Tabet af uskyld midt i en datatid

Glenn Greenwalds bog om Edward Snowden og den amerikanske overvågning er ensidig og ujævn, men rummer ansatser til vigtige principielle debatter

Den amerikanske journalist, advokat og forfatter Glenn Greenwald fortæller om sin nye bog i Washington. Greenwald blev kendt for sine interviews med Edward Snowden i 2013, som blev publiceret i den engelske avis The Guardian.
Den amerikanske journalist, advokat og forfatter Glenn Greenwald fortæller om sin nye bog i Washington. Greenwald blev kendt for sine interviews med Edward Snowden i 2013, som blev publiceret i den engelske avis The Guardian. Foto: Chip Somodevilla/Scanpix.

Den amerikanske journalist og jurist Glenn Greenwald har en meget stor andel i, at debatten om overvågning er eksploderet det seneste år. I maj 2013 rejste han til Hongkong efter et tip fra en anonym kilde. Vedkommende påstod at have beviser for, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA ulovligt har overvåget egne og udenlandske statsborgere i massiv grad siden terrorangrebene på USA i september 2001.

Kilden, som Greenwald mødte i Hongkong og hurtigt indledte et samarbejde med, var selvfølgelig den kort efter verdensberømte 29-årige, tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden. Er den unge amerikaner, der nu har fået asyl i Putins Rusland, en helt eller en forbryder? Det er verden slet ikke færdig med at debattere, men sikkert er det, at hans lækager og Greenwalds artikler offentliggjort i den engelske avis The Guardian forlængst er blevet prisbelønnet pressehistorie. Den strabadserende rejse til Hongkong på jagt efter et anonymt tip og de søvnløse nætter i nervepirrende venten på, om The Guardian mon ville trykke artiklerne eller springe i målet af frygt for amerikanske repressalier, var det hele værd.

Forløbet omkring offentliggørelsen af Snowdens afsløringer fylder de første godt 100 sider i Greenwalds bog ”Overvåget”, der udkommer over hele verden i denne uge, og det er nervepirrende læsning. Greenwald kan dygtigt bygge en spændingskurve op, så læseren for en stund føler sig hensat til Hongkong og føler efterretningstjenestens tunge ånde i nakken.

Efter den første glimrende tredjedel taber bogen imidlertid dramatisk højde. Reportagen forlades til fordel for lange tirader mod den amerikanske regering, blandet op med halvstuderede henvisninger til George Orwell, Michel Foucault og andre forfattere, der har skrevet om overvågning, som Greenwald kan hive ind til angiveligt at tale sin sag.

Læg dertil, at forfatteren kaster uhæmmet mange såkaldte screen dumps, altså billeder af hjemmesider, ind i sin tekst som bevismateriale for NSAs massive overvågning. De alt for mange illustrationer med samme pointe burde ligge i et noteapparat og ødelægger læseglæden. Var dette en universitetsopgave, som Greenwald vist gerne vil have det til at ligne i passager, ville den være tæt på at dumpe for den ensidige brug af sekundærlitteratur og overdrevne anvendelse af ensartet eksempelmateriale.

Greenwald er tydeligvis en mand med en sag og det ville sådan set også være mærkeligt andet i betragtning af, hvor tæt han har været på begivenhederne. Objektivitet er ikke hans mellemnavn, og han skriver ikke sin bog fra et oplyst, olympisk stade. Men den position vil han også betakke sig for, for han skriver direkte i bogens femte kapitel, at stort set hele den amerikanske presse er bovlam og ukritisk, fordi et dogme om neutralitet og krav om altid at høre modparten gennemsyrer journaliststanden. Greenwald vil have, at journalister skal være aktivister og åbent erklære deres standpunkter i stedet for at bilde læseren ind, at der findes neutral journalistik.

I den forstand er Greenwald utrolig ærlig, og det gør på ét niveau hans bog vældig sympatisk. Hans næsten rørende hyldest til privatlivets fred er også interessant, for her lægger han sig i smuk forlængelse af USAs grundlovsfædre, der så det som deres store opgave at begrænse statsmagtens indgreb i privatsfæren. Greenwald er i al sin USA-kritik yderst patriotisk, og hans bog er et vigtigt dokument i debatten.

Greenwald har i samarbejde med Snowden fået en hel verden til at diskutere, om vi er for naive, når vi rask væk giver personlige oplysninger fra os på internettet, og om overvågningen har taget overhånd. Det er klart, at det kommer som en overraskelse for mange, at indsamlingen af data er så massiv. 20 milliarder mails og telefonopkald fra hele verden registreres ifølge Greenwald hver dag af NSA. Men hvad regner befolkningen egentlig med, at en efterretningstjeneste laver? Og mon USA er den eneste stat, der registrerer dine og mine digitale spor? Naturligvis ikke.

Måske er hr. og fru gennemsnitsdansker klogere, end den oprørte Greenwald vil gøre os til. En kølig kalkule hjemme ved køkkenbordet viser måske for de fleste, at fordelene ved digitaliseringen langt overstiger ulemperne. Pyt med, at USA registrerer en sms til kollegaen, når man nu kan bestille rejser, gå i banken og finde en livsledsager på nettet. Og hvordan er det nu lige, at Greenwald selv kommunikerer? Det er i kraft af sin egen digitale og dybt hemmelige kommunikation med Snowden via internettet, at han nu er verdensberømt og får verden til at diskutere sin sag.

Digitaliseringen er et tveægget sværd, men en sådan banal konstatering er i fare for at virke for nuanceret på Greenwald, der heftigt lægger op til, at man enten er med ham eller imod ham.

Glenn Greenwald: Overvåget. En insiderberetning om Edward Snowden, NSA og den amerikanske overvågningsstat. Oversat af Niels Ivar Larsen. 293 sider. 300 kroner. Informations forlag.