Olaf Lind er en fremragende formidler af arkitektur og arkitekturhistorie. Nu har han kastet sig ud i en ny genre, romanen. Det er ikke nogen ubetinget god idé, for det kræver mere end blot viden om sagforhold at skrive romaner.
Bogen med titlen ”Den græske forbindelse” handler om brødrene Hansen, der indlagde sig europæisk berømmelse og anerkendelse for deres arbejder i Athen i 1830erne og 1840erne.
Athen skulle under det preusssiske kongedømme finde sin plads i den europæiske koncert, nemlig som hovedstad i en legitim og kristen statsdannelse under en suveræn fyrste. Athens Akropolis blev udvalgt ikke blot som historisk monument fra Perikles tid, men skulle ifølge en plan af den store berlinerarkitekt K.F. Schinkel omdannes til kongeslot.
Efter dennes død i 1841 skrinlagdes planerne, og statskuppet to år senere bød på en ny holdning til de historiske monumenter. Deres centrale betydning for det kristne Europa skulle styrkes.
Hansen-brødrene arbejder sammen med tyske arkitekter og byplanlæggere på restaureringen. Tiden har været hård ved monumenterne, men især Christian Hansen er en dygtig arkæolog-arkitekt, der med succes genskaber de mindre bygninger på byhøjen.
I mellemtiden rodes de to brødre ind i de politiske og ideologiske diskussioner, lidt erotik og lidt salon og så er det så heldigt i romaner, at hovedpersonerne møder alle de i deres tid kendte personer. Det begynder med C.F. Hansen og så er det ellers hele parnasset, der ruller ind i romanen, ikke blot politikere og kronede hoveder, men selvfølgelig også H.C. Andersen, Gottlieb Bindesbøll og mange flere.
Siden fejrer Theophilus Hansen triumfer i Wien, hvor han er med til at skabe den moderne hovedstad. Christian Hansen tager til Trieste og siden hjem til København, bliver kongelig bygningsinspektør og bygger Zoologisk Museum og Kommunehospitalet det sidste i byzantinsk stil.
Romanen har sin egen melankoli, der egentlig klæder den og de to hovedpersoner, men jeg har mine tvivl om, hvorvidt alle raske drenge vil kaste sig over en roman om to danske arkitekter i 1800-tallet. Det er en slags faktion, der nok havde gjort sig bedre som montage eller dramadokumentar i fjernsynet.
Historien er god, fordi den er glemt af almindelige mennesker. Der er et godt stof i den. Det forløses blot ikke rigtigt.
Bogen er produceret på Bogværket, og den er pænt sat op med gengivelser af Hansen-brødrenes tegninger, men den mangler kraft i den visuelle formidling. Den forbliver derved en ret smal bog. Desværre.