I vil nedlægge den nuværende kunstnerisk baserede filmstøtteordning og erstatte den med en ordning, der skal fremme billetsalget. Hvorfor?
Vi vil gerne have flere danskere ind i biograferne. Vi har sat os som mål, at i 2025 skal 40 procent af alle solgte biografbilletter være til danske film. I dag er tallet 30 procent. Det sker på grund af forholdsvis få film. Og det kan ikke blive ved. Vi bliver nødt til at have markedet ind over alle film. Vi kan ikke som nu have én ordning, hvor man forlanger 60 procent ikke-statslig finansiering og så en anden ordning, hvor man ikke forlanger nogen ikke-statslig finansiering overhovedet. Derfor foreslår vi at slå det sammen til én ordning, så alle film har en eller anden form for ikke-statslig medfinansiering. Så kan vi diskutere, om det skal være 10, 20, 30, 40 eller 50 procent det må afhænge af filmen og dens genre. Men producenterne skal være med. De kender markedet, og de er forretningsfolk. Film er et massemedium. Desto flere der går ind og ser en film, desto bedre. Og en folkelig film kan også sagtens være en kvalitetsfilm. Vi vil bare sikre os, at de mange danskere, der faktisk betaler til støtteordningen, også får noget igen.
Indskrænker det ikke kreativiteten og den kunstneriske frihed?
Den kunstneriske frihed vil altid blive indskrænket, når der er et marked. Man kan jo ikke få det, som man vil have det. Film er et holdprojekt og en forretning. Hvis folk skal investere i en film, skal de også tro på, at den vil sælge. Hvis man kun har Staten indover, så blokerer man jo for markedet. Så kan man jo gøre, hvad man har lyst til. For eksempel har vi instruktøren Simon Staho, der har lavet otte-ni film, og de har aldrig solgt mere end 3000 billetter. Den seneste af hans film har solgt omkring 700-800 billetter. Og det er jo spild af skatteborgernes penge. Det ville jo være godt for sådan en som ham at medtænke markedet. Film er først og fremmest underholdning. ”Jagten” er et meget godt eksempel på en folkelig film, men det er også en begavet film. En film som ”Kartellet” er jo en fremragende erhvervsthriller og spændingsfilm, så det kan godt lade sig gøre at forene de to ting.
Risikerer man ikke at lave en række film, som bliver meget ensartede?
Det kan man jo også sige om mange såkaldte eksperimenterende film. De kommer også meget hurtigt til at ligne hinanden. I Danmark skal vi ikke opfinde og revolutionere filmverdenen. Jeg ved, at der er mange filmproducenter, som er stolte af at være filmproducenter, og som også sætter en ære i godt filmhåndværk. Det er bare spørgsmålet om, at vi gør det mere attraktivt at investere i film. Og derfor lægger vi også op til i vores udspil at gøre det mere attraktivt at investere i dansk film, så indtægterne for producenterne kan blive øget, og dermed også forbedre risikovilligheden.
Er det ikke svært på forhånd at udpege folkefilm, der skal blive seersucces?
Det frie marked giver ingen garantier for succes. Der er også en masse film, der flopper fra USA. Men hvis vi har markedet inde over fra begyndelsen, så er der en større chance for, at der er tænkt over tingene. Og det er egentlig bare det, vi gerne vil have. De store filmsucceser, vi har haft i Danmark, har heller ikke været inspireret særlig meget af de såkaldte smalle film. Tværtimod, vil jeg sige.