"The Passion of The Christ", den amerikanske instruktør Mel Gibsons blodige påskefilm om de sidste 12 timer af Jesu liv, vakte opsigt og skabte diskussion. For snart 500 år siden skar Hans Brüggemann sin version af Jesu lidelseshistorie, Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke.
Dets henved 400 figurer er snittet i ubemalet egetræ og rører sig derfor rent faktisk ikke ud af flækken, men de er så realistiske og udtryks-fulde, at man næsten ser dem bevæge sig, næsten hører soldaterne rasle med brynje og våben og fornemmer ekkoet af forhånelserne omkring korsfæstelsen og den forudgående tortur med piskeslag og tornekroning.
Alteret er på sin vis lige så barsk og detaljeret i sin fremstilling af ondskab og grusomhed som Mel Gibsons film, og så plastisk og levende som en bibelsk film fra middelalderen.
Bordesholmalteret stod færdig i 1521, og Hans Brüggemann har henlagt det nytestamentlige drama til sin samtid. De romerske soldater optræder derfor i skikkelse af 1500-tallets landsknægte, og de bibelske figurer er iklædt senmiddelalderens nyeste tøj-, hår- og skægmode. Det ligger der en klar teologisk pointe i.
Brüggemanns altertavle er stor i anslaget. Næsten 13 meter høj, og – fuldt udslået – godt syv meter i bredden, så den skulle ikke sådan være til at overse.
Alligevel gjorde den næsten intet indtryk på den unge Doris Ottesen, da hun for snart 40 år siden første gang var i Slesvig Domkirke og så dette unikke kunstværk, der hører til blandt verdens største kulturskatte – og også Danmarks, for den nuværende tyske delstat, Slesvig-Holsten, var tidligere en del af Danmark.
At hun stort set ikke husker noget fra sit første møde med alteret har siden undret hende, men i forordet til sin nye bog nærmer hun sig en forklaring: Med sine enorme dimensioner er det umuligt for den besøgende at komme tæt på detaljerne og derfor særdeles vanskeligt at orientere sig i dets mange bibelske scenerier. I stedet kan man nu glæde sig over dompastor Walter Körbers foto, som sammen med Doris Ottesens tekst ruller hele den middelalderlige passionsfilm op for beskueren med tætte nærbilleder af de mesterligt skårede figurer.
Bogen, "Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke", kan ses som en kærlighedserklæring.
I hvert fald er den skrevet af stor, stor kærlighed til alteret, understreger den 58-årige teolog, forfatter og fortæller, som senere i sit liv, da hun blev lærer på Løgum-kloster Højskole, fik et tæt forhold til Hans Brüggemanns mesterværk.
Samtidig er bogen den første og hidtil eneste af sin art, gennemillustreret som den er med næsten 200 farvefotoer af alterets scenerier. Derfor også en dyr bog at udgive, og det har kun kunnet lade sig gøre takket være knap en kvart million kroner i sponsortilskud fra offentlige fonde, først og fremmest Ny Carlsbergfondet.
Walter Körber, der har taget billederne, var præst ved domkirken fra 1978 og frem til sin død i 1992, hvorefter hans billeder kom på lokal-arkivet, hvor Doris Ottesen fandt dem i et par flyttekasser.
Det er første gang de publiceres. Körber benyttede sig af lejligheden til at komme tæt på i forbindelse med en restaurering af alteret, og han var en dygtig fotograf, der i øvrigt også har taget mange billeder af danske kirker.
Når alteret i Slesvig Domkirke kaldes for "Bordes-
holmalteret", skyldes det, at det oprindeligt blev skåret som et gravminde for hertug Frederiks gemalinde, Anna, der døde i 1514 og blev begravet i Augustiner Korherrernes klosterkirke i Bordesholm i nærheden af Husum.
Hertug Frederik af Gottorp, som senere blev Kong Frederik I af Danmark, ville ikke stå tilbage for sin svigerinde, som fik Claus Berg til at skære sin overdådige altertavle til Gråbrødreklostret i Odense, hvor Frederiks bror, Kong Hans, blev gravlagt. Bergs altertavle er nu i domkirken i Odense, ligesom Bordesholmalteret siden blev overført til Slesvig Domkirke.
Doris Ottesen har ikke villet skrive hverken en kunst- eller kulturhistorie. Den vinkel er ganske vist også med, men bogen skal først og fremmest ses som en andagtsbog eller bibelhistorie i luksusudgave. Teksterne indledes med vers af Grundtvig og en genfortælling af de bibelske beretninger.
-- Mit mål var at få lavet en bog til den dannede læser, som gerne vil vide mere om den kristne grundfortælling, forklarer Doris Ottesen.
-- Det synes jeg vi mangler, og her er Brüggemanns træskærerarbejder velegnede, fordi de forholder sig meget jordnært, realistisk og detaljeret til den nytestamentlige beretning, uden uforståelig symbolik eller dogmatik, som man først skal sætte sig ind i.
At Hans Brüggemann valgte at fremstille de bibelske scener, som om de foregik i middelalderen, understreger for Doris Ottesen det særegne ved kristendommen, at den formår at inkarnere sig i forskellige kulturer, så man for eksempel i afrikanske kirker uden problemer kan fremstille Jesus som sort.
Samtidig gør det identifikationen lettere. Meningen var nemlig, at den samtidige iagttager skulle inddrages. Træskærerbillederne var ment som en personlig tiltale til den enkelte, til tro eller fortabelse.
-- Tilskueren skulle tage stilling til, hvor han eller hun selv ville placere sig i forholdet til Jesus. Var man i sin holdning en Maria Magdalene, som en af disciplene, eller blandt modstanderne af Jesus?
Ganske tilsvarende har kunstnere i nyere tid skildret Jesus i selskab med fabriksarbejdere eller vesterhavsfiskere, og det nyeste eksempel er fra Maglebrænde Sogn på Falster, hvor lokale nulevende er brugt som modeller til en altertavle med julekrybben.
-- Det er provokerende, men dybest set jo, hvad inkarnationen handler om, for Jesus gik blandt almindelige mennesker her på jorden og henvender sig også i dag til dig og mig. Alt for meget af den moderne kirkekunst, vi har fået ind i kirkerne i vores tid, er derimod helt ufarlig og ligegyldig, fordi man kan tolke den, som man vil og føler.
Middelaldermennesket skulle i Hans Brüggemanns altertavle se sig selv som en del af den bibelske historie. Doris Ottesen håber, at hendes bog kan gøre den bibelske fortælling til en del af nutidsmenneskers liv.
-- Jeg hverken kan eller skal forsøge at leve som på Bibelens tid, men Det Nye Testamente giver os et bud på, hvad et menneskeliv handler om, som jeg ikke har fundet bedre andre steder.
steens@kristeligt-dagblad.dk
Doris Ottesen: "Bordes-holmalteret i Slesvig Domkirke", Poul Kristensens Forlag, 140 sider, hft. 198 kr.
DORIS OTTESEN
Cand.theol. og exam.art. i litteratur. Forfatter, foredragsholder og fortæller. Sognepræst i folkekirken i 14 år, derefter blandt andet leder af Vartov Initiativet, undervisningsassistent ved Københavns Universitet, og lærer på Løgumkloster Højskole. Anmelder ved Kristeligt Dagblad.
Har blandt andet skrevet en bog om Göran Tunströms forfatterskab, er medforfatter til værket "Andersen og Gud", som handler om eventyrdigterens forhold til kristendommen og netop er udkommer på Forlaget Anis.
Hans BRÜGGEMANN
Hans Brüggemann var samtidig med – og inspireret af – maleren og billedskæreren Albrecht Dürer (1471-1528), men i modsætning til Dürer ved man stort set ingenting om Brüggemann, hvis liv og skæbne fortaber sig aldeles i det dunkle. Hverken hans fødeår eller fødested kendes, eller hvornår han døde, og hvor han er begravet. Derimod har man formentlig et klart billede af, hvordan han så ud, for ifølge traditionen har han skåret sig selv blandt folkemængden i Bordesholmalterets fodstykke, med stort krøllet hår og en imponerende snurbart.
Arbejdet med Bordesholmalteret har strakt sig over seks år. Efter reformationen gik den type altertavler af mode, og håndværkerne måtte rejse sydpå for at finde arbejde.
