Poul Løvborg har før med held beskæftiget sig med oldtid og middelalder i sine historiske romaner. I ”Thomas” (2003) beskrives den danske bondesøn Thomas' møde med bodsprædikanten Girolamo Savonarola i 1400-tallets Rom, og i ”Flugt og befrielse” (2010) er hovedpersonen en ung romer, der i år 33 bliver vidne til Jesu korsfæstelse og derefter kommer til tro på hans opstandelse.
I den nye roman ”Terrenus” befinder vi os endnu en gang i Rom, hvortil en ung forældreløs bondedreng, Terrenus, meget mod sin vilje bliver bragt engang i midten af det første århundrede. Terrenus er en ganske uvidende, men meget kvik ung mand, der bliver narret ind i slaveriet af en snu og brutal slavehandler.
På denne måde bliver Terrenus tvunget til at udføre arbejde dybt nede i Roms vidt forgrenede kloaksystem. I forbindelse med dette arbejde bliver han dog også, næsten mirakuløst, introduceret til de klassiske græske og romerske forfattere og filosoffer. Mødet med filosofien og poesien gør et kolossalt indtryk på ham og vækker ham åndeligt til live. Det samme gør en smuk og uskyldig forelskelse i en mørklødet slavinde.
Det hele ender dog i grusomhed, vold og voldtægt, og Terrenus må flygte med en frygtelig følelse af at have svigtet sin elskede, selvom han i realiteten er totalt magtesløs. Det lykkes Terrenus at blive befriet for sit slavehalsbånd og gennem en omtumlet tilværelse blandt samfundets fattigste og mest forarmede eksistenser at blive en del af en tyvebande, der også udgør en mystisk religiøs sekt. Her er han med sin unge smukke krop med til at initiere en ung kvinde til sektens gudinde. Derefter må Terrenus igen flygte og havner ad besynderlige omveje hos en gammel fortæller, der både lærer ham at fortælle og introducerer ham til Roms offentlige bibliotek. Her blandt bogrullerne er Terrenus næsten lykkelig, men også denne periode slutter brat og dramatisk, da huset, hvor han bor, styrter sammen, og han kun slipper fra det med livet i behold på grund af sit indgående kendskab til Roms kloakker.
Herefter er Terrenus igen hjemløs og rådløs, men igennem en ny forelskelse i en af Roms mange prostituerede bliver han indlemmet i et hjælpearbejde blandt de fattige under ledelse af en rig kvinde, der er blevet kristen. Hun udfører sammen med mange frivillige, herunder også den pige, en tidligere prostitueret, som Terrenus er forelsket i, et stort og uegennyttigt arbejde blandt byens mange hjemløse døende. Også for de spedalske har hun oprettet et hospital. Terrenus har meget svært ved at forstå de kristnes holdninger og handlinger, han finder dem formålsløse og ufornuftige, men han hænger alligevel ved dem, fordi også han nyder godt af deres næstekærlighed. En omsorg, der rækker ud mod alle, hvad enten de har fortjent det eller ej.
Ved en misforståelse bliver Terrenus selv årsagen til den brand, som lagde Rom i ruiner, og som kejser Nero gav de kristne skylden for. Terrenus' uforstand bliver således den direkte grund til, at de kristne bliver jaget vildt og for en stor dels vedkommende ender i arenaen som føde for løverne.
Poul Løvborg har skrevet en elementært spændende roman fuld af både grusomhed og poesi. Med digterisk frihed giver han et detaljerigt og fascinerende billede af Rom på de første kristne menigheders tid. Et broget billede af en millionby, der rummer alle slags skæbner fra den vildeste luksus til den mest nedværdigende fattigdom.
Gennem Terrenus' omtumlede tilværelse kommer vi igennem alle samfundslag. Poul Løvborg har således gennem sin beskrivelse af Terrenus og hans barske skæbne givet et meget læseværdigt billede af ikke blot de sociale og samfundsmæssige realiteter, som var hverdagsvirkeligheden for de første kristne, men også, hvordan det må have været for en klassisk uddannet og tænkende romer at blive konfronteret med de første kristne og den tro, der lå bag deres handlinger.
Poul Løvborg behersker det danske sprog fornemt. Han skriver både nuanceret og poetisk med udnyttelse af alle det danske sprogs muligheder.