Prøv avisen

Litteraturen skal blomstre på Langeland

Under Oehlenschlägers bøg i Stengade Skov på Langeland. Ny forening vil have litteraturen til at blomstre i udkanten af Danmark. Foto: Leif Tuxen

På Langeland vil en ny forening hylde Johannes Møllehaves forfatterskab og styrke kendskabet til litteratur

Selvom man bor i udkanten af Danmark, skal man stadig have adgang til kulturelle oplevelser.

Det mener den nystiftede forening Møllehavehuset/Bøstrup Kulturcenter, som ønsker at udbrede kendskabet til litteratur og styrke kulturlivet på Langeland.

Foreningen vil samarbejde med lejeren af Bøstrup Præstegård på Nordlangeland, Marianne Volf Andersen, som de seneste måneder har afholdt søndagssaloner med højtlæsning af forfatteren Johannes Møllehave.

Det var ved de saloner, man opdagede behovet for et kulturhus med fokus på litteratur, fortæller formanden for foreningen, Gabriele Andersen, der er Johannes Møllehaves søster.

”Vi oplevede, at folk kom efterfølgende og sagde, at det var det, de havde manglet litteratur. Der findes mange kulturinitiativer på Langeland, men ikke hvor ordet på samme måde er i centrum. Så det skal vi arbejde for,” siger hun og tilføjer, at foreningen på sigt håber også at kunne tilbyde musik, kunst, drama, forfatterboliger og arbejdende værksteder.

”Det skal gerne føre til mere kulturturisme, så man efter at have besøgt H.C. Andersens hus i Odense måske tager videre til Langeland og ser Møllehaves hus. Vi er en del af Udkantsdanmark, så denne form for turisme kan være et løft for øen.”

At foreningen vil hylde Johannes Møllehave skyldes ifølge Gabriele Andersen hans evne til stadig at trække et stort publikum og hans manges års faste tilknytning til Langeland, hvor han i over 40 år har haft sommerhus.

Lige nu har forfatterens søndagssaloner 40 til 60 besøgende hver gang, fortæller medarrangør Marianne Volf Andersen, som også oplever positive reaktioner. For eksempel skrev forfatteren Kurt Hollesen fra Svendborg følgende i ugeavisen Øboen om sin salonoplevelse i marts:

”Er du til litteratur? Forsøm ikke muligheden for en søndags-salon i præstegården. Du vil blive beriget.”

Idéen om et hus, der kobler litteratur til et bestemt sted, ligger i forlængelse af mange initiativer og traditioner igennem historien, siger Anne-Marie Mai, der er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og forfatter til bøgerne ”Hvor litteraturen finder sted”.

I 1800-tallet var den lokale præstegård ofte et litterært centrum på landet, hvor man abonnerede på litterære tidsskrifter og fulgte med i tidens udgivelser. Højtlæsning af bestemte forfattere med en lokal tilknytning har man ifølge Anne-Marie Mai også set i forbindelse med blandt andet Steen Steensen Blicher og Kaj Munk.

At traditionen stadig lever i dag, skyldes ifølge hende også et ønske fra lokale om at lade andre tage del i deres historie.

”Siden 1960'erne har der været en fælles forståelse mellem kulturfolk og politikere om, at mange kultur-initiativer har godt af at vokse nedefra. Og det er så det, man ser nu. Lokale vil gerne skabe gode kulturtilbud ved at dele ud af deres spændende historie, så den ikke bliver glemt,” siger professoren.

Ifølge kommunalpolitiker på Langeland Lisa Pihl Jensen (S) har de kulturelle initiativer stor betydning for lokalsamfundet på øen.

”Fra Langeland er der langt til de etablerede kulturinstitutioner, og vi har ikke alle de samme fine ting som i de større byer. Derfor støtter vi i kommunen mange frivillige foreninger og tiltag, somt betyder flere oplevelser til de lokale.”

Sognepræst og forfatter Johannes Møllehaves har gennem 40 år været stærkt knyttet til Langeland, fordi han har sommerhus på øen. Foto: Leif Tuxen