”Ingen enkeltpersoner får historiens hjul til at dreje. Krigen ville være kommet under alle omstændigheder. Mig ... Jeg var bare gnisten, der antændte krudttønden!”
Ordene er Gavrilo Princips, og de er hans sidste i danske Henrik Rehrs anmelderroste dokudrama om manden, der for 100 år siden affyrede to skud og startede Første Verdenskrig.
Bogen er en grafisk roman på godt, gammelt dansk en tegneserie der over 230 sorte/hvide sider udforsker både ”gnisten” og ”krudttønden”; manden Gavrilo Princip og datidens politisk betændte Europa.
Gavrilo Princip kaldte sig selv for både nationalist og terrorist. I 1914 myrdede han den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, og dennes gravide hustru Sophie med skud i henholdsvis nakken og maven. Dobbeltmordet var lidt af et tilfælde.
Efter et mislykket bombeattentat på ærkehertugen gik Gavrilo Princip (ifølge flere kilder og Rehrs udlægning af historien) slukøret og sulten derfra til en sandwichbar. Der kørte ærkehertugen og hans hustru lige ud foran Princip, der ikke kunne tro sit eget held. Han trak sin pistol og skød.
For Henrik Rehr, der til daglig bor i New York, var historien mere end historisk interessant. Han kunne se klare paralleller til terrorangrebet i sin hjemby i 2001.
Terrorisme før Første Verdenskrig
”Det var en forholdsvis lille begivenhed, der fik enorme konsekvenser. Og som kunne have været afværget talrige gange. Samtidig er der terrorismeaspektet. De her unge mænd så sig selv som terrorister. Hvorfor bliver unge mennesker til terrorister?”, spørger forfatteren og tegneren over telefonen fra New York.
Henrik Rehr har i mere end otte år arbejdet på den grafiske roman og har undervejs forsøgt at forstå Gavrilo Princips motiver. Han mener selv, at bogens Princip er 50 procent virkelig, 50 procent opdigtet.
”Jeg har brugt de historiske kilder, men der er ikke mange, når det kommer til personerne. Jeg har brugt det, jeg kunne finde om ham, og skrevet dialog til. Forhåbentlig har jeg ikke lagt ord i munden på ham, han ville blive fornærmet over,” siger Henrik Rehr om sin serbiske hovedperson, der følte, at hans folk blev undertrykt.
Før Første Verdenskrig var der to mindre krige på Balkan, og Gavrilo Princip forsøgte at melde sig som frivillig soldat, men blev kasseret på grund af tuberkulose.
”Han havde i forvejen en fornemmelse af mindreværd, og det afslag ansporede ham til at gøre, hvad han gjorde. Hvis jeg skal sætte ét ord på Gavrilo Princip, så er det 'mindreværdig',” siger Henrik Rehr.
Visuelt har Rehr, som Berlingskes boganmelder skrev for nylig, ”nedsænket fortællingen i en skraveret dunkelhed, der synes at symbolisere det politiske mørke, der er ved at lægge sig som et ligklæde over Balkan.”
Men der er meget mere at sige om stilen, end at den er mørk. Tegnestilen fortæller i sig selv en samtidshistorie; en kunst- og kulturhistorie filtreret igennem Rehrs særegne tegnestil.
Tegneserie illustrerer datidens kunstudtryk
Overordnet er tegningerne inspireret af datidens avisillustrationers kobberstiksagtige og skraverede stil, fortæller Henrik Rehr, men der er også tydelige referencer til tysk ekspressionisme på mange af siderne; spor af malerne Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel og Max Pechstein.
”Jeg har forsøgt at samle noget op af det, der var i kunsten på det tidspunkt. Jeg satte mig med vilje for stilistisk at være meget åben og tage nogle spring,” siger han.
”I gamle dage var tegneserier meget mainstream og skulle gerne se uniforme ud, så læseren ikke blev revet ud af historien af stilistiske skift. Det behøver man ikke længere at tage så tungt. Nu henvender man sig til voksne mennesker, der er vant til at tage billedkunst til sig,” siger Henrik Rehr, der er en af kun en håndfuld danskere, der kan leve af at lave tegneserier.
”Gavrilo Princip” er oprindelig udgivet i Frankrig, og det er ikke noget tilfælde:
”Der nyder man meget mere respekt som tegneserietegner, end man gør i USA og Danmark. En voksen mand i Frankrig skammer sig ikke ved at gå ned ad gaden med en tegneserie i hånden, mens en dansker måske lige kommer den i en plastikpose. Men også i USA og Danmark er det da, især de sidste ti år, blevet mere velanskrevet at lave tegneserier,” siger Henrik Rehr, for hvem tegneserien som kunstform har en helt særlig værdi:
”Der er nok banalt at sige, men jeg tror, tegneseriens største kvalitet er, at den er tegnet. At det er hundrede procent filteret igennem et kunstnerisk temperament giver noget, man ikke kan finde andre steder. Man kan lave en tegneserie på 30-60 sider, som tager en halv time at læse, men kunstnerisk føler man sig lige så mæt, som hvis man havde læst en roman. Man får fornemmelsen af, at det har været en fuldbyrdet kunstnerisk oplevelse.”