Prøv avisen
Nekrolog

Farvel til en livslang frihedskæmper

Nadine Gordimer modtog mange priser for sin litteratur, der skildrer sorte og hvides liv i Sydafrika præget af apartheid-styret. Foto: Magnus Hallgren/Scanpix

Den sydafrikanske nobelpristager og forfatter Nadine Gordimer kaldte sig selv for et apolitisk menneske, men hendes liv ville det anderledes. En stor forfatter og stor kritiker er død

I interviews på sine ældre dage udtalte den sydafrikanske nobelpristager i litteratur Nadine Gordimer flere gange, at det ikke kunne lade sig gøre at leve under apartheidstyret, som hun gjorde, uden at involvere sig i politik.

”Det, at mine bøger blev opfattet som værende så politiske, skyldtes, at jeg levede mit liv i dette samfund, der blev så forandret i kraft af politisk konflikt,” konstaterede hun i et interview i 1995.

Nu er en af de største kritikere af det hvide mindretals undertrykkelse af sorte sydafrikanere død.

Den 90-årige Nadine Gordimer sov fredfyldt ind i sit hjem i den sydafrikanske storby Johannesburg søndag aften med sine to voksne børn ved sin side.

I årene under apartheid-styret, der varede fra 1948 til 1994, kæmpede Nadine Gordimer for frihed som hvid systemkritiker. Adskillige af hendes værker blev forbudt og i stedet trykt og udgivet i udlandet. Hun talte offentligt mod regimet, når hun var i udlandet, og meldte sig ind i det ulovlige African National Congress (ANC), hvor hun blev venner med den sorte frihedskæmper og tidligere præsident Nelson Mandela.

Hun hjalp Mandela med at skrive den berømte tale ”I am prepared to die” (Jeg er parat til at dø), og da Mandela blev løsladt efter 27 års fængsling i 1990, var Gordimer en af de første, han ønskede at se.

I 1991 modtog hun Nobels Litteraturpris for sit forfatterskab og blev hædret for sine stærke skildringer af et umenneskeligt system og dets indflydelse på den enkeltes både den sorte og hvides liv og moral.

Af natur var Gordimer ikke et politisk menneske, fortalte hun selv til det litterære magasin The Paris Review helt tilbage i 1983.

Politik sivede snarere uundgåeligt ind i Nadine Gordimers forfatterskab og liv, fordi de racemæssige skel og den tydelige forskelsbehandling af Sydafrikas sorte og hvide gennemsyrede den menneskelige eksistens i den tid og det land, hun skrev i.

”Jeg tror ikke, at mit forfatterskab i samme grad, hvis overhovedet, ville have afspejlet politik, hvis jeg havde levet i et andet samfund,” sagde hun.

Det var fremmedgjortheden, længslen efter kærlighed, længslen efter at høre hjemme hos nogen og noget, som først og fremmest optog forfatteren.

Nadine Gordimer blev født i 1923 af jødiske immigrantforældre og voksede op på landet i den lille sydafrikanske mineby Springs. Da hun var ni år, begyndte hun at skrive, blandt andet som en flugt fra en overbeskyttende og kontrollerende mor.

I 1949 fik Gordimer som 15-årig offentliggjort sin første novelle i det liberale tidsskrift Johannesburg Magazin, og siden fulgte over 40 romaner, noveller og essaysamlinger fordelt over 60 år. Hun brød for alvor igennem i 1953 med romanen ”The Lying Days”, der skildrer en hvid piges opvækst i årene op til apartheidpolitikkens indførelse.

Selv har Nadine Gordimer fortalt, at det stolteste øjeblik i hendes liv ikke var, da hun modtog Nobelprisen, men da hun fem år tidligere vidnede i retten for at redde livet på 22 ANC-medlemmer, der stod anklaget for landsforræderi.

Samme år som apartheid-styrets endeligt skrev hun ”None to accompany me” (”Ingen at følges med”) om det ny Sydafrikas muligheder og de historiske fortrængningers pres.

Nadine Gordimer har skrevet over 200 historier i både romanform, som noveller og som drama. Hendes bøger er oversat til flere end 30 sprog, herunder mange til dansk. Romanen “I fremmed land” fra 1958 blev i 1962 filmatiseret af den danske instruktør Henning Carlsen med titlen “Dilemma”.

Gordimer var gift to gange og mistede sin anden mand i 2001. Hun efterlader sig en søn, Hugo, der bor i Sydafrika, og en datter, Oriane, der lever i Frankrig.