I min barndom for længe siden var det et slangord for et psykiatrisk behandlingssted. Nu dukker ordet op i forbindelse med Morten BHs nye film, der omhandler den lukkede psykiatriske afdeling på Bispebjerg Hospital.
Filmen lanceres som en komedie, og ok, i begyndelsen af filmen var der enkelte gode brokker, men de fadede ud, og til sidst blev det bare ikke sjovt, snarere vemodigt og nærmest pinligt.
Acacia er en kvinde, der udøver alskens alternativ behandling hjemme i sin lejlighed.
Hun har en stor palet af behandlinger, der alle tager udgangspunkt i en østligt inspireret behandlingstradition såsom akupunktur, healing, shakra-lære, røgelsessvingning og meget mere af den slags.
Filmen starter med, at hendes behandling går helt galt, da en patient kommer til skade på både krop og sjæl. Denne anlægger sag mod Acacia. Han kan knapt nok gå og heller ikke tale. ”Det er, fordi han ikke har lyst til at tale,” siger Acacia i retten. Hun idømmes en behandlingsdom på en psykiatrisk afdeling, hvor der skal laves en udredning af hendes mentale tilstand.
Mødet mellem den alternative Acacia og den traditionelle overlæge Bergstrøm går selvfølgelig ikke stille af. Hendes hokuspokus giver han ikke noget for. ”Herinde tror vi på videnskaben, og medicinen og pillerne er vores venner,” siger han i starten. Da det oplyses, at Acacia er gluten-allergiker, synes overlægen, at man blot skal sætte et lille skilt i noget af brødet, hvorpå der skal stå Glutenfri. ”Det gør vi også med noget af kødet. Halal, skriver vi. Det fungerer sgu!” Acacia vil selvfølgelig hverken have piller eller traditionel behandling. Hun vil til gengæld gerne give gode råd både til overlægen og de øvrige patienter. Til en meget depressiv medpatient siger hun trøstende, at han bare skal holde sig fra mælkeprodukter og lade være med at gå i gult!
Der kommer således enkelte sjove situationer ud af sammenstødet mellem de to verdener, men morskaben forsvinder desværre undervejs.
Acasia spilles af Paprika Steen, og hun er rigtig god. Hun får det psykiatriske tilfælde, som Acacia vitterlig er, til at virke. Det er bare ærgerligt, at manuskriptet ikke virker. Ole Boisen er overlægen, og den rolle spiller han faktisk også rigtig godt. Igen er problemet, at det ikke er særlig overbevisende eller sjovt, hvad der sker. I en række biroller ses Mia Lyhne, Mick Øgendahl, Simon Juul og den altid overbevisende Zlatko Buric. Gode kræfter, der kæmper forgæves. Det er bare ikke særlig sjovt.
Undervejs sad jeg og tænkte på den gamle Jack Nicholson-film ”Gøgereden”, der nærmest startede antipsykiatribevægelsen i 1970erne. ”Kolbøttefabrikken” har det samme antipsykiatriske sigte som den gamle film, men den har ikke det samme overskud og charme, desværre.