Prøv avisen

140 år efter: Grundtvigs liv fra Asta til bolle-å

Illustration: Morten Voigt

Søndag var det 140 år siden, at forfatteren, salmedigteren, politikeren og meget mere N.F.S. Grundtvig døde. Hans indflydelse på dansk kulturhistorie er enorm, men hvordan får man overblik over hans lange liv og store værk? Vi bad to Grundtvig-eksperter skrive et leksikon for både nye og gamle læsere

Asta Tugendreich Adelheid, født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (1826-1890), enke efter godsejer Holger Reedtz. Hun blev i 1858 den tredje af Grundtvigs hustruer (se under Q). Hun blev en slags manager for Den Gamle på et tidspunkt, da grundtvigianismen (se under G) stod på sit højeste, og der var brug for at holde styr på fanskaren.

LÆS OGSÅ: Jeg er grundtvigianer, fordi jeg tør tvivle

I betragtning af, at Grundtvig generelt appellerede til bønder og almue, havde han en bemærkelsesværdig svaghed for det store hartkorn og det for ham. Hans anden hustru, Ane Marie Elisabeth Toft, ejede godset Rønnebæksholm ved Næstved. Hans første hustru, Lise Blicher, havde ingen herregård, men bør til gengæld tildeles en posthum medalje for sin forbløffende tålmodighed med manden.

Bragesnak. Skældsord med lang forhistorie. Ordet bruges i dag som navn på en flommende, upræcis højtsvunget og dog snakkende ordstrøm af grundtvigsk karakter (se atter under G). Ordets historie begynder i sekstenhundredehvidkål (eller også var det 1609), hvor en udgave af Snorres Edda identificerede et afsnit af den som Braga-Rædur. Derfra vandrede navnet til Rasmus Nyerups udgave af Edda, hvor Grundtvig samlede det op og fordanskede det til Brage-Snak. Grundtvig brugte det som titel til en række foredrag om den græske og nordiske mytologi. Disse var skønt hverken flommende eller upræcise mere interesserede i de tilstedeværende damer (se under Q) end i mytologierne. Som straf blev foredragenes titel til et skældsord.

Caroline Amalie (1796-1881), Christian VIIIs anden hustru, ven af vækkelserne. Hun blev fast tilhører på kirkebænken i Vartov (se under K). Palmesøndag 1867 udfoldede Grundtvig med usædvanlig ildhu den karismatiske og improviserede gudstjenestepraksis, der i litteraturen normalt bare omtales som sindssyg. Han forkyndte ved denne lejlighed, at Caroline Amalie i sin alderdom på samme måde som Abrahams hustru skulle bære fremtiden i sit skød. Enkedronningen undfangede dog hverken ved denne eller ved nogen senere lejlighed.

Dyne. Genstand, Grundtvig havde meget lidt erfaring med, da han stort set overlod det med at sove til andre. Da han efter et selskab skulle overnatte hos Carsten Hauch i Sorø, ville Hauchs kone gerne gøre det godt for ham og spurgte derfor, om han helst sov med tæppe eller dyne. Han så fuldstændig himmelfalden ud, og så måtte Ingemann, som også var til stede, redde den velmenende fru Hauch ud af forlegenheden. Han fik hevet hende til side: Men kære fru Hauch, hvor kunne De dog gøre Grundtvig det spørgsmål! Så De ikke, hvor forlegen han blev ved det? Ved De ikke, at han aldrig går i seng?.

England. Samtidig europæisk stormagt. Grundtvigs raseri imod englænderne efter Københavns bombardement mildnedes under indtryk af blandt andet den oldengelske litteratur, og da hans interesse for landet én gang var vakt, fortog den sig aldrig. England er det eneste land, Grundtvig besøgte mere end en gang, og han endte med at mene, at landets kæmpekræfter symbolsk gjorde det identisk med Thor.

Folkekirke. Som begreb er det kendetegnet ved aldrig nogensinde at have været særlig klart defineret. Det er brugt første gang på dansk af Grundtvig, men blev især udbredt, da D.G. Monrad anvendte det i sit grundlovsudkast i 1848. Grundtvig og mange grundtvigianere med ham mente, at folkekirken blot skulle være en konfessionsløs ramme om den levende menighed. I dag er folkekirken i delvis overensstemmelse med den grundtvigske opfattelse en konturløs ramme om en levende meningsudveksling.

Grundtvigsk. Navngivning af Grundtvigs tilhængere. I dag er stort set ingen grundtvigianere, men mange er grundtvigske. Det har en god forklaring. Ordbog over det Danske Sprog fortæller om grundtvigsk: grondvisg adjektiv til Grundtvig; (især anvendt af grundtvigianere) det samme som grundtvigiansk. At være grundtvigsk er at være en blufærdig grundtviganer.

Højskole. Oprindeligt er højskole betegnelsen for en højere læreanstalt. Sætter man folke- foran, er det i almindelighed betegnelsen for en skole, der hævder at gøre noget helt andet og bedre end det officielle og/eller statslige undervisningssystem (se under Aa) ved hjælp af den historisk-poetiske undervisning. Grundtvig har kun haft middelbar betydning for folkehøjskolen. Det gælder også den, som han selv grundlagde i 1856. Den praktiske udformning af folkehøjskolerne skyldes i langt højere grad Christen Kold, en ivrig fynsk fodgænger (se ikke under K).

Indre Mission. Betyder i daglig tale det samme som ikke-grundtvigsk. Man skelner traditionelt mellem Ydre og Indre Mission, idet den ydre foregår uden for Danmarks grænser, mens den indre foregår inden for grænserne. Men personligt forstået foregår enhver mission i missionsk forstand i det indre. Heri ligger også det stærke slægtskab med grundtvigianismen, der er blevet tydeligere i de senere år. Konflikten står ikke længere mellem missionen og grundtvigianerne, men mellem det indre og det ydre.

Jul. Hedensk højtidelighed, der indledes i slutningen af oktober og slutter den 24. december om aftenen. Delvist sammenfaldende med den kristne fejring af årsdagen for Jesu fødsel den 25. december, en fest, som i den nordlige kristenhed indledes aftenen forinden. Den egentlige årsag til julens store udbredelse i Danmark er, at den giver anledning til at synge Dejlig er den himmel blå og Et barn er født i Betlehem.

Kællingepræst. Da Grundtvig fik embede i Vartov Kirke, var Vartov alderdomshjem for tjenestepiger, og derfor fik han tilnavnet Den Vartou Kjællingepræst. De kirkelige myndigheder troede, at de med udpegningen havde givet en rolig retrætepost til en ældre, slidt medarbejder, da Grundtvig fik embedet sidst i 1830erne. Men hvad de gjorde, var at give Grundtvig et springbræt. Han sad i stillingen i over 30 år, og de begrænsede embedsforpligtelser gav ham overskud til at lave en frygtelig masse ballade i kirken (se under F) og i samfundet.

Luther, Morten. Reformator, som hedder Martin til fornavn, når ikke-grundtvigianere omtaler ham. Genstand for Grundtvigs hæmningsløse beundring. Grundtvig opfattede sig flere gange som Luther hin lille og så sit eget arbejde som en videreførelse af Luthers. Derfor var han også både villig til at kritisere forbilledet og til at reformere den lutherske kirke alt sammen ud fra en overbevisning om at handle i Luthers ånd. Grundtvigs forhold til Luther har ikke fået den opmærksomhed i Grundtvig-forskningen, det fortjener, men det er måske på vej her i årene op til reformationsjubilæet.

Mands Minde. En særlig genre, der knytter den personlige erindring til verdens store begivenheder. Den er navngivet af Grundtvigs søn Svend, som i 1877 udgav sin fars foredrag fra 1838 under denne titel. Grundtvig havde modtaget en opfordring til at holde historiske forelæsninger, og hans andragende om at blive løst fra den censur, som han havde været underlagt siden 1826, blev imødekommet, således at han på Borchs Kollegium i København kunne samle en begejstret tilhørerskare om sin talerstol. Da forelæsningerne nåede til Slaget på Reden, blev Grundtvigs sang om Willemoes, Kommer hid ..., afsunget, og det er ophavet til den tradition, at et folkeligt foredrag altid ledsages af en folkelig sang.

Nyaars-Morgen. Fascinerende dødsfælde. 312 strofer langt og ubegribelig indviklet digt, som det aldrig er lykkedes nogen at forstå, mindst af alle Grundtvig selv, som viste sig helt ude af stand til at forklare digtet, da han prøvede. Det siges, at man skal nærme sig digtets væv af billeder med stor varsomhed, for hvis man først har viklet sig ind i det, kommer man aldrig ud igen der er fundet forskere derinde!

Ord. Det meste af Grundtvigs forfatterskab består af ord (der er også enkelte tegninger). På baggrund af Ordets centrale stilling i prologen til Johannesevangeliet, kommer Ordet også til at indtage en central stilling i Grundtvigs tanke- og billedverden. Grundtvig satte med fanatisk vedholdenhed det talte ord over det skrevne. Derfor er det en poetisk ironi, at ingen anden dansk forfatter har skrevet så meget som ham. Måske fordi han sad så længe oppe om natten (se under D).

Poet. Om sine tidligste forsøg som poet skrev Grundtvig Jeg indseer vel, det duer ikke, og dog øjner jeg endnu ej den Tid, da Raseriet vil forgaa mig. Raseriet efter at skrive poesi forlod ham aldrig, og hans produktivitet var enorm også når det gjaldt digte. Hans Poetiske Skrifter fylder ni bind, og derudover fylder hans salmedigtning fem bind (se under S). Hans dominans i salmebogen og hans store plads i Højskolesangbogen gør ham til Danmarks mest læste poet selvom folk oftest læser ham med melodi til og dermed i sandhed i sanglyd drager ånde.

Qvinde. Staveform, der hovedsagelig anvendes af stavebesværede feminister for et fænomen, som optog Grundtvig stærkt (selv brugte han som regel staveformen Kvinde, men kunne dog godt skrive Qvinde i ny og næ). Selv blev Grundtvig gennem sit liv særligt under indtryk af sin anden kone, Marie Toft, og af Mathilde Fibiger mere og mere overbevist om kvindekønnets selvstændige værdi. Et højdepunkt var, da han i Christenhedens Syvstjerne (1859), proklamerede nødvendigheden af kvindelige biskopper; næsten 90 år før den første kvindelige præst i Danmark blev ordineret (Se også under Asta så at sige).

Roskilde. I princippet hovedsæde for Sjællands Stift, i hvilket Grundtvig virkede al sin tid som præst, men i realiteten ikke meget andet end en beskeden fortætning af stråtækte købmandsgårde omkring en ganske vist storslået, men noget vedligeholdelseskrævende katedral. Sjællands biskopper havde siden Reformationen resideret i København. Først ved udskillelsen af Københavns Stift i 1922 blev der rettet salomonisk op på det. Ved landemodet i 1812 fremsagde Grundtvig her sit digt Roskilde-Riim, der er det nærmeste, han kom på at skrive en danmarkshistorie (se under V). Oplæsningen begyndte klokken ni om aftenen og sluttede hen under midnat. Digtet er endnu ikke kommet som lydbog.

Salme. Formentlig den vigtigste af alle Grundtvigs genrer. Grundtvigs salmer følger de danske menigheder igennem hele kirkeåret og de danske kristne igennem hele deres liv. Igennem dem har Grundtvigs indflydelse nogle gange på en ret udflydende måde bredt sig langt ud over grænserne for den rene skare af grundtvigske (se under G) til en meget bredere kreds. Den danske kristendom er umulig at tænke sig uden Grundtvig, men det er også ofte helt umuligt at se, hvad der er Grundtvig, og hvad der ikke er.

Tobak. Om årene 1826-1840, da Grundtvig boede i Strandgade på Christianshavn, huskede en ven af familien ham således: Han var høj og kraftig bygget, men paafaldende bleg, hvilket jo ikke var sært, thi i disse Aar var der vist mange Uger, hvor hans eneste Gang i fri Luft var den korte Gang hver Søndag Eftermiddag til Frederiks Kirke, hvor han prædikede til Aftensang. Ellers tilbragte han hele Dagen uden for Spisetiderne, og Natten som oftest ogsaa, i det beskrevne Rum, hvor Bogstøv og hans eksempelløst stærke, hollandske Tobak dannede en Atmosfære som en tæt Taage.

Udby. Sydsjællandsk landsby, der lejrer sig idyllisk om den endnu bevarede præstegård, hvor Grundtvig voksede op, og hvor der er indrettet mindestuer for ham i de værelser, han boede i som kapellan for sin far 1811-1813. Grundtvig var sjællænder (se under Æ). Han var formet af livet på landet, hvor grundtvigianismen voksede sig stærk, men han boede og virkede i to tredjedele af sit liv i hovedstaden (se under T).

Verdenshistorie. Det forstyrrer billedet af danskhedsdyrkeren Grundtvig, at han var betydeligt mere interesseret i verdens historie end i sit eget lands. Han skrev aldrig en danmarkshistorie (se dog under R), men skrev til gengæld verdenshistorien fire gange. Den anden af hans verdenshistorier kom ganske vist aldrig hinsides gammeltestamentlig tid, men alligevel. Grundtvigs insisteren på at se danmarkshistorien i verdenshistoriens lys var så udpræget, at da der blev stiftet en dansk historisk Forening i 1839, udvandrede han i raseri fra selskabet, da han ikke kunne få ændret selskabets formål fra danmarks- til verdenshistorien.

X Sæt kryds ved Grundtvig. Der findes ikke det politiske parti i Danmark, der ikke på et tidspunkt har taget Grundtvig til indtægt for sine synspunkter (se under Y). Dog nærede de danske nazister flere forbehold over for ham, og selvom enkeltstående kommunister har talt pænt om Grundtvig, indgik han aldrig i det kommunistiske partiprogram. Det kan heller ikke udelukkes, at Grundtvig ad dunkle veje har påvirket den reformkommunistiske partidannelse Enhedslisten.

Ydelser, offentlige. Grundlovens paragraf 75, stk. 2 kaldes også forsørgelsesparagraffen, og den har stået uændret siden 1849. Grundtvig var som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling imod denne paragraf med henvisning til, at fattighjælpen i England ikke havde tjent til at afhjælpe fattigdom. Til erstatning foreslog han, at der så vidt muligt skulle sørges for, at fattige Gamle, Syge og forladte Børn kunne finde offentlige Tilflugtssteder, og at selv de Fattigste kunne have Adgang til folkelig Oplysning og Dannelse. Udeladelsen af kommaet mellem fattige og Gamle er i sig selv en finanslovsdebat værdig.

Zoologi. Grundtvigs billedverden myldrer med dyr. Især en række fugle, herunder svaner og lærker, en mængde løver, der gerne enten nedstammer fra Juda, fra danske våbenskjolde eller er hentet i folkevisen om Løveridderen, samt en større ansamling fabeldyr (der vel snarere hører under xenozoologien), herunder især orme og drager. Grundtvigs dyr er dog sjældent blot dyr. Som regel er de bærere af symbolsk betydning, og selv synes han igen og igen at være på vej imod at forvandles til en fugl med næb, vinger, sangstemme og hele pivetøjet.

Æt. Grundtvigs far stammede fra Nykøbing Sjælland, og på moderens side roste man sig af at stamme fra Hviderne, middelalderens mest magtfulde sjællandske godsejerklan. Den i barndommen indlærte indfældethed i historien udgør en central del af Grundtvigs livsanskuelse. Mennesket er begrænset og betinget af sin tid, men samtidig bestyrket og bekræftet af den sammenhæng, som historien udgør. Sammen med sproget i skikkelse af modersmålet (se under P og Å) er historien det, som definerer menneskets plads i skaberværket. Skal mennesket drage nytte af denne særstilling, forudsættes det imidlertid, at det gør sig den ulejlighed at tilegne sig kundskaber om historien og poesien (se endvidere under H og Aa).

Ørsted. Efternavnet på to brødre fra Rudkøbing, der repræsenterede det establishment, der i det store hele syntes, at Grundtvig var en plage. Det var han jo sådan set også. A.S. Ørsted var sin tids mest fremtrædende jurist, mens hans bror H.C. var fysiker og medstifter af Den Polytekniske Læreanstalt. Grundtvig havde på sin side ikke meget tilovers for vinkelskriveri, og han mente det meste af tiden, at naturvidenskaben allerede var kørt af sporet med Kopernikus.

Aarhus Katedralskole, en latinskole, hvor Grundtvig tilegnede sig hovedparten af sine fortræffelige sprogkundskaber. Det privilegerede sprog i Grundtvigs forestillingsverden var modersmålet, men i realiteten kunne han ikke have udfoldet sin virksomhed uden et indgående kendskab til adskillige fremmedsprog, levende såvel som døde. Aarhus Katedralskole konkurrerede med latinskolen i Slagelse, hvor H.C. Andersen modtog det meste af sin dannelse, om at være model for den sorte skole, en mytologisk figur i dansk pædagogik, der tjener som billede på alt det, vi ikke vil med skolevæsenet. Både Andersen og Grundtvig fortegnede grundigt deres skoletid for at få den til at passe til deres senere undervisningspolitiske overbevisning.

Å Mange grundtvigianere foregreb retskrivningsreformen af 1948 med indtil flere årtier ved at bruge bolle-å.