Altertavlen fra senmiddelalderen i Aarhus Domkirke er med sine 12 meters højde den største af sin slags i Danmark og alene af den grund helt unik i historien om kristendommen herhjemme.
Men ud over sit fysiske format er tavlen også af høj kunstnerisk kvalitet og ganske velbevaret trods over 500 års levetid.
I slutningen af det 15. århundrede stod den ombyggede gotiske katedral færdig, og i påsken 1479 blev hovedalteret indviet, skænket af biskop Jens Iversen Lange.
Altertavlen består af fem fløje, der kan foldes sammen, så der kan vises tre forskellige billedserier.
Festdagssiden vises frem størstedelen af året og dækker perioden fra julemorgen til askeonsdag, og her er alle figurer udskåret, bemalet og forgyldt. Her er Jomfru Maria og hendes mor, Anna, der bærer Jesusbarnet på armen. Til højre for Anna står Skt. Clemens i paveligt skrud, og til venstre Johannes Døberen. På fløjene er de 12 apostle afbildet med hver deres attribut.
I fastetiden fra askeonsdag til påskemorgen lukkes altertavlen sammen, så passionssiden kommer frem. Her er otte malerier, der skildrer Kristi lidelseshistorie fra bønnen i Getsemane Have til opstandelsen.
Påskemorgen kommer altertavlens festside atter til syne og ses indtil advent.
Første søndag i advent lukkes altertavlen endnu en gang sammen, så adventssiden dukker frem.
Her er Johannes Døberens historie og Skt. Clemens' martyrium. Nederst er der et portræt af altertavlens giver, Jens Iversen Lange, der tilbeder Skt. Anna, Jomfru Maria og Jesusbarnet. Denne side er synlig til og med juleaften.
I topskabet ses Marias himmelkroning omkranset af de to ærkeengle Gabriel, bebuderen af det gode, og Michael som dragedræber, udrydderen af det onde.
Under restaureringen af altertavlen opdagede man på tavlens bagside nogle meget fine malerier. Øverst står Skt. Clemens, ved siden af ham Skt. Christoffer med Jesusbarnet på sin skulder og under dem Madonna med barnet omgivet af fire engle.
Tavlens mange illustrationer viser tidens syn på Bibelens historier og består af hele apparatet bag en katolsk messe, fortæller kirkens omviser, Knud Svendsen, der især påpeger afbildningen af Jesus, hvis blod flyder ud på alterkalken.
”Dengang ville man høre mumlende toner i hele kirken og se folk bede i alle kirkens kroge,” siger Knud Svendsen.
Tavlen blev fremstillet på Bernt Notkes værksted i Lübeck i sidste halvdel af 1470'erne.
Efter Reformationen i 1500-tallet blev de fleste altertavler fjernet fra de danske kirker og afleveret tilbage til donorerne, deres arvinger eller for eksempel skoler. Men det lykkedes at bevare altertavlen i Aarhus Domkirke, som endda undgik at blive gemt væk på et loft efter Reformationen.
I stedet var altersiderne med de mest ”katolske” illustrationer i en lang periode vendt ind mod en mur og dermed skjult, mens den neutrale fasteside blev vist frem.
”Men topskabet med Marias himmelkroning var synligt, og man kan forestille sig, at det må have været hårdt for de reformerte præster at skule op på Skt. Clemens med Maria og Jesusbarnet,” siger Knud Svendsen, der understreger, at alteret er kirkens vigtigste klenodie, der fortæller om kristendommens udvikling i Danmark.