På rejse gennem ny amerikansk litteratur langt fra alfarvej

En række nye amerikanske romaner på dansk bringer læseren til upåagtede egne af USA. Forfatterne minder om, at den sympatiserende skildring af det jævne menneske uden for storbyen altid har været en amerikansk specialitet

På rejse gennem ny amerikansk litteratur langt fra alfarvej

Selvom USA har verdens ældste forfatning, er det stadig et ungt land med en befolkning, der altid har brystet sig af at være energisk og fremtidsvendt. Lysten til at kaste fortiden bort og begynde på en frisk ligger nærmest indbygget i mange amerikanere og har gennem tiden fået mange kulturelle udtryk.

Et af dem var dengang i 1855 da digteren Walt Whitman udgav sin klassiske digtsamling ”Leaves of Grass”, der er en lang besyngelse af USA som et demokratisk paradis væsenforskelligt fra det gamle Europa. Whitman gennemtraskede lystigt de amerikanske vidder og fandt digterisk glæde i at benævne det nye kontinents flora, fauna og befolkning.

Noget tid efter i 1884 udkom Mark Twains store roman om Huckleberry Finn og livet på Mississippi-floden, hvor hidtil upåagtede egne af USA blev beskrevet og åbnet for den voksende læsende offentlighed. Indtil Whitman og Twain havde amerikansk litteratur groft sagt været modelleret efter europæiske skemaer med miljøbeskrivelser hentet fra østkysten og de finere litterære saloner. Med Twain blev litteraturen for alvor realistisk: Ikke blot lod han sine personer tale i beskidt, folkelig dialekt frem for forfinet, ciseleret tale. Han satte også fokus på livet blandt bønder, vagabonder og sorte, som indtil da var dømt ude af litteraturen. Med Whitman og Twain blev USAs litteratur for alvor amerikansk og antieuropæisk ved at omfavne, indoptage, beskrive og kortlægge det store land, som på dette tidspunkt nok var beboet, men ikke for alvor opdaget i dybden.

I dag er alt forandret og dog det samme. Vi ser stadig, at store dele af amerikansk litteratur foregår i storbyerne blandt medlemmerne af den kreative klasse. Et miljø og et persongalleri, som mange europæere kan spejle sig i. Men vi ser sideløbende hermed en tendens til, at forfatterne er folkelige i ordets bedste forstand og higer efter at beskrive landets øde egne og sætte ord på den ærke-amerikanske virkelighed, som den udspiller sig fjernt fra de fine saloner.

En række nye amerikanske romaner på dansk udmærker sig ved at udspille sig i delstater og småbyer, som sjældent trækker de store overskrifter i medierne, men som ikke desto mindre er fyldt med dramatiske personskæbner i mærkelige miljøer.

Første stop på denne geografiske rundtur i aktuel amerikansk litteratur er Floridas sumpområder, hvor den 13-årige Ava Bigtree bor med sin familie i ”Sumplandia!”, der er noget så eksotisk som en alligatorbryderpark. Dem er der ikke mange af i Europa, ligesom alligatorangreb ikke er en udbredt fare her hos os, men blandt meget andet minder Karen Russells prisvindende bestsellerroman læseren om, hvor vild og ureguleret store dele af USA også er. Avas alligatorbrydermor, Hilola, er parkens legendariske stjerne, og da hun en dag dør, kastes familien ud i kaos og konkurrence med andre forlystelsesområder i sumpen. Indtil da har tilværelsen trygt været defineret af ”Sumplandias!” hegn, nu må familien ud i verden for at redde parken og sig selv. ”En stærk og bevægende roman om et barns modige og ensomme rejse mod de voksnes verden,” skriver forlaget om den Pulitzerpris-nominerede roman af Russell (født 1981), der er aktuel i USA med ”Vampires in the Lemon Grove”.

Fra den eksotiske alligatorpark går turen nordpå i USA til galopbanens mystiske univers i Indian Mounds i West Virginia. En delstat, der mest er kendt for sin stolte kulminedrift, men som i dag er et af USAs fattigste områder. Her møder vi Tommy Hansel, der har en plan om at score en hurtig gevinst på galopbanen med en lumsk plan, der selvfølgelig opdages af de garvede lokale: lånehajen Two-Tie og staldmanden Medicine Ed med flere. Alle befolker de romanen ”Lord of Misrule”, der sensationelt vandt den prestigefulde litterære pris National Book Award efter at være udkommet på et mikrolille forlag i USA. Nu udkommer romanen så over hele verden, og Jaimy Gordon, der selv bor i Michigan, er blevet et navn, som man holder endnu mere øje med. Om bogen skrev New York Times: ”Romanen er så overbevisende, så eksotisk, så umulig at kategorisere, at den må blive en sikker vinder.” Ja, det eksotiske kan sagtens findes på upåagtede, folkelige steder som en galopbane, hvis univers nu er blevet detaljeret beskrevet.

Forlaget Klim har en veludviklet evne til at finde nye litterære navne i det amerikanske. Aarhus-forlaget står bag både ”Lord of Misrule” og romanen ”Djævlen uafbrudt”, der foregår i West Virginias nabostat Ohio. I landsbyen Knockemstiff er vi på vrangsiden af det amerikanske samfund i et miljø befolket af en korrupt sherif, en prædikant, der overhælder sig med giftige edderkopper, og et afstumpet kærestepar, som er turnerende seriemordere. I centrum af romanen står i begyndelsen Willard Russell, hans kræftsyge hustru, Charlotte og deres søn Arvin, som efter moderens død overlades i bedsteforældrenes varetægt, hvorefter handlingen drejer sig om drengens opvækst mellem barsk landlig virkelighed og kærlige bedsteforældre.

Forfatteren Donald Ray Pollock er født i 1954 og tidligere truckfører, men lever sikkert af at skrive på fuld tid, nu hvor hans første roman efter debuten med en novellesamling i 2008 er udkommet i mange lande og blandt andet kåret til årets bedste bog i Frankrig i 2012. Om forfatteren skriver New York Times Book Review: ”Pollocks sprog er lige så smukt, som det er hårdkogt. Han ved, hvordan han lokker læserne ind i en scene, og hvornår han skal trække dem gispende ud igen.”

Ohio kom i sin tid på det litterære landkort med forfatteren Sherwood Andersons nu klassiske fortællecyklus om en lilleby ”Winesburg, Ohio” (1919), og nu, snart 100 år senere, sørger Pollock for, at delstaten ikke bliver glemt.

Det er ellers ofte på film, at vi får skildret de mindre glamourøse og genuint folkelige sider af Midtvesten. Instruktøren Alexander Payne har ligefrem gjort en enkelt delstat Nebraska til omdrejningspunkt i film som ”Rundt om Schmidt” med Jack Nicholson og den nylige ”Nebraska” med Bruce Dern. Payne er selv opvokset i hovedstaden, Omaha, og man nyder blandt andet hans film, fordi sympatien med karaktererne er så stor. Her lurer ikke en slimet børnelokker bag hvert elmetræ på villavejen, og det ukontrollable raseri koger ikke permanent under overfladen på familiefaderen, for folk hos Payne kan rent faktisk være drevet af andet end sex og vold.

Nu får Paynes Nebraska-skildringer følgeskab på bogfronten med forfatteren Rainbow Rowells roman ”Eleanor og Park”, der foregår i Omaha i 1986. Året er vigtigt, for musik spiller en stor rolle i denne kærlighedsroman, hvor de to titelpersoner udvikler sig til tonerne af The Smiths, U2 og Joy Division. Anmelderne i USA påpeger, at både teenagere og voksne læsere vil nyde denne historie om de to outsidere, der veksler utilpassetheden med skrøbelig ungdomskærlighed, og kalder bogen ”sjov”, ”optimistisk” og ”hjerteskærende”.

Ingen amerikansk historie er næsten større end den om indvandringen til landet. I myten var Amerika den ubeboede plet på landkortet, der tiltrak alle driftige sjæle fra Europa og omegn, som ved fælles hjælp bankede et gudfrygtigt og teknologibegejstret imperium op og gav udvandrernes oprindelige hjemlande effektivt, moderne baghjul. I virkeligheden er udvandrersagaen selvsagt uendeligt mere kompliceret, og hver skæbne, der er brudt op fra de vante rammer for at søge lykken i USA, er unik. Ja, spørgsmålet er selvfølgelig, hvor mange der egentlig er blevet lykkelige i deres ”pursuit of happiness”, som Uafhængighedserklæringen fra 1776 sikrer?

For gruppen af japanske kvinder på vej over Stillehavet til deres kommende ægtemænd i San Francisco i 1919 er sagen kompliceret. Vi hører om dem i den i USA-bosiddende Julie Otsukas roman ”Og vi kom over havet”. De er blevet bestilt som hustruer pr. postordre og har kun sparsomme idéer om deres nye land. Her møder de en hård tilværelse som stuepiger og frugtplukkere, de lærer ”fremmede”, moderne skikke som at tænde et komfur og rede en seng og bliver mødre til børn, der i kraft af den historisk set lynhurtige amerikanske integrationsproces forkaster japansk kultur til fordel for ”the American way of life”. Handlingen kulminerer i 1941 med angrebet på Pearl Harbor og USAs indtræden i Anden Verdenskrig, hvor kvinderne i romanen og deres familier udpeges som forrædere.

Bogen er tidligere udkommet i Sverige, hvor anmelderen i Dagens Nyheter kaldte romanen ”gribende, grum og mesterligt fortalt”. En helhjertet anbefaling, der bakkes op af den danske udgiver, Hr. Ferdinand, der beskriver bogen af den prisbelønnede Otsuka som ”en stærk, fortryllende og intens roman om den amerikanske drøm”.

Fra syd til nord, fra øst til vest: USAs forfattere er stadig i fuld gang med at udforske, hvad det gigantiske demokratiske eksperiment, som USA er, egentlig går ud på. De graver glemte sider af historien frem og afdækker upåagtede flige af det store land og minder læseren om, at den sympatiserende skildring af det jævne menneske uden for storbyen altid har været en amerikansk specialitet.