bind nummer 100 - og nummer 0 - nu udkommer, er den oprindelige målsætning opfyldt, men det slutter ikke her. Slet ikke.

"Vi har tænkt at fortsætte serien, men nu ikke kun med forfattere, der er tilknyttet Aarhus Universitet. Fremover vil andre forskere også kunne bidrage," siger Carsten Fenger-Grøndahl.

Han tilføjer, at fra juni er der også er indledt samarbejde med det berømte amerikanske Johns Hopkins University i Baltimore om at udgive "Tænkepauser" på engelsk under titlen "Reflections".

Tænksomme talebobler

I Danmark er "Tænkepauser" på 10 år ikke kun blevet en forlagsmæssig salgssucces, men et brand. Et bogformat, som de fleste vil nikke genkendende til, og som andre forlag har ladet sig inspirere af til lignende udgivelser, selvom det i 2012 virkede mærkeligt med de små bøger på kun 60 sider.

Det var heller ikke kun det korte format og de jordnære eksempler, forskerne lige skulle vænne sig til. Det var også bøgernes markante grafiske design, udarbejdet af Camilla Jørgensen, hvor centrale citater i hver bog fremhæves med en farve og ledsages af en taleboble som i tegneseriernes verden. En lille grafisk fremhævning, der fungerer uden at støje for meget.

Vibeke Hjortlund er chefredaktør på internetmediet videnskab.dk, som siden 2008 har formidlet akademisk viden og forskningsresultater i kort, letfordøjelig form. Hun ser de to produkter som beslægtede, selvom forskerne selv skriver "Tænkepauser", mens videnskabsjournalister formidler forskningen på videnskab.dk

"'Tænkepauser' surfer med på den samme bølge som videnkab.dk og er også fra omtrent samme tid. Begge dele handler om populært formidlet forskning, og begge dele er eksempler på, at hele måden, der skrives om forskning på, har flyttet sig, efter at der kom fokus på formidling i Universitetsloven fra 2003," siger chefredaktøren, som ikke kun på grund af taleboblerne associerer fra de små akademiske bøger til en kendt tegneserieudgivelse.

"Rent forretningsmæssigt er 'Tænkepauser'-serien virkelig godt set. Det er smart, at bøgerne er i mandelgaveformat, og at det er muligt at samle på hele serien, ligesom børn samler på jumbobøger," siger Vibeke Hjortlund, som skynder sig at tilføje, at videns- og abstraktionsniveauet er et ganske andet end de populære kulørte udgivelser fra Andeby og omegn:

"'Tænkepauser' er ikke overfladiske bøger, de ligger snarere i den tunge ende som læsestof, og de prædiker nok også især for dem, der i forvejen er lidt højpandede."

Forskning for folket

Gennem de seneste 10-20 år er der sket en udvikling i retning af, at forskere gerne vil formidle deres indsigter bredt ud i befolkningen, og at befolkningen gerne læser eller lytter, hvis formidlingen er tilpas indbydende.

Internationalt set er der stor interesse for de såkaldte TED-talks, som er videoforedrag af førende forskere eller debattører af 15-20 minutters varighed og formidlet på Youtube.

Et andet format i kraftig fremgang er podcasts, som også kan bruges til korte lydudsendelser om videnskabelige emner.

"Tænkepauser" var fra begyndelen udtænkt som et bogformat, der også skulle udbredes ad andre platforme, herunder podcasts og videoointerview. I de senere år er konceptet udvidet med "Tænkepauser Live", som består af møder med forfatterne om deres bøger, der afvikles på Nørrebro Teater i København.

Gitte Gravengaard, der er lektor i kommunikation ved Københavns Universitet og medforfatter til bogen ”Forskningskommunikation", konstaterer, at interessen blandt forskere for at kommunikere professionelt til offentligheden er stor - ligesom der i dag er mange, der byder sig til over for Aarhus Universitetsforlag med et oplæg til en "Tænkepauser"-bog, de gerne vil skrive.

"Jeg ser ikke det korte 'Tænkepauser'-format som udtryk for overfladiskhed. At skrive en disputats er bare en anden genre. Der er en stigende bevidsthed blandt forskere om, at man kan kommunikere på flere måder, afhængigt af, hvem man kommunikerer til. Og der står i dag også respekt om at kunne kommunikere på 60 sider til almindelige mennesker," siger hun.

Fra Vortsted til Jorden

Nu sluttes så en ring med "Tænkepauser"-udgivelse nummer 100. Den handler om sprog - nærmere bestemt jysk. Meget passende slutter kredsen af bøger skrevet af Aarhus-forskere med en medarbejder fra verdens eneste forskningscenter af sin art, Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. Hun hedder Inger Schoondebeck Hansen og er i øvrigt født i Holland.

Inden det er kommet så vidt, har Tænkepauserne behandlet et utal af menneskelige følelser og begreber fra vrede, terror og monstre til lykke, romantik og nydelse. Der er tre bøger om henholdsvis tro, håb og kærlighed, tre andre om Gud, Jesus og Buddha og tre atter andre om hjernen, hjertet og tarmen. Det er nært, det er klogt, og det er faglitteratur.

Og så er der lige den kommende bog nummer nul, som bryder det hele, selvom den både i sit grafiske udtryk og sin sprogtone vidner om, at forfatteren er fuldt bekendt med "Tænkepauser"-formatet.

Samtidig med bogen om jysk udgives den 6. juni "Vortsted" af Svend Åge Madsen. Den 82-årige skønlitterære forfatter og ærke-aarhusianer læste matematik på Aarhus Universitet for cirka 60 år siden, men opnåede ikke fine akademiske grader og titler.

Nu kaster Aarhus Universitetsforlag Madsen ind som en joker i kortspillet med en lille bog, som er fortalt af væsener fra en anden civilisation end Jorden. En civilisation, som er præcis dobbelt så gammel som vores planet, og lige fra begyndelsen vidste mere, end vi gør nu.

Set fra denne civilisation, Vortsted, forekommer jordboerne og deres kroppe, deres munde, ører og øjne meget mærkelige. Så mærkelige, at det kalder på en videnskabsformidlende bog i "Tænkepauser"-serien, hvorfra dette citat om menneskenes begreber, ord og alfabeter stammer:

"En nøjere undersøgelse viser, at der ofte kun findes mellem tyve og tredive forskellige tegn, men afhængigt af hvilken rækkefølge de er anbragt i, kan de gøre væsnet lykkeligt, bedrøvet, ophidset, fraværende og så videre i én uendelighed."