Stevns Klint på Sjælland og den danske del af Vadehavet blev i går som ventet optaget på FN-organisationen Unescos prestigefyldte liste over verdens naturarv.
Listen tæller allerede legendariske steder som Grand Canyon i USA og Galapagosøerne, men hidtil har Danmark kun været repræsenteret med naturområder via den grønlandske isfjord Ilulissat. Til gengæld er Danmark repræsenteret på listen over unik verdenskulturarv med Roskilde Domkirke, Jellingstenene og Kronborg.
Miljøminister Kirsten Brosbøll (S) glæder sig over, at den danske del af Vadehavet er rykket helt op i verdens natur-superliga.
”Kvalitetsstemplet som verdensarv kan gøre Vadehavet til en grøn turistmagnet for hele verden, og sammen med Tyskland og Holland kan vi nu markedsføre Vadehavet som en helt unik naturoplevelse verden over,” siger hun i en pressemeddelelse.
Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem med et mangfoldigt dyre- og planteliv. Mere end 10.000 dyre- og plantearter lever her, og millioner af trækfugle benytter Vadehavet som en uundværlig station for mellemlanding og proviantering. I forvejen er Vadehavet i Tyskland og Holland udpeget som verdensarv, men ikke før nu har den danske del kunnet smykke sig med Unescos blå stempel.
Kulturminister Marianne Jelved (R) siger i en pressemeddelelse om udnævnelsen af Stevns Klint, at hun er ”stolt over, at Unescos verdensarvskomité har anerkendt Stevns Klints helt unikke værdi.”
”Og ikke mindst over, at Danmark dermed endnu en gang har bidraget til den fælles verdensarv og på den måde er med til at binde bånd på tværs af landegrænserne,” siger hun.
Den hvide Stevns Klint er unik, fordi der på stedet er spor efter det 66 millioner år gamle gigantiske meteornedslag, som udryddede dinosaurerne. I dag besøger anslået 100.000 mennesker årligt Stevns Klint.
Optagelse på verdensarvslisterne betyder typisk en turistmæssig fremgang på 30 til 60 procent.