Den 11. august sidste år blev Salman Rushdie, 75 år, forsøgt myrdet. Forfatteren til blandt andet "De sataniske vers" var lige gået på scenen under litteraturfestivalen Chautauqua i det sydlige New York, USA, da en sortklædt mand med en kniv i hånden stormede op mod ham og intervieweren.
I løbet af de 27 sekunder, overfaldet på Rushdie varede, modtog han omkring 15 stiksår forskellige steder på kroppen. Flere i halsen og ansigtet fik blodet til at sprøjte op på scenens bagbeklædning med litteraturfestivalens logo.
Ét gik ind i forfatterens lever, et andet i hans højre øje, og et tredje gennemskar hans venstre hånd. Intervieweren, Henry Reese, modtog et stiksår over øjet, da han forsøgte at overmande Rushdies angriber. Til sidst kom en læge, der sad på en af de forreste rækker blandt publikum, til undsætning og fik overmandet gerningsmanden.
Flere lægeuddannede blandt publikum løb på scenen og forsøgte at stabilisere Rushdie, løftede hans ben op for at holde blodet i kroppen, mens en rød pøl bredte sig på gulvet ved hans venstre hånd.
"Luk øjet," beordrede én af lægerne Rushdie, for åbnede han det ramte øje, ville blodet også stå ud herfra.
Efter en lille uge kom nyheden om, at Rushdie så ud til at overleve angrebet – til lettelse for hans læserskare verden over. Siden har der været stille om forfatteren, men i et nyt, stort interview i magasinet The New Yorker, bragt mandag, fortæller han for første gang om, hvordan han selv oplevede angrebet, og hvordan han efterfølgende har haft det.
At leve med en dødsdom
Angrebet 11. august var efter alt at dømme et forsøg på at udføre den "dødsdom", indiskfødte Rushdie har haft hængende over hovedet i mere end 30 år.
Romanen "De sataniske vers", der udkom i 1988, er bare én udgivelse i et langt forfatterskab, men den har haft en enorm betydning. Det kom nemlig den iranske Ayatollah Khomeini for øre, at bogen indeholdt passager, der kan opfattes som blasfemiske over for profeten Muhammed. Det menes, at det drejer sig om et afsnit, hvori Muhammed i et svagt øjeblik anerkender to andre (kvindelige) guddomme end Allah.
Ayatollahen gik på landsdækkende radio og udstedte en fatwa over Salman Rushdie, en slags tilladelse efter islamisk lov til at dræbe forfatteren, hvor han end måtte bevæge sig hen.
Salman Rushdie levede under beskyttelse de første 10 år efter fatwaen. Og med god grund, for flere attentatforsøg på ham i den periode slog fejl eller blev afværget i sidste øjeblik, ofte på grund af hans egen mistænksomhed.
Han undveg selv døden, men fatwaen fik fatale konsekvenser for andre. Flere mistede livet under de voldsomme demonstrationer mod bogen i blandt andet Pakistan, da konflikten var på sit højeste. I 1991 mistede Rushdies japanske oversætter, Hitoshi Iragashi, livet, mens hans norske udgiver, William Nygaard, og hans italienske oversætter, Ettore Capriolo, også har været udsat for livstruende overfald.
Fatwaen har kostet Rushdie venskaber og gjort mange omkring ham bange. Men efter det første årtis meget umiddelbare trussel drev over, lod han selv, siger han i interviewet, paraderne falde og begyndte at leve et mere normalt liv, hvor han gik på restaurant for at spise, underviste og deltog i litterære arrangementer på lige fod med andre forfattere.
Den livsholdning har han stadig, siger han til The New Yorker, men den er også blevet kraftigt udfordret efter angrebet fra den formodede gerningsmand, den libanesiskfødte Hadi Matar, der kom som et lyn fra en klar himmel og nær havde kostet ham livet.
Ikke ude af skoven
Salman Rushdie var hospitalsindlagt i seks uger efter overfaldet i august. Han har siden været i intensiv genoptræning, fysisk og mentalt.
Forfatteren har efter alt at dømme mistet synet på det højre øje. Han har fået varige skader på nerver i højre side af ansigtet, og en nerve i venstre hånd, der styrer flere af fingrene, er også kraftigt beskadiget. Det sidste har medført, at Rushdie har svært ved at skrive på computer, da følelsen i flere af fingerspidserne er væk.
Hans psykolog har fået "en hel del arbejde", fortæller Rushdie også. Han sover generelt dårligt efter angrebet, men det er ikke kun drømme om selve angrebet, der plager ham, bare mareridt generelt.
I interviewet veksler han generelt mellem at være fortrøstningsfuld og påvirket.
"Jeg har det fint. Jeg er i stand til at stå op og gå omkring. Altså med fint mener jeg, at der er dele af min krop, der konstant skal tjekkes op på. Det var et kolossalt angreb."
"Du ved, der er noget, der hedder ptsd (posttraumatisk stress, red.)," siger Rushdie også i interviewet.
"Jeg har fundet det meget svært at skrive. Jeg sætter mig ned for at skrive, men der sker ingenting. Jeg skriver, men det er en blanding af ingenting og skrald, det jeg skriver, og næste dag sletter jeg det. Jeg er ikke ude af skoven endnu," siger han.
Ny roman
I går udkom Rushdies nye roman "Victory City", et manuskript der lå klar inden angrebet fandt sted.
Salman Rushdie siger, at han aldrig har abonneret på forestillingen om, at forfattere kan blive ramt at skriveblokering. Når han tidligere har haft det sådan, at det var svært at skrive, er evnen vendt tilbage til ham på et tidspunkt, og han regner med, at det vil ske snart.
"Jeg begynder at mærke safterne stige igen," siger han.
"Jeg har altid forsøgt at undgå at adoptere tankegangen om, at jeg skulle være et offer. Så sidder du jo bare der og siger: 'Der var nogen, der stak en kniv i mig, stakkels mig!'. Det tænker jeg jo nogle gange. Og det gør ondt. Men det, jeg ikke ønsker, er, at folk læser bogen og tænker på det. Jeg ønsker, at de skal blive grebet af fortællingen og lade sig rive med af den."
Forfatteren bærer ikke nag over for arrangørerne af litteraturfestivalen, og han klandrer dem heller ikke for ikke at have sørget ordentligt for sikkerheden, på trods af at overfaldsmanden gik fuldkommen uhindret op på scenen.
"Jeg har i alle disse år forsøgt at undgå beskyldninger og bitterhed. Det er ikke godt. Én af de måder, jeg har håndteret alt det her på, er ved at se fremad og ikke bagud. Hvad der sker i morgen er mere vigtigt, end hvad der skete i går."
Der har gennem årene stået en vis blæst om Salman Rushdie, og selvom ytringsfrihedsfortalere har udråbt ham som helt, har andre ment, at det var uforsigtigt at skrive om profeten Muhammed. Blandt andre skal den nuværende britiske monark, kong Charles, ved et middagsselskab have udtrykt, at det er, "hvad man kan forvente, når man fornærmer folks inderligste overbevisning". Og forfatteren John le Carré opfordrede Rushdie til at trække "De sataniske vers" tilbage og vente med udgivelsen "til mere rolige tider".
Efter overfaldet i august ytrede mange forfattere deres uforbeholdne støtte til Rushdie på de sociale medier og i interviews. Salman Rushdie understreger, at taknemmelighed er den følelse, der fylder ham mest for tiden. Men han leverer også på vanlig, livsbekræftende vis et par stikpiller.
For eksempel, siger han, var det, som om folk i mange år var lidt trætte af, at han levede så upåvirket af fatwaen.
"Det kunne folk ikke lide. For jeg skulle jo have været død. Nu, hvor jeg næsten døde, elsker alle mig."
"Det var nok den fejl, jeg begik dengang. Ikke alene overlevede jeg, men jeg prøvede også at leve livet. Stor fejl. Få dig 15 stiksår, meget bedre."