At få fred til at skabe musik

I næste uge er det 150 år siden, Richard Strauss kom til verden i Mnchen. Jakob Levinsen giver en tankevækkende indføring i den tyske komponists univers

Jakob Levinsen: Den liflige musik. 217 sider. 250 kroner. Gyldendal.
Jakob Levinsen: Den liflige musik. 217 sider. 250 kroner. Gyldendal. .

Det er kun et år siden, Gyldendal i anledning af 200-året for Richard Wagners fødsel udgav Jakob Levinsens fine lille bog om den store operakomponist, ”Børn, skab nyt!” med undertitlen “10 scener fra Wagners musikverden”.

Nu har samme forlag og forfatter givet en anden tysk Richard, nemlig Strauss, en tilsvarende behandling.

Og både i det ydre format, koncept og omslag og i det indre, det vil sige Levinsens stil og måde at jonglere med facts, begreber og idéer på, ligner de to bøger hinanden som et par tvillinger. Blot er Wagner en anelse tykkere end Strauss, der til gengæld er 50 kroner dyrere.

Titlen på denne nye Strauss-biografi, den første danske nogensinde, er velvalgt: ”Den liflige musik” er bogen kommet til at hedde, og det rammer jo essensen af Strauss oeuvre.

Undertitlen “Richard Strauss som komponist og undersåt” er derimod lidt vildledende, hvis man opfatter de to begreber som ligestillede. Der fortælles, heldigvis da, langt mere om komponisten Strauss end om undersåtten.

For at tage det sidste først fremstår Richard Strauss som et sært apolitisk menneske. Han havde tilsyneladende ingen forståelse for, hvor krænkende det virkede på dirigentkollegaen Bruno Walter, at han få måneder efter Hitlers magtovertagelse i 1933 villigt sprang ind og reddede en koncert, hvor Walter ikke måtte dirigere, udelukkende fordi han var jøde.

I sit 10. kapitel “Eftermæler” sammenligner Levinsen hans status i Tyskland med Knut Hamsuns eftermæle i Norge og mener, at “i forbindelse med tysk musikliv er Strauss snarere en sten i skoen, for han lader sig umiddelbart hverken vurdere entydigt positivt eller negativt”. Den vurdering vil ikke alle kunne tilslutte sig, for er det ikke negativt at mangle empati og stort set kun være optaget af sin egen karriere, sin egen musik?

Det skal dog tilføjes, at nazisterne i lighed med så mange andre havde svært ved at greje Strauss.

Levinsen selv mener næsten at kunne høre en “kollektiv virren af hoveder hos musikskribenter, der har svært ved at få fænomenet Strauss til at hænge sammen”.

Som i Wagner-bogen bliver komponistens operaer gennemgået med kortfattede og koncise handlingsreferater, hvorpå der med kompetence og indsigt spindes en række ender over dem.

Det er ikke stof for nybegyndere, og sproget er ikke altid letflydende, men der er rigtigt meget at komme efter.

Og det gælder i høj grad også, når Levinsen tager fat på en anden Strauss-specialitet, de store symfoniske digte.

Det er karakteristisk, at Levinsen ikke lader sig nøje med skematiske handlingsreferater eller udlægninger, men forstår at perspektivere værkerne, således det 50 minutter lange ”Ein Heldenleben” (om Strauss selv), hvor han foretager en tankevækkende sammenligning med Berlioz ”Symphonie Fantastique”, komponeret næsten 70 år tidligere.

Det tankevækkende er i det hele taget bogens styrke. Og netop derfor kunne man ønske, at Levinsen og Gyldendal ville kaste sig over en anden af de gamle store komponister (lad mig foreslå Beethoven), og der behøver ikke som i det aktuelle tilfælde være en ydre anledning i form af en rund fødselsdag: Den 11. juni 2014 er det 150 år siden, Richard Strauss kom til verden i Mnchen.

Denne nye Strauss-biografi er den første danske nogensinde på dansk. Foto: Scanpix.