I langt de fleste danske kirker står i dag en syvarmet lysestage. Har man besøgt en jødisk synagoge, vil mange måske være fristede til at tro, at den syvarmede lysestage i kirken er inspireret derfra. Det er den dog ikke ikke direkte i hvert fald. De syvarmede lysestager i de danske kirkers historie går nemlig kun omkring 150 år tilbage i tiden.
”Den syvarmede lysestage kom først med Grundtvig, og den blev til en slags vækkelsesmarkør for grundtvigianerne. Det er en genstand, som gemmer på en meget specifik historie om meningshedsyn, som går hen og bliver alment udbredt sidenhen,” siger Carsten Bach Nielsen, der er lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet og kunstanmelder.
Historien om den syvarmede lysestage fik sin begyndelse i 1851, da Grundtvig holder sit 50-års præstejubilæum. I denne anledning fik han af dronning Caroline Amalie overrakt en lysestage som en gave fra de nordiske kvinder. En syvarmet lysestage lavet i det pureste guld. Og at det lige var en syvarmet lysestage, som Grundvig skulle have i gave, var der en ganske bestemt årsag til:
”Grundvig udvikler et menighedssyn ud fra Johannes' Åbenbarings begyndelse, hvor den bibelske Johannes af selveste Gud får at vide, at han skal skrive det syn, som han får i et brev til de syv folkemenigheder. Grundtvig siger så, at Guds plan med historien må have at gøre med disse syv folkemenigheder, som Grundtvig så opdeler både tidsligt og geografisk,” siger Carsten Bach-Nielsen.
Dermed udviklede Grundtvig et mere dynamisk syn på historien og menighederne end hidtil. For Grundtvig kom det til at handle om, at kristendommen er en levende historisk virkelighed, der gennem århundreder ganske vist kan siges at have bevaret sin kerne, men som også udfolder sig i overensstemmelse med menighedernes og folkenes særpræg:
”Den danske kirke bliver dermed på det tidspunkt en del af en større europæisk sammenhæng, hvor den danske menighed ikke bare er en lille lokalkirke, den er en del af den nordiske menighed,” siger Carsten Bach-Nielsen.
Lysestagen stod i Grundtvigs hjem indtil 189o. Efter hans død skænkede hans enke den til Marmorkirken i København. Lysestagen blev derefter i stort antal kopieret og sat ud i danske kirker, som et Grundtvig-minde:
”I meget lang tid efter Grundtvigs død bliver det at have en syvarmet lysestage stående til et symbol på, at i denne kirke er der en grundtvigiansk præst, og det er en klokkeklar markør af, at her huserer grundtvigianere,” siger Carsten Bach-Nielsen.
I dag forholder det sig dog noget anderledes, og lysestagen har i dag i langt de fleste kirker mere æstetisk karakter end symbolsk. Denne betydningsændring finder ifølge Carsten Bach-Nielsen sted igennem en længere årrække efter Grundtvigs død, og særligt med modernismens indtog i løbet af 1950'ernes Danmark bliver dens betydning som markør af meninghedssyn udfaset:
”Lysestagen er dog i sin essens bundet til et grundtvigiansk menighedssyn. Det er det, den som genstand for kristendommen står for, også selvom den ikke har helt samme signalværdi i dag,” siger Carsten Bach-Nielsen.
