Når man har skrevet salmer i snart 50 år og samtidig nærmer sig det, man kan kalde en moden alder, er det nærliggende at gøre status. Med denne flotte udgivelse tager Holger Lissner et kig tilbage på de mange salmer, han gennem flere årtier har skrevet, men samlingen er mere end retrospektiv, idet et flertal af bogens salmer er hidtil uudgivne.
Dertil er der oversatte salmer og gammelkendte Liss-nersalmer, der er omskrevne og tilrettede. Der er nye melodier, og der er forskellige registre, så man kan komme i gang med at prøve salmerne af. Dette er en overdådig flot udgivelse.
Holger Lissner er en af pionererne blandt de nye salmedigtere. Ikke alene har han skrevet salmer, som bliver brugt i stor stil, som er medtaget i Den Danske Salmebog, og som også bliver sunget uden for Danmarks grænser. Han er også en bærende skikkelse i den kreds af salmedigtere, der gennem de seneste adskillige årtier har fornyet salmeskatten.
Lissner var medansvarlig for ”Tredjedagens lyse rum”, som blev udgivet for at gøre Salmebogskommissionen opmærksom på, at der fandtes endnu flere, gode, nye salmer end dem, de (ikke) havde optaget i deres oprindelige forslag. Siden tog Lissner initiativ til udgivelsen af ”Lysets utålmodighed” fra 2011 med salmer til gudstjenestens gammeltestamentlige læsninger.
I bogens forord kommer Lissner med det, man kan kalde hans hymnologiske manifest: En salme må ikke være for kunstfærdig, ikke for letfærdig og snakkende, ikke for tynget af teologiske begreber og heller ikke så poetisk, at den mister jordforbindelsen. Dermed adresserer Lissner en række af de udfordringer, man står over for, når man skal digte og udgive nye salmer.
Og en af dem, der kan løse denne svære opgave, er Holger Lissner, for Lissner skriver med en ligefrem enkelthed, men også med indsigtsfuld autoritet. Hans styrke er, at han skriver ud af og lige ind i folkekirkens bekendelse, tradition og gudstjeneste. Man ser det af salmernes inddeling, som er meget traditionel og ligner salmebogens.
Der er salmer om den treenige Gud, salmer til Det Gamle Testamentes læsninger, til de kirkelige højtider og til de kirkelige handlinger. Inden for den ramme er Lissner fantastisk. Han kan sine bibeltekster, kirkeåret sidder på rygmarven, og liturgien er en del af ham. Man fornemmer både indsigt og overskud, og fra den folkekirkelige klippegrund skriver Lissner salmer, som altid er overbevisende, og som kan være både trygge og nye på en gang.
Det er samtidig klart, at når man skriver så bevidst inden for folkekirkens og gudstjenestens rammer, vil det også begrænse. Her er således ingen salmer om skilsmisse, diagnoser, stress og rystende tvivl, bortset fra nogle stærke klagesalmer, som ganske vist tager afsæt i det gammeltestamentlige univers, men som alligevel sagtens kan bruges i 2014. Til gengæld er der hele syv salmer om kirken, og der er målgruppen nok mere de kirkevante end dåbsgæsterne.
Dertil kommer, at Lissners salmer sjældent løfter sig til nye, poetiske og litterære højder, hvilket ganske givet er bevidst, jævnfør førnævnte manifest. Hvis man vil have vild og grænsespringende salmepoesi, må man lede andre steder, for Lissner bliver på godt og ondt inden for den ramme, han selv har udstukket, og der findes blandt hans salmer både omvendte ordstillinger og bedagede formuleringer.
Men hvad gør det alt sammen, når man også finder perler som ”Evige Gud” fra 2007, hvor Holger Lissner digter veloplagt, ligefremt og musisk:
”Evige Gud/ du er vilje og vildskab,/ strenghed og mildhed/ i stilhed og storm./ Tiden og rummet/ skænker du fylde,/ udfolder verden/ og finder dens form./
Evige Gud, evige Gud.”
Der er i samlingen enoverflod af salmer, som kan benyttes i forskellige, konkrete sammenhænge: Der er en smuk vekselsang over Salme 23, ”Herren er min hyrde”, og der er en fantastisk trosbekendelsessang til minikonfirmanderne, ”Vi tror på dig”. Der er en vielsessalme, til dem, der mødtes sent i livet (en fin idé, fordi det oftere og oftere sker), der er en salme til kyndelmisse og til mange, mange andre formål.
Og Lissner øser af sit livslange engagement i kirker og salmer ved at give os salmer fra hele verden, lige fra den allerede udbredte argentinske ”Håbstango” over et kyrie fra Brasilien og salmer fra Indonesien, Filippinerne og de nordiske lande til oversættelser af tyske salmer af Bonhoeffer og om Luther.
Ser man i komponistregisteret, er der på samme vis mange fremmedklingende navne ved siden af de mere hjemmevante og kendte som Peter Arendt, Michael Bojesen, Bo Gunge, Erik Sommer og Lissner selv, som alle har bidraget med fine melodier.
Alt i alt rummer samlingen en guldgrube af salmer, man kan gå på opdagelse i. Man må håbe, at Lissner får realiseret sine planer om at gøre melodierne tilgængelige på nettet inden længe. For det er i den grad en løftestang for enhver, der vil bruge salmerne i en gudstjenestelig sammenhæng, men også for den, der gerne vil synge med derhjemme.
På samme måde håber jeg på en e-bogsudgave før eller siden, som også vil lette arbejdet med at bruge salmerne i kirkerne.
Holger Lissner har med denne udgivelse gjort status over sit væsentlige bidrag til salmedigtningen, og der er tale om en imponerende og gennemarbejdet udgivelse, som fortjener stor ros og endnu større udbredelse.