Hillary Clintons svære valg

Den tidligere udenrigsministers bog udkommer nu under stort postyr i USA, hvor den opfattes som optakt til den kommende præsidentvalgkamp

Mens bogen tydeligvis forsøger at slibe kanter af amerikanernes billede af den kontroversielle tidligere førstedam, berør bogens omtrent 600 sider kun overfladisk det emne, som er baggrunden for det store postyr omkring udgivelsen, skriver Sidsel Nyholm i sin anmeldelse.
Mens bogen tydeligvis forsøger at slibe kanter af amerikanernes billede af den kontroversielle tidligere førstedam, berør bogens omtrent 600 sider kun overfladisk det emne, som er baggrunden for det store postyr omkring udgivelsen, skriver Sidsel Nyholm i sin anmeldelse. Foto: Scanpix.

Spændingen over Hillary Clintons længe ventede nye bog, ”Hard Choices” (Svære valg), blev forløst i går, da bogen udkom i USA med en fanfare så højlydt, at den synes en præsident værdig. Bogen, hvori Clinton reflekterer over sine fire år som udenrigsminister i Barack Obamas regering, opfattes da også i USA som et nøje planlagt startskud til hendes kommende præsidentvalgkamp.

”Hard Choices” skildrer først og fremmest de dødsensalvorlige udfordringer, Hillary Clinton stod over for som nationens højest rangerende diplomat og problemknuser, men indeholder også mere letbenede og humoristiske anekdoter, der tilsammen tegner et billede af et overordentligt kompetent og vederhæftigt, men også varmt og sympatisk menneske. Clinton vægter sine ord forsigtigt, men lader mellem linjerne forstå, at de amerikanere, der bekymrer sig om en stadig mere kompleks og farlig verden, trygt vil kunne overlade hende Det Hvide Hus.

Bogen begynder med et øjebliksbillede fra et lavpunkt i Hillary Clintons karriere, da hun ligger på bagsædet af en blå kassevogn på vej til et hemmeligt forsoningsmøde med Barack Obama, efter at det stod klart, at hun havde tabt kampen om at blive det demokratiske partis præsidentkandidat i 2008. Det første møde efter afslutningen på den giftige primær-valgkamp var, erkender hun, ikke nemt:

”Vi stirrede på hinanden som to akavede teenagere på et første stævnemøde, tog et par slurke af vores chardonnay (“) Tiden var inde til at rense luften.”

Luften blev renset tilstrækkeligt til, at Obama i 2009 overtalte sin tidligere rival til at blive udenrigsminister i hans regering, og i ”Hard Choices” fortæller Clinton om sine mange forhandlinger med verdensledere i både øst og vest og om de ”svære valg”, hun var med til at træffe som udenrigsminister. Hun skriver om emner såsom det dødelige angreb på det amerikanske konsulat i Benghazi i Libyen, USAs forhold til Rusland, den skiftende strategi i Afghanistan, eftervirkningerne af det arabiske forår og det forværrede kaos i Syrien.

Hillary Clinton gør det klart, at hun ikke altid var enig med sin chef. Eksempelvis mente hun, at USA skulle træne og bevæbne moderate oprørere i Syrien, men præsident Obama besluttede sig i sidste ende for at underkende sin udenrigsminister.

”Ingen bryder sig om at tabe en debat, heriblandt jeg,” erkender hun i bogen.

Blandt bogens højaktuelle passager er en omtale af den tidlige fase i den amerikanske regerings forhandlinger med Taleban om løsladelsen af soldaten Bowe Bergdahl, der efter fem år som fange i Afghanistan blev udvekslet med fem guantanamofanger forrige weekend. I en forudanende kommentar skriver Clinton, at hun vidste, at det ”at åbne døren for forhandlinger med Taleban ville være vanskeligt at sluge for mange amerikanere efter så mange års krig”.

En anden passage, der får stor opmærksomhed i USA, handler om Hillary Clintons beslutning om at stemme ja til at autorisere Irak-krigen i 2002, da hun var senator for delstaten New York. Ja-stemmen bidrog til hendes nederlag til Barack Obama i 2008, og i bogen siger Clinton for første gang, at hun ”tog fejl” på Irak-spørgsmålet.

”Mange senatorer kom til at ønske, at de havde stemt imod resolutionen. Jeg var en af dem. I takt med at krigen trak ud, med hvert brev, som jeg sendte til en familie i New York, som havde mistet en søn eller datter, en far eller mor, blev min fejltagelse mere smertefuld,” skriver hun.

Blandt bogens mere bløde passager er Hillary Clintons beskrivelse af datteren Chelseas bryllup, som hun hjalp med at stable på benene samtidig med, at hun jonglerede udenrigsministerrollen.

”Jeg følte mig heldig, at mit arbejde havde forberedt mig på det omfattende diplomati, der er påkrævet for at hjælpe med at planlægge et stort bryllup,” skriver hun og tilføjer, at hendes mand, Bill Clinton, på den store dag ”var lige så følelsesladet som jeg var, måske endda mere, og jeg var blot taknemmelig over, at han kom op ad gulvet i ét stykke”.

Hun tilføjer: ”Vores familie havde været så meget igennem, gode tider og svære tider, og her stod vi og fejrede de bedste tider.”

Mens bogen tydeligvis forsøger at slibe kanter af amerikanernes billede af den kontroversielle tidligere førstedame, senator og udenrigsminister, berør bogens omtrent 600 sider kun overfladisk det emne, som er baggrunden for det store postyr omkring udgivelsen af ”Hard Choices”.

”Vil jeg stille op til præsident i 2016,” spørger Clinton i bogen og fortsætter: ”Svaret er, at jeg ikke har besluttet mig endnu.”

Hillary Rodham Clinton: "Hard Choices". 635 sider. Simon & Schuster. 35 dollars.