11 personer har været involveret i en eller anden form for grænseoverskridende adfærd på Forfatterskolen i løbet af skolens 30 år lange levetid.
Det konkluderer den såkaldte whistleblowerundersøgelse, Forfatterskolen selv igangsatte i oktober, hvortil elever og tidligere elever anonymt har kunnet indberette oplevelser og hændelser med upassende adfærd, herunder sexchikane. Det er advokatfirmaet Sirius, der har stået for undersøgelsen, og af dets redegørelse fremgår, at der er indgivet 43 indberetninger om personer med tilknytning til Forfatterskolen i perioden 1989-2018. 27 af disse indberetninger handler om personer ”i tidligere ledelsesfunktion”, og ”størstedelen af indberetningerne vedrører mere end én person og mere end én isoleret hændelse”.
Forfatterskolens bestyrelse fyrede i oktober sidste år skolens daværende rektor Jeppe Brixvold på baggrund af et brev underskrevet af 55 forfattere og sendt til bestyrelsesformand Bodil Marie Stavning Thomsen. Det er senere kommet frem, at Brixvold i sin tid som rektor genansatte en lærer, der tidligere var blevet fyret fra skolen for at råbe ad en elev. Og at en del af fyringen beroede på, at Brixvold havde modtaget en advarsel for at have overtrådt Forfatterskolens alkohol- og rusmiddelpolitik.
Bestyrelsen skriver i pressemeddelelsen om whistleblowerundersøgelsen, at den ”bidrager til bestyrelsens samlede billede af en kultur på Forfatterskolen, der historisk har set gennem fingre med grænseoverskridende adfærd”, og at den vil ”fungere som et vigtigt redskab i den kulturændring, som bestyrelsen er i færd med at implementere”.
Bodil Marie Stavning Thomsen har tidligere udtalt, at bestyrelsen er ved at ”reorganisere” skolen. Hvilke ændringer i kulturen og arbejdsgangene der konkret skal ske på Forfatterskolen nu, er dog langtfra afklaret, siger Bodil Marie Stavning Thomsen til Kristeligt Dagblad.
”Det bliver bestyrelsens anliggende over de næste mange måneder at få formuleret eventuelle ændringer. Det er et arbejde, der er helt i sin begyndelse. Vi har allerede gjort en masse med omorganiseringen i ledelsen og med whistleblowerordningen. Og på den måde har vi klaret to tredjedele af det, vi skal i den proces,” siger hun.
På overfladen lyder 43 indberetninger, heraf 27 om ledere, fordelt på i alt 11 personer, af meget. Men det er svært at se, hvad whistleblowerundersøgelsen reelt kan bruges til, mener Lars Handesten, lektor ved institut for kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og litteraturanmelder på Kristeligt Dagblad.
”Det er uklart, hvad det er for hændelser; er det fester, hvor folk har fået noget at drikke, så kan det jo være rigtig mange ting. Er det undervisningssituationer? Eller situationer, hvor man har evalueret en opgave på ubehagelig vis? Skænderier udløst af gammelt nag? Det er virkelig svært at vide, hvad den enkelte, der har indberettet, og folkene bag undersøgelsen har defineret som grænseoverskridende eller upassende adfærd,” siger han.
”27 af indberetningerne vedrører ledere. Og der har været fem ledere i den tid, så skal vi så sige, at det er fem episoder pr. leder, eller har nogle været dårligere end andre? Er det én leder, der har stået for det hele?”.
Og sidst, men ikke mindst, er det meget svært at arbejde med så stort et spænd af tid, som 30 år er, mener Lars Handesten.
”Hvis jeg tænker på, hvordan ting foregik på universitetet, da jeg selv studerede, hvordan lærere og studerende gik til fester sammen, der var en noget anden kultur end den, der er nu.”
”Ser man 30 år tilbage i tiden på universiteterne, ville man kunne sige om temmelig mange lærere, at der burde være sket en opstrammer. Det er sket helt automatisk, og jeg sidder ikke og drikker øl med mine studerende i dag, dels på grund af min alder, dels fordi det er noget med, hvad der sig hør og bør. I og for sig kan den proces jo sagtens have fundet sted på Forfatterskolen ud fra det, undersøgelsen viser. Men er det gået specielt langsomt? Er det, fordi man har været voldsommere ved hinanden tidligere eller er blevet mere følsomme nu? Det ved vi heller intet om.”
Skolen er dog nødt til at diskutere, hvordan der kan strammes op, mener Lars Handesten.
”Nogle har følt sig krænket, og det må man jo til livs, ledelse, lærere og studerende sammen. Men jeg tror, det er uklogt at lave regler for, hvor mange øl der må drikkes til en fest. Hvis man går videre end til at opfordre til almindelig god opførsel, bliver det til detailstyring. Det ser vi på andre uddannelsesinstitutioner i øjeblikket, og det håber jeg ikke bliver virkelighed på Forfatterskolen. Det er et lille sted, og der undervises jo ikke i matematik, hvor man altid kan sige, hvad der er rigtigt og forkert,” siger han.