Spor i jord

Arkæolog Jeanette Varberg opsummerer i ny bog al viden om slagmarker fra jægerstenalder til vikingetid. Læseren går veloplyst fra mødet

I kraft af stor viden om knogler og våbendele vækker forfatteren den ofte grusomme fortid til live. Her ses en massegrav fra Dorset i England fra begyndelsen af 1000-tallet. Alle de 40 døde er skandinaviske mænd, som er blevet halshugget, hvorefter hovederne blev stablet op ved kanten af graven.
I kraft af stor viden om knogler og våbendele vækker forfatteren den ofte grusomme fortid til live. Her ses en massegrav fra Dorset i England fra begyndelsen af 1000-tallet. Alle de 40 døde er skandinaviske mænd, som er blevet halshugget, hvorefter hovederne blev stablet op ved kanten af graven. . Foto: Fra bogen.

Her i 150-året for slaget ved Dybbøl skorter det ikke på bøger om berømte slagmarker og krigshistorie. Men arkæolog Jeanette Varberg fra Moesgaard Museum har skrevet en helt anderledes en af slagsen, der tematisk behandler emnet igennem hele 6500 år.

Ud fra arkæologiske fund af blandt andet våben og skeletter belyser hun slagmarks-, krigs- og konflikt-historien fra den ældste jægerstenalder til den berømte og berygtede vikingetid.

Fra perioder som stenalder og bronzealder, hvor der ikke findes skriftlige kilder, drager Varberg antropologiske paralleller eller giver kvalificerede bud ud fra grundige redegørelser for fund og reel viden.

Særligt kapitlet om sten-alder bringer ny viden til torvs. I jægerstenalderen medfører en øget befolkningstilvækst konflikter og territorial strid, primært om adgangen til jagt og dermed føde. Mange skeletfund viser skader i nakkeregionen, der typisk opstår ved flugt eller angreb på sovende personer. Så natlige bopladsoverfald var givetvis den foretrukne kampstrategi, og man brugte ganske enkelt sine jagtvåben til formålet.

I bondestenalderen dukker det første egentlige kampvåben op, stridsøksen. Som bonde og kvægholder var der mere at slås om og forsvare. Tidens kranielæsioner viser, at man nu kæmpede mere i åben kamp. I denne periode ser vi også de første krigergrave, hvor udvalgte mænd blev lagt i gravhøje med en stridsøkse placeret på brystet eller ved ansigtet.

I bronzealderen kommer bronzen som bekendt til Norden med muligheden for nye våbentyper. Sværdet blev det første våben, der udelukkende tjente det formål at slå et andet menneske ihjel. Et krigerhierarki så dagens lys med høvdinge og deres krigere med sværd i toppen og herunder almindelige folk, der fortsat kæmpede med spyd, økse, kølle, bue og pil.

Tidens helleristninger viser, at skibet også gjorde sit indtog på kampscenen. Med krigernes mobilitet kunne man bedre forsvare retten til de lukrative handelsruter, hvor der blandt andet blev handlet med bronze.

Massegrave og Nordeuropas ældste slagmark i Nordtyskland viser, at bronzealderen var en konfliktfyldt tid, hvor kampen om kontrol med handel og ressourcer fyldte meget.

I den efterfølgende jernalder og vikingetid fortsætter udviklingen af krigsstrategier og våben med rivende fart.

Varberg gennemgår desuden detaljeret berømte slag som Varusslaget i Teutoburgerskoven, slagene ved Stamford Bridge og Hastings og kendte våbenofferfund som Hjortespring og Illerup Ådal. Hun tager også afstikkere til store slag i oldtidens Egypten, i antikkens Grækenland og hos romerne.

Resultatet er, at hun på fængende og oplysende vis fortæller slagmarkens historie igennem 6500 år.