120 hyldemeter bøger og 14 udgaver af Bibelen

Carl Zakrisson og Tod Spoerls bogsamling fylder i deres privatliv, arbejdsliv og i parrets lejlighed, hvor samlingen strækker sig fra gulv til loft. Det er et spejl af deres fælles interesse for bogen som fysisk genstand

Carl Zakrisson (tv.) og Tod Alan Spoerl er bogsamlere og bogdesignere. De har bygget deres eget bibliotek i lejligheden på Østerbro i København, der tæller 60 hyldemeter bøger og også udgør et legerum for datteren Stella. –
Carl Zakrisson (tv.) og Tod Alan Spoerl er bogsamlere og bogdesignere. De har bygget deres eget bibliotek i lejligheden på Østerbro i København, der tæller 60 hyldemeter bøger og også udgør et legerum for datteren Stella. – . Foto: Leif Tuxen.

Da Carl Zakrisson og Tod Spoerl i 1995 dannede par og slog deres bogsamlinger sammen, tilhørte samlingen bare de to. I dag tilhører bogsamlingen også parrets 10-årige datter Stella og virksomheden Polytype, som Carl Za-krisson grundlagde i 1995, og hvor begge i dag arbejder med bogdesign for forlag som Gyldendal og Vandkunsten.

De fire forskellige tilhørsforhold afspejles i reolerne: ”The Dice Man” af Luke Rhinehart og ”Daniel Martin” af John Fowles fra Tod Spoerls opvækst i USA står side om side med Stellas samling af børnelitteratur og en stor plysset bamse.

I rummets modsatte side står tre tunge bind dansk grammatik, Platon og Holbergs samlede værker og reol efter reol af bøger om især arkitektur, kunst og design, som parret sammen har været med til at skabe ”indmaden” af.

Mest betydningsfulde er udgaverne af salmebogen, Koranen og Bibelen, der fylder en hel reol i 14 forskellige udgaver, hvoraf halvdelen er flyttet i sommerhuset, for ”det er måske lidt overgjort med 14 bind af Bibelen,” siger Carl Zakrisson.

”Det er værdifuldt at have været med til at skabe bøger, der er tidsløse og har så stor betydning for så mange mennesker. Det kan virke tosset for eksempel med bindene af dansk grammatik, for der er jo ikke nogen, der læser dem som sådan, men det er en slags nutidsmarkører til fremtiden,” siger han.

51-årige Tod Spoerl og 54-årige Carl Zakrisson lavede biblioteket med tanken om, at man skulle træde ind i et rum, der var bygget op af bøger fra gulv til loft. På det tidspunkt troede de ikke, at de kunne fylde 60 hyldemeter med bøger, men i dag er biblioteket fyldt til randen, og det samme er de tilsvarende 60 hyldemeter i sommerhuset i Tidsvildeleje.

”En af mine gamle kunder har et princip: én bog ind og en bog ud. Vi lever ikke helt op til det. Der er fysiske begrænsninger med bøger, men det er svært at skille sig af med dem, for bøger er de genstande, der følger én gennem livet,” siger Carl Zakrisson.

Interessen for bøger er for begge nedarvet fra forældrene, men udviklede sig for Tod Spoerl særligt, da han i sommeren 1990 kom til København og lærte byen at kende ved at vandre fra antikvariat til antikvariat. De fleste af hans bøger indeholder kvitteringer, breve og dedikationer, der fortæller om bøgernes tidligere liv. Tod Spoerl viser to af sine mest betydningsfulde fund frem: en bog om Arne Jacobsen med en personlig hilsen skrevet af Arne Jacobsen til en kvinde: ”Jeg har ikke modtaget nogen lykønskning, der har gjort så stærkt indtryk på mig som Deres.”

Og en signeret udgave af ”Other Voices, Other Rooms” af Truman Capote fundet i et antikvariat og dedikeret til ”Bent”.

Foto: Leif Tuxen

Spørger man Carl Zakrisson, hvilken af de omkring 5000 bøger der er mest betydningsfuld, trækker han Dylan Thomas’ ”Under mælkeskoven” frem som en af de helt særlige i samlingen. Carl Zakrisson har selv været med til at skabe den lille, knald-røde bog, der i 2013 blev kåret til en af Danmarks 50 smukkeste bøger gennem tiden. Men måske mest dyrebar i samlingen er en udgave af Thomas Mores ”Utopia”, der oprindeligt blev udgivet i 1516.

”Det er ikke bare en skøn bog, det er også en smuk genstand. Der er virkelig saft og kraft i bogen, i papiret og i skriften. Det er en inspirationskilde og en påmindelse om, at bogdesign handler om at afspejle bogens indhold i formen,” siger Carl Zakrisson.

Bøger kan i sig selv være smukke genstande, hvor indhold og form går op i en højere enhed, tilføjer Tod Spoerl.

”Bøger følger det enkelte menneske gennem livet og bliver fælles referencepunkter, der er med til at binde folkefærd sammen. Som salmebogen, der betyder noget for de fleste danskere og er en fysisk genstand, vi har til fælles,” siger han.

Foto: Leif Tuxen