Søren Kierkegaard skriver et sted: ”Det er ikke enhver humorist, der er kristen, men man skulle nødig møde en kristen, der ikke er humorist.”
Kierkegaard tænkte måske på H.C. Andersen, som sagde, at humoren var saltet i hans eventyr, og som gav muslingen stemme: ”Til mennesker har jeg ingen fidus / De æder mig altid ud af mit hus.”
Storm P. (1882-1949) blev engang standset på gaden af et Jehovas vidne med ”Vågn Op” i favnen, som spurgte: ”Søger De Jesus?”.
Storm P. svarede: ”Nej, er han blevet væk?”.
Jeg samler på fortællinger om Storm P. og har truffet flere gamle, der husker en situation med ham. For eksempel havde Storm P.s kone, Ellen, halsbetændelse. Sammen gik de til huslægen, som penslede fru Storm P. med lapis. En måned efter modtog Storm P. en regning på 47 kroner. Han svarede lægen: ”Tror De, jeg vil betale 47 kroner for den smule, de har penslet min kone, når vi har lige har fået malet hele køkkenet for 25 kroner?”.
Jeg har skrevet to bøger om fluerne og skriver på en tredje. Storm P. fabrikerede 60.000 tegninger; heraf er de 6000 fluer. Han sagde selv: ”Fluer elsker at blive jaget væk, det er derfor, de hele tiden kommer igen.” Jeg ville først have kaldt min bog ”Fluernes Herre”, men det er der jo en ækel bog, der hedder, så jeg valgte titlen ”Fluernes (Vor)herre”, blandt andet fordi Kristeligt Dagblad i en årrække dagligt har bragt en flue på bagsiden.
Der er noget, der er værre end at tro på Vorherre, det er at tro, at vi selv er universets herre. En flue viser to mænd, der er så små som mus. De står og kigger i en kæmpe kikkert mod himlen, og den ene siger: ”Kære ven - om få år er vi herrer over hele molevitten.”
Storm P. fortalte engang i et interview, at hans hjerne var indrettet sådan, at når han læste om en mand, der var forsvundet på Nordpolen, kom han straks i tanker om en mand, der havde glemt sin paraply på Sydpolen.
Han sagde også, at han led at sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke, og skrev: ”Man sætter det tragiske over det komiske, det er da komisk.”
Teknikken med at blande finder man mange steder. Den bedste, jeg kender, er: ”Med hensyn til udstopning af elefanter kan det godt betale sig at begynde, mens de endnu er myg.” De gamle grækere sagde som bekendt: ”Når et legeme nedsænkes i vand, stiger vandet.”
Storm P. siger: ”Nej, så ringer telefonen!”.
Teknikken med det store og det små kan også lyde: ”Man kan opfinde atombomber, men møl kan man ikke udrydde.”
Han blev spurgt, om han kunne tegne mennesker, så det ligner. Han svarede: ”Ja, men det nænner jeg ikke.”
Og da han blev spurgt, om han aldrig tegnede efter model, svarede han: ”Jo, men kun nisser.”
Undertiden har jeg spurgt mig selv, om man behøver at se tegningen til en flue; den er jo løsrevet fra sammenhængen. Storm P. er den næstmest citerede i Danmark. Bibelen er nummer et. Men jeg kan nævne to fluer, hvor det er nødvendigt at se tegningen; den ene viser engang i 40'erne så voldsom sne, at den ikke bare går over køleren på bilen, men også over taget. Den venlige chauffør spørger en mand, som kun stikker overkroppen op af sneen: ”Vil De ikke ind i bilen?”. ”Nej tak, jeg er på cykel!”.
Den anden forestiller en mand, der er viklet ind i gazebind og går på krykker. En betjent siger: ”De burde have tænkt dem om, før de gik over gaden.” Han svarer: ”Det gjorde jeg sandelig også, jeg gik i mine egne tanker.”
Nogle er selvfølgelig bevingede, hvad fluer jo bør være. For eksempel: ”De bidende bemærkninger kommer først, når man har mistet tænderne.” Eller: ”Den største skuespilkunst oplever man altid uden for scenen.” Eller: ”Verden vil bedrages og så gør den vrøvl, når den bliver det.” Eller: ”Han var en hæderlig mand, han snød firmaet ærligt og redeligt.”
Jeg slutter med denne: ”Verden er, som man tager den. Den ene siger: 'Det hele er latterligt'. Hvortil den anden svarer: 'Ja, det er lige til at græde over'. ”
Tak for udnævnelsen til æresmedlem!