Jeg må tilstå, at det er en del år siden, jeg senest har læst Peter Høeg. Og det indtryk, jeg gennem anmeldelser med videre har fået af hans værker siden ”De måske egnede” fra 1993, har været, at de enten var spiri-tuelt forkyndende på en noget fersk måde eller håbløst overbroderede i handlingsforløbet. Eller måske begge dele på én gang. Det var på den baggrund en meget positiv overraskelse at læse hans nye roman ”Effekten af Susan”. Man er simpelthen skamløst godt underholdt fra første til sidste side.
Optakten er helt uforlignelig. En dansk præmiefamilie, der lige har været på forsiden af Time Magazine, partikel-fysikeren Susan Svendsen, hendes komponistmand Laban Svendsen, og deres to prægtige teenagetvillinger Harald og Thit, er splittet for alle vinde og befinder sig i en kritisk situation i Indien. Susan sidder i fængsel for drabsforsøg. En højtstående dansk embedsmand påtager sig imidlertid at rede alle tråde ud, hvis Susan blot vil påtage sig en bestemt opgave. Hun har nogle særlige evner. Hun får mennesker til at betro hende deres inderste hemmeligheder, bare hun er fysisk tæt på dem. Og nogle i Danmark vil meget gerne vide, hvad der egentlig foregik på de sidste møder i den nu nedlagte Fremtidskommission. Der foreligger ingen referater. Og de prominente deltagere, nogle virkelige samfundsspidser, er meget tilknappede.
Susan tager opgaven. Hun har ikke så meget valg. Men hun finder snart ud af, at andre også er interesserede i kommissionen og stræber både dens medlemmer og hendes familie efter livet. Og at Fremtidskommissionen i øvrigt aldrig har været officielt registreret i Danmark.”Effekten af Susan” er en videnskabsthriller. Der bliver spillet kraftigt op til Niels Bohr og Københavner-skolen i dansk fysik, og romanen søger videnskabelige forklaringer på flere af sine paranormale fænomener, herunder Susans særlige evne til at få betroelserne til at flyve imod sig og den overrumplende effekt, der fremkom da man tilbage i 1972 satte en gruppe helt unge begavede danskere sammen i Fremtidskommissionen. Men det kommer aldrig til at virke tungt eller villet.
I det hele taget er der en stemning af fis og ballade over ”Effekten af Susan”. Den er svær at tage helt alvorligt. Der er mange spændende og uhyggelige action-scener. Men på en tegneserie-ramasjang-agtig måde. Personerne er blottet for enhver psykologisk troværdighed. Det gælder den danske præmie-familie, som kan agere særdeles effektivt sammen i talrige farestunder, selv om vi skal tro på, at den har været stærkt dysfunktionel. Og det gælder de ganske mange magtfulde danske mænd og kvinder, der befolker romanens lidt tynde konspiratoriske fantasi og kan være svære at skelne fra hinanden.
På en måde minder ”Effekten af Susan” om meget af vor tids populærkultur. Kombinationen af videnskabelig viden, hemmelige selskaber og hæsblæsende action ligger tæt på Dan Browns formel for succes. Den sære Susan, der både kan slås på atletisk vis og finde og manipulere selv de mest skjulte teknologiske gadgets, ligner mange af de socialt handicappede kvinder med forbløffende evner fra tidens krimier og tv-serier. Måske skriver Peter Høeg bare soWm han altid har gjort, og i virkeligheden er det populærkulturen, der har forsøgt at indhente ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”.
Det unikke ved Peter Høegs nye roman er Susan Svendsens såvel kække-kyniske som følsomt-anfægtede fortællerstemme, der forlener al denne action, uhygge, videnskab, psykologi, konspiration med en helt særlig og usammenlignelig stemning. Hun strør om sig med intelligente og excentriske iagttagelser. Og når hun holder inde, tager Laban og tvillingerne over. Man får simpelthen føde til tanken og på løbende bånd prægnante observationer om alt muligt fra ensomme børn til party-intelligens.
Uden at det føles som temposkift i handlingen. Der er aldrig nogle døde perioder i denne bog, ingen mærkbare gearskift eller skramlen i karosseriet. Det er ren rutsjebanetur. Eller også er anmelderen bare ramt af en uforklarlig Peter-effekt, hvor han kan dynge det ene forbehold op efter det andet og alligevel må ende med at give romanen sin uforbeholdne anbefaling.