En sprød mindekoncert

Concerto Copenhagen tilegnede en fin koncert til mindet om dirigent Frans Brüggen

Her ses Frans Brüggen dirigere til en koncert i Paris i 2009.
Her ses Frans Brüggen dirigere til en koncert i Paris i 2009. Foto: Thierry Martinot.

Vivaldi hans venner og fjender. Barokkoncert med musik fra Venedig. Concerto Copenhagen, Alfredo Bernardini, obo og musikalsk ledelse, Fredrik Bock, lut. Tivoli, København. Onsdag.

Egentlig var Tivoli-koncerten onsdag aften betitlet ”Vivaldi hans venner og fjender”. Men efter det første nummer, en kort sinfonia af Vivaldi, greb dirigent og oboist Alfredo Bernardini en mikrofon og fortalte, at han og ensemblet Concerto Copenhagen havde besluttet at tilegne den mindet om Frans Brüggen.

Den berømte hollandske dirigent, blokfløjtespiller og pioner inden for genopdagelsen af gamle instrumenter og spillemåder var afgået ved døden samme morgen i en alder af knap 80 år.

Der er ingen tvivl om, at musikarkæologen Brüggen på flere planer har været en stor inspiration for CoCo og dets mangeårige leder Lars Ulrik Mortensen og givetvis også for Alfredo Bernardini. Brüggen modtog for nylig i det franske magasin Diapason en udmærkelse for sin indspilning af Mozarts tre sidste symfonier en dobbelt-cd, der ved lejlighed vil blive anmeldt her i avisen.

Påvirkede den triste meddelelse så fremførelsen af de mange korte værker, Bernardini og CoCo glædede os med? Ensemblet, der inklusive den italienske dirigent og den svenske lutspiller Fredrik Bock kun talte otte musikere, spillede med den præcision og kammermusikalske sprødhed, der er så karakteristisk for deres fremførelser af barokværker og endnu ældre musik. Men måske kunne man, navnlig i mol-satserne, fornemme en anelse mere intensitet og alvor, end denne musik ellers kalder på. Vi fik inden pausen Marcellos obokoncert i d-mol, Vivaldis koncert i D-dur for lut, strygere og basso continuo, Francesco Maria Veracinis korte, men intense Fuga o Capriccio con quattro soggetti samt Tomaso Albinoni op. 7 no. 3 i B-dur for obo, strygere og basso continuo.

Efter pausen fortsatte musikerne i det venezianske spor med yderligere tre korte værker: en obokoncert i g-mol af Platti, en koncert for strygere og basso continuo af den mere ukendte Evaristo Felice dall'Abaco samt inden de to velvalgte ekstranumre Vivaldis koncert i C-dur for obo, strygere og basso continuo, fint og velgørende ukrukket spillet af Bernardini. Meget høreværdig musik fra Venedig i begyndelsen af 1700-tallet. Byen ved lagunen var dengang et af verdens største musikcentre og havde seks operahuse, der i højsæsonen gav forestilling hver aften. Man fremførte også musik i byens kirker og saloner og såmænd også i pigehjemmet Ospedale delle Piet, hvor Vivaldi var ansat og anset som musikalsk leder.

Violinisterne Fredrik From og Peter Spissky førte os sammen med Rastko Roknic, bratsch, Mimi Brinkmann, cello, Mattias Frostenson, kontrabas og Kristian Kjos, cembalo, stilsikkert tilbage til det fjerne Venedig og Bernardini og Bock gled ubesværet ind i CoCos særlige spillestil.