Fællessang kan få hjerter til at slå i takt

Som barn gik jazzorganist og komponist Mads Granum til begravelser i stedet for at komme i børnehave. Sådan sugede han både musikken og salmeskatten til sig i en tidlig alder. Nu er han aktuel med sin tredje jazzsalmeplade, der udkommer i dag på hans 40-års fødselsdag

0Musik kan være en kilde til en finde ind i et bekymringsfrit nærvær, mener jazzpianisten og organisten Mads Granum. –
0Musik kan være en kilde til en finde ind i et bekymringsfrit nærvær, mener jazzpianisten og organisten Mads Granum. –. Foto: Paw Gissel.

I midten af 1970erne sad der hver dag en lille dreng på bagerste række i Odder Sognekirke. Faderen var organist i kirken, mens moderen var folkeskolelærer. Men forældrene kunne ikke få plads til ham i en af kommunens institutioner, så mens hans jævnaldrende lærte at grave i børnehavernes sandkasser, sad han stille til op mod 300 begravelser i sine fire første leveår, mens han var med sin far på arbejde. Og først da moderen tog sin søn i hånden og gik op på kommunen og spurgte en medarbejder fra pladshenvisningen, om hun var klar over, at den lille dreng havde været med til samtlige begravelser i sognet de sidste knap fire år, kom der skub i sagen.

14 dage efter begyndte jeg i børnehave, siger Mads Granum og slår en stor latter op over sin egen usædvanlige begyndelse på livet, da vi mødes i Lindevang Kirke på Frederiksberg, hvor han selv har været organist siden 2007.

Set i bakspejlet var min lange praktik hos min far en gave. For mens jeg sad og tegnede eller bladrede i børnebibler i kirken, sugede jeg jo musikken og salmeskatten til mig. Så det var slet ikke så trist at sidde til alle de begravelser Det blev min forberedelse til at leve et liv med musik.

LÆS OGSÅ: Til alle, der husker skoletiden

Lindevang Kirke er også blevet godkendt som forsøgskirke, der både eksperimenterer med liturgien og musikken med alternative korsvar, improviserede motetter og jazzede orgeltoner. Og selve arkitekturen i kirken er også usædvanlig og maritim i sit udtryk med koøjne som vinduer og synligt træ over det hele.

Midt i kirken står et flygel som en sort panter i Noas ark. Det er herfra, Mads Granum får kirken til at svinge, når han ikke sidder ved orglet. Eller giver koncert andre steder som kapelmester for Thomas Eje eller med sin egen jazzkvartet.

Og nu er han også aktuel med sin tredje jazzplade med fortolkninger af salmer, højskolesange og en enkelt nyskrevet dåbssalme Med favnen fuld af kærlighed, som kirkens præst, Christiane Gammeltoft-Hansen, har skrevet teksten til.Vi lavede den, da mit andet barn, Alberte, skulle døbes sidste sommer. Og jeg må virkelig sige, at Christiane ramte plet med sin tekst. Derhjemme går min kone og jeg hele tiden og siger til hinanden, at vi har favnen fuld af kærlighed, når vi bærer rundt på vores børn. Og jeg har prøvet at ramme samme tone med min melodi, så den både er håbefuld, frisk og søgende, siger Mads Granum, der mener, at der er behov for flere bud på nye salmer i en tone, som moderne menneske kan spejle sig selv i.

På min cd fortolker jeg en række af mine egne yndlingssalmer af blandt andre Grundtvig, Ingemann og Brorson. De er stadig slidstærke, men også fulde af ord som titte, hil og vonde, som vi jo ikke bruger længere. Men hver en tids salmedigtere har jo skrevet salmer i sin egen tids tone, og derfor er der også stadig brug for nye salmer.

Han håber samtidig, at hans jazzfortolkninger af de traditionelle salmer kan give salmerne et nyt publikum.

Man kan sige, at vi giver jazzpublikummet et indblik i salmer, og salmepublikummet et indblik i jazz. Og det er blevet meget populært. For vi har nok spillet 200 koncerter på den måde de seneste 10 år, siger Mads Granum, der også slår et slag for at bevare vores unikke tradition for fællessang.

En ny undersøgelse viser, at fællessang faktisk kan få hjerterne til at slå i samme takt, når man synger. Og jeg glæder mig over, at fællessang igen er ved at blive indført på skoler og andre steder. For fællessang har ellers haft trange kår i mange år. Og uden fællessang går vi glip af noget grundlæggende i samfundet.

Det er heller ikke nogen tilfældighed, at han også fortolker højskolesange. For allerede efter sin studentereksamen blev han både ansat som organist i Oksbøl på Als og som højskolelærer i musik på Dannebod Højskole i Fynshav. Her arbejdede han i to år, samtidig med at han pendlede på motorcykel til Skjern for at blive trænet af den blinde jazzpianist og organist Willy Egmose i Skjern Kirke, der i øvrigt fylder 70 år i dag.

Sådan fik Granum også skabt bro til den rytmiske musikscene, der senere gav ham adgang til både en legendarisk musikuddannelse på Berklee i Boston og til at spille keyboard til teaterkoncerter og for Linie 3. Men nu forener han altså sine erfaringer på albummet Nordic Standards, der spiller på, at vi også har en lang musiktradition i Norden.

Amerikanerne kan trække på deres såkaldte standards eller evergreens men i Norden har vi vores egen fantastiske salme- og sangskat, som passer fint ind i en jazzsammenhæng, siger Mads Granum, der ikke betragter sin plade som forkyndende:

Den er mere et udtryk for min glæde ved musikken. Og ligesom gode præster kan udlægge de gamle bibelske tekster i et sprog, som moderne mennesker forstår, kan musikere jo også nyfortolke vores fælles musikhistorie.

Jazzorganisten tier et øjeblik, så tilføjer han:

Jeg har svært ved at beskrive min egen tro, men den har rod i kristendommen og kredser samtidig om spiritualitet, og det at sætte sindet fri for forstyrrende tanker og domme. Musikken er en kilde til at finde ind til et bekymringsfrit nærvær, hvor inspiration fra oven optimalt set bare skal have fri passage, uden at vi blander os for meget med vores ego og reflektioner.