Prøv avisen
Bog

Den egyptiske tandlæge slår til igen

Alaa al-Aswanys nyeste roman kribler og krabler med personer, bifigurer, sidehistorier og digressioner. Foto: EPA/AMEL PAIN

Alaa al-Aswanys nye roman er et festfyrværkeri af skæve og skønne eksistenser

Endelig udkommer der endnu en roman fra Alaa al-Aswany, der for syv år siden hittede med den mangfoldige roman ”Yacobians hus”. Herefter fulgte en række andre værker, men ingen kom rigtig op på siden af den første. Men det gør hans nyeste, vildeste og mest mangfoldige roman, der udkommer i dag: ”Den kongelige egyptiske automobilklub”. Den handler trods titlen slet ikke om biler, mindre om medlemmerne, men mest om de folk, der er ansat i klubben og som må slide og slæbe for briten James Wright, der er formand for den.

Men jeg foregriber begivenhedernes gang. Vi er i Cairo, Egypten, og årstallet er fra 1924 og frem. Dette årstal er nemlig etableringen af Den kongelige egyptiske automobilklub, hvor præsidenten for klubben er prins Muhamad Ali og ærespræsident er Kong Fuad den første. Den daglige bestyrer er således førnævnte James Wright, der med hårdhed og kynisme styrer klubben.

Klubbens funktion er at tage sig af kørekortsprocedurer, asfaltering af vejene og fastlæggelse af hastigheder; men tro endelig ikke, at klubben optager egyptiske medlemmer. Nej, automobilen er en vestlig mands opfindelse, og kun denne skal have lov til at tage beslutninger desangående!

Men atter foregriber jeg begivenhedernes gang! Inden romanen overhovedet er kommet i gang, har en noget excentrisk og selvoptaget forfatter trukket sig tilbage i sit sommerhus for at lægge sidste hånd på sin nyeste roman; et selvironisk, humoristisk portræt af al-Aswany selv.

Inden aftenen er omme, har han dog fået besøg af nogle af de figurer, han har opfundet til romanen. Han bliver voldsomt ophidset og smider dem ud. Men begynder så at læse den roman, som de har taget med sig...

Den roman begynder i år 1872, og den omhandler Karl Benz og hans hustru Bertha. Karl Benz bakser med at opfinde et køretøj, og først efter flere mislykkede forsøg og med fin hjælp af hustruen har han i 1886 held med Benz-vognen, og dermed er en helt ny epoke begyndt: bil-alderen.

Bilen bliver hurtigt populær over hele verden: I 1914 bliver der importeret 218 biler til Egypten, og derfor er der et naturligt behov for en automobilklub. Så nu er også romanen kommet i gang.

I klubben er der ansat en lang række mennesker, der skal betjene de fornemme medlemmer, der kommer hver aften for at spise og især drikke sig fulde.

Øverst i hierarkiet af tjenere er Qasim Koo Qasim, kaldet Koo. Alle andre - bartender, lagerleder m.fl. - er underlagt Koos luner og diktatormanerer og James Wrights ligegyldige facon og kynisme. De ansatte bliver betragtet på samme måde, som de overlegne briter betragter egypterne: de er snavsede, dumme, nedrige, løgnere og tyveknægte, og således er klubben naturligvis et symbol på det britiske herredømme over Egypten.

Men alle de ansatte og deres familiers brogede, fantastiske, sørgmodige, elskelige, dumdristige, sensuelle historier vælter ud af romanen i et farverigt, festligt, saftigt og fuldstændig vidunderligt fyrværkeri. Der er hovedhistorien om Raqiya og hendes ægtemand, der dør henne i klubben. Deres børn: den enfoldige Mahmoud, der bliver gift med den snu Fawzi. Storebroren Said, den kvikke søster Saliha og oprøreren Kamil. Der er den provokerende oprørske elskerinde til James Wright, Odette, og hans egen næsvise datter, Misti. Det er muligt, at egypterne i helhed og klubbens ansatte i særdeleshed er undertrykt af briterne, men oprøret ulmer og kan ikke holdes nede for altid.

Det kribler og krabler med personer, bifigurer, sidehistorier og digressioner, og det hele er skrevet i et knastørt, konstaterende sprog, der ikke helmer, før hver eneste dråbe saft er vredet ud af figurerne.

Han er en filur, denne egyptiske tandlæge og forfatter: det er nok ikke en tanketorsk, men et drilleri, at han midt i historien om opfindelsen af bilen i 1880'erne placerer en plastictank. Læs denne bog og grin og græd med alle de løjerlige personer.