Kun godheden kan udfylde meningsløsheden

Med påskefortællingen i baghovedet får den dystre The selfish giant en ekstra dimension

Kun godheden kan udfylde meningsløsheden

De første 20 sekunder af denne film rummer to modsatte scener. Først ser vi en hest, der står under den mørke, stjernebesatte himmel. Man tænker, at vi er i en romantisk og smuk verden, men så toner kraftværksovne og højspændingsledninger frem. Næste scene er en dreng, der ligger under en seng og hamrer løs nedefra på sengelamellerne og råber: Jeg kan ikke holde dig ud!. Hvem han taler om, ved vi ikke. Han hives så ud af en lidt større dreng.

De to er hovedpersonerne i filmen. Drengen, der har mareridtet, er den 12-13-årige Arbor. Han er en splejset fyr med strithår. Hans jævnaldrende ven er Swifty. Der går ikke længe, før man også forstår, at han er lidt dummere og mere blødsøden end Arbor. Dette umage makkerpar hænger sammen i tykt og tyndt. De går i skole sammen og tilhører samme sociale underklasse. Arbor har ADHD og får medicin, som hans storebror stjæler og sælger videre. Arbor bor med ham og moderen, der ikke har styr på meget.

LÆS OGSÅ: Fra fiasko til filmisk succes

Der er heller ikke styr på meget i Swiftys familie. Familien er i håbløs gæld, og børnene er mange! Der er noget moderne Charles Dickens over skildringen af det sociale miljø. Vi er i et forstadskvarter til London, Bradford, med al dets sociale elendighed. Sproget er degenereret til de værste gloser, og fremtidsperspektivet er nærmest ikke til stede.

Drengene laver ballade i skolen. Det er mest Arbor, men Swifty går med. Til sidst bliver de smidt ud af skolen. Derefter ser de kun én mulighed. Det er at samle skrot for den lokale skrothandler Kitten. Drengene svindler og bedrager, og Kitten spiller med på deres ulovligheder og tjener skruppelløst på det. Hvem er den selviske gigant i det spil?

Filmens slutning skal selvfølgelig ikke røbes her, men vælger man at se den, er det godt at have påskens beretning om Jesu frivillige offer i baghovedet. Desuden bør man lige huske påskens grundtanke om, at kun godheden kan besejre håbløshed og meningsløshed.

Man kan se filmen som en dyster socialrealistisk film om et miljø uden håb, men set i lyset af påskens fortælling bliver der dels håb til, dels bliver den selviske gigant i menneskelivet overvundet.