Prøv avisen

Nyt liv i islandske sagaer

Foto: Iris

Storstilet projekt har genoversat samtlige islandske sagaer til dansk

Vikinger er oppe i tiden. Unge mænd anlægger hipster-vikingeskæg som aldrig før. Og den webbaserede underholdningstjeneste HBO tiltrækker i øjeblikket danske seere med anden sæson af den blodige serie Vikings. Men nu er et langt større og mere seriøst projekt nået til sin premiere i hele Skandinavien. For i mandags kunne det islandske forlag Saga Forlag endelig præsentere de islandske sagaer i en samlet oversættelse til både dansk, norsk og svensk, ligesom forlaget også tidligere har stået bag en oversættelse af 40 sagaer til engelsk.

Projektet, der har været undervejs siden 2008, blev præsenteret i koncerthuset Harpa mandag i den islandske hovedstad, Reykjavik. På den måde fik begivenheden også et ekstra dansk islæt, idet danskeren Henning Larsens tegnestue stod bag huset, der åbnede for offentligheden i 2011.

LÆS OGSÅ: Teolog skal styre DR's tros- og kulturprogrammer

Fra dansk side har lektor Anette Lassen, der forsker i oldnordisk litteratur ved Københavns Universitet, stået for det redaktionelle arbejde med hjælp fra oversætterne som blandt andre tæller Peter Springborg og Erik Skyum-Nielsen. Men i alt har et hold på omkring 100 oversættere, universitetsfolk og forfattere arbejdet med at oversætte samtlige islandske sagaer. Og det er første gang, at sagaerne, der er det tidligste vidnesbyrd om livet i Norden, kan læses på dansk i sin helhed.

Nok har mange af de kendte sagaer om vikingetidens islændinge været oversat før, men nu er de næsten 2500 sider samlet i fem bind og kan læses i én sammenhæng, fortæller Erik Skyum-Nielsen, der har været med til at oversætte en del af sagaerne til dansk.

Det kan godt ærgre mig lidt, at det islandske forlag valgte at lægge fejringen af oversættelsen til dansk, norsk og svensk i Reykjavik. For det er en stor begivenhed, der også burde være blevet markeret herhjemme, siger Erik Skyum-Nielsen, der peger på, hvilken litteraturhistorisk begivenhed der faktisk er tale om:

Oversættelsen af de islandske sagaer er en stor litterær gave til nutidens læsere. I midten af 1800-tallet oversatte N.M. Petersen en del af sagaerne i en lidt højstemt oversættelse, mens der senere blev lavet et nyt oversættelsesforsøg af blandt andre Johannes V. Jensen. Men deres udsættelse synes jeg personligt gik den anden vej og trak sagaerne ned på et romanniveau. Vi har forsøgt at respektere sagaernes egen hverdagsagtige tone, så jeg for eksempel har kaldt en høvding for en slapsvans. Undertiden har sagaerne en nærmest forvirrende skiften mellem fortid og nutid, men det har vi respekteret, ligesom vi har respekteret de mange sideordnede sætninger, forklarer Erik Skyum-Nielsen, der personligt har oversat Vandsdølernes saga:

Den har for eksempel også eventyrtræk, og sådan er hver saga unik, men tilsammen giver det en fascinerende litterær vandring, siger Erik Skyum-Nielsen, der har royal opbakning i sin fascination af sagaerne.

Udgivelsen er nemlig støttet med midler fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Og den danske regent bidrager sågar med forordet til værket, som hun kalder et af Nordens mest markante bidrag til verdenslitteraturen. Og dronning Margrethes eget forhold til de islandske sagaer går ifølge Berlingske tilbage til 14-15-års-alderen.

Det er forrygende historier, dramatiske, sommetider drastiske; men de giver os samtidig lov til at kigge ind i en fjern fortid og for få et glimt af vor egen oldtid på dens egne præmisser, skriver dronning Margrethe i forordet.