Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Det er romanen ”Den danske borgerkrig 2018-24” af Kasper Colling Nielsen, som beskriver vores samtid og et velfærdssamfund i dyb krise. Det er meget, meget lang tid siden, at jeg har læst en dansk bog, der var skrevet på så meget sprogligt og kreativt overskud. En fremragende bog både stilistisk og tematisk.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Det er næsten for forudsigeligt, men da jeg som teenager læste ”Pelle Erobreren” af Martin Andersen Nexø, vakte bogen et politisk håb og en retfærdighedssans i mig, som har fulgt mig lige siden. Det er jo det, bøger kan gøre.
Sidste gang, jeg har haft sådan en læseoplevelse, var, da jeg mødte den amerikanske forfatter Tom Spanbauers bøger. Han formår gennem sine historier at ramme nogle følelseslag i mig, som kommer totalt bag på mig. Hvilket er fantastisk.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Min bedste anbefaling er at gå efter det, der sker på de små scener. De små helt uafhængige scener eller i det mindste de små scener under de store institutioner som Det Kongelige Teater og landsdelsscenerne. Det er klart på de små kulturscener, at jeg får de bedste kultur- og kunstoplevelser.
Tag eksempelvis Det Kongelige Teater. Her er det deres eksperimenterende afdeling, Det Røde Rum, der for mig er mest interessant. Og når det gælder Den Kongelige Ballet, er det kompagniet Corpus, der gør forskellen for mig. Jeg ser sådan frem til at se forestillingen ”I Føling en krigsballet”, hvor dansere fra Den Kongelige Ballet og danske krigsveteraner, der har været udsendt til Afghanistan, laver en danseforestilling sammen.
Forestillingen er iscenesat af Christian Lollike, og den skal nok skabe debat. Det håber jeg i hvert fald.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Hvis der er en kulturoplevelse, der har været med til at forme mig, er det ungdomsoprøret. Det var et fantastisk identitetsskabende fænomen, som jeg ikke ville have været foruden. Pludselig gik kunst, kultur, musik og politik op i en højere helhed. Alt i samfundet ændrede sig, og der kom en lyst til at eksperimentere. Det er en tid, som det er et privilegium at have oplevet. Jeg tror i øvrigt, at jeg er det eneste folketingsmedlem, der var med på Thylejren i 1970.
Desuden har beatnik-miljøet og den amerikanske digter Allan Ginsberg, der var et fremtrædende medlem af den amerikanske beatgeneration, spillet en utrolig stor rolle for mig. Allen Ginsberg var en fantastisk digter, han var aktivist og en meget spirituel person. Jeg bliver ved med at købe bøger, der handler om beat, og jeg tror, at jeg må have det største bibliotek om beatmusik i København.
Hvem har du senest været til koncert med?
Hvis jeg må fortolke begrebet koncert lidt bredt, så var jeg i påsken inde at se en meget særlig operaforestilling i London, nemlig Francesco Cavallis barokopera ”LOrmindo”. Forestillingen fandt sted på Sam Wanamaker Playhouse i London og var sat i scene af Kasper Holten. Der blev ikke brugt kunstigt lys kun stearinlys. Hvilken effekt. Og musikken, sangen, skuespillet og scenografien var i en klasse for sig. Det var en meget stor kunstnerisk oplevelse. Så tak for den!
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Jeg synes generelt, at det går godt for dansk kultur lige nu. Men det er klart, at jeg altid er opmærksom på de nye kunstneriske stemmer. Uanset hvilken kunstart vi snakker om. For der er desværre en tendens til, at vores kulturpenge går til mursten, drift og de allerede etablerede aktører på kunst- og kulturscenen. Meget er helt berettiget. Men der er virkelig brug for flere frie midler. Ikke mindst til den næste generation af kunstnere.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Det er der faktisk ikke. Jeg er altædende, når det gælder kultur. Både finkultur og populærkultur. Man kan vel sige, at jeg har en ikke-hierarkisk tilgang til mit kulturforbrug.