Diskussionen om Karen Blixens racesyn blusser jævnligt op både i Danmark og i udlandet. For var den danske forfatter, hvis mest berømte roman skildrer hendes tid som bestyrer af en kaffefarm i Kenya, racist?
Svaret på det spørgsmål er nej, siger litteraten Marianne Stecher, der i sin nye bog, ”The Creative Dialectic in Karen Blixen's Essays. On Gender, Nazi Germany and Colonial Desire” (anmeldt i Kristeligt Dagblad i går), yder et nyt bidrag til Blixen-forskningen ved at trække en række ellers oversete tekster af Blixen frem i lyset.
Hvad mener du om diskussionen om, hvorvidt Karen Blixen var racist?
”Hvad mener man egentlig med anklagen racist? Taler vi om racisme eller politisk korrekthed efter nutidens normer? Kan man komme med en definition på racisme, der gælder hele det 20. århundrede, og som kan benyttes til berigende formål i litteraturforskningen i det hele taget? Sandelig kan man plukke et par enkelte citater ud af Blixens værker og deraf slutte, at hun var 'racist' efter nutidens målestok. Men hvordan kommer man så videre med diskussionen? Betyder det så, at hele forfatterskabet er racistisk og skal forkastes? Hvis det er tilfældet, ville vi miste et hav af verdenslitteraturen, forfatterskaber fra Shakespeare og H.C. Andersen til Joseph Conrad og William Faulkner. Det, synes jeg, ikke er nogen god løsning,” siger Marianne Stecher, der er professor i nordisk litteratur ved University of Washington i Seattle i USA.
Hvad har du i din forskning konkluderet om Blixens forhold til race?
”Hvis man sætter Blixens ytringer og tekster i forhold til begrebet 'race' eller 'folkeslag' i 1938, kan man hurtigt slutte, at hun var en usædvanlig forfatter for sin tidsalder. Faktisk var hun temmelig frisindet. Alene det, at hun offentligt dyrkede en bevidsthed omkring racemæssige forhold i 1930'erne, gør hende til en undtagelse.”
Hvor i Blixens forfatterskab kommer denne frisindethed til udtryk?
”Beviserne ligger i Blixens egne ord i hendes essays og radiotaler, der burde opfattes som ytringer af en offentlig intellektuel. De er noget andet og mere i en politisk sammenhæng end det, som hun skriver i sine fortællinger og romaner eller private breve. At bedømme ud fra hendes tekster og offentlige ytringer var Blixen hverken racist eller nazist; hun var en begavet humanist og kunstner.”
Hvorfor har andre forskere taget fejl omkring Blixens syn på race?
”Jeg påstår ikke, at alle tidligere forskere er forkerte på den. Men med hensyn til racespørgsmålet har der været flere kritikere, der har analyseret Blixens roman 'Den afrikanske farm' i en postkolonial kritisk sammenhæng. Med begrebet 'kolonial begær' i min bogs undertitel tager jeg det som udgangspunkt i min diskussion, at Blixen var en kolonialistisk forfatter, og at 'Den afrikanske farm' og 'Skygger på græsset' må læses i sammenhæng med andre værker i den vestlige, kolonialistiske litteratur, samt at Blixen udtrykker til tider 'racistiske' holdninger i sit skønlitterære forfatterskab om afrikaoplevelsen.”
Hvordan bidrager din bog til vores forståelse af Karen Blixen?
”Jeg har forsøgt at belyse hendes tekster, især hendes oversete essays og radiotaler. For mig at se var Blixen temmelig konsekvent og skarpsindig i både sin tænkning og kunstneriske livsanskuelse.”
Professor ved Department of Scandinavian Studies ved University of Washington. Hendes bog ”The Creative Dialectic in Karen Blixen's Essays. On Gender, Nazi Germany and Colonial Desire” udkommer i Danmark på Museum Tusculanums Forlag.