Prøv avisen
Bog

Kamp og kærlighed

Den unge Sar, der senere bliver kendt som Pol Pot, er i bogen just hjemvendt fra Paris. Dette billede af Pol Pot er fra 1998. Foto: AFP Photo

Peter Fröberg Idlings fantasi over, hvad der skete rundt om Pol Pot en enkelt sommermåned, er betagende læsning

Hvad afgør vores skæbne? Er den forudbestemt, eller kan tilfældighederne spænde ben for den? Ville verden have været et folkemord foruden, hvis den unge Pol Pot havde fået sit livs kærlighed, eller hvis han havde fået opfyldt sin ungdoms politiske ambitioner? Vi ved det ikke.

Blot ved vi, at svenske Peter Fröberg Idlings fantasi over, hvad der skete rundt om Pol Pot en enkelt sommermåned, er betagende læsning.

”Sang til den storm, der skal komme” udspiller sig, netop som Cambodja står over for sit første demokratiske valg. Fra den 22. august til den 21. september 1955 følger romanen i tre stilistisk vidt forskellige spor tre vidt forskellige mennesker, hvis skæbner fletter sig uløseligt sammen.

Den unge Sar, der senere bliver kendt som Pol Pot, er just hjemvendt fra Paris med såvel en politisk ambition om at forandre samfundet som en emotionel og erotisk om at erobre den smukke Somaly. På de officielle linjer er han kandidat for oppositionen, men på de uofficielle arbejder han for en væbnet kommunistisk overtagelse, dog ikke uden tvivl i sit sind.

Som det blik, der betragter ham udefra, konkluderer: ”Vejen til revolution forekommer dig uendelig lang og snørklet. Dine mål virker nemmere at opnå via demokratiet. Så hvad skal man vælge?”.

I Cambodja bliver Sar genforenet med Somaly, som han dog kun kan få, hvis han opnår politisk succes. Det projekt forsøger Sary, hans modstander udi såvel politik som kurmageri, at stikke en solid kæp i hjulet på - og da han meget belejligt står kongedømmet og den depraverede royale familie nær, synes han at være en langt mere naturlig bejler til Somaly end den smukke, tavse magister Sar med ministerdrømmene.

Den første del af romanen er helliget Sar, den anden Sary og først i tredje og sidste del bliver objektet for deres fælles begær, Somaly, subjekt og får sin helt egen stemme: ”Jordbær fra Saigon, appelsiner fra Battambang. Hvide orkidéer med små, rosa tunger. Hun lader hånden glide hen over cellofanen. Kortet har fortrykte franske guldbogstaver. Mon amourette. Det er ikke nogen ledetråd.”

Det er imponerende godt gjort.

Tålmodighed og hengivenhed er noget, som både den, der vil opnå politisk magt og held i kærlighed, må besidde, mener den unge Sar, og det samme gælder for læsningen af Peter Fröberg Idling. Han tvinger (på yderst behagelig vis) sin læser helt ned i tempo og kræver hundrede procents nærvær, hvilket man hellere end gerne giver ham. Han sætter nemlig ikke så meget som en stilistisk pote forkert, hans eksotisme bliver aldrig hverken svulstig eller kunstlet, og han fremskriver scener og sansninger så suggestive og smukke, at man mest af alt har lyst til at blive i dem.

Peter Fröberg Idling er forfatter og journalist og har tidligere skrevet ”Pol Pots smil” om folkemordet i Cambodja og De Røde Khmerers rædselsregime. ”Sang til den storm, der skal komme” er hans første roman, og man skulle være et skarn, hvis man ikke allerede gik rundt og glædede sig til den næste.