For den, der læser aviser og ser tv og bliver præsenteret for uhyggelige billeder fra Syrien, kan det være vanskeligt at finde en sammenhæng i det hele. Det ved DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård. Hun er derfor illegalt draget ind i det krigshærgede Syrien for at give danske læsere og seere udførlig besked om situationen i det måske farligste sted på denne klode.
På et tidspunkt spørger Damsgård til mortergranaterne og får beskeden, at hvis hun kan høre pibelydene, så er der grund til bekymring: ”Ellers don't worry. Når du ikke hører dem, er det, fordi du er død”.
Skønt ”Hvor solen græder” beskriver en nok så uhyggelig verden, er bogen alligevel holdt i en bemærkelsesværdig sober og neddæmpet tone.
Tre personer er med til at fortælle historien om et land i krig. Der er dobbeltagenten Jihad, som giver indblik i det hemmelige politis metoder. Der er Mohannad, som kæmper for demokrati og mod Syriens enevældige præsident, Bashar Al-Assad.
Endelig er der kvinden Nour. Hun er billedet på den ufuldbyrdede og frustrerede frihedstrang, som mange veluddannede syrere fra middelklassen føler.
Den velstand, de har knoklet for at opnå, forsvinder i krigens kølvand og under et regime, hvor ideologiske dyder er mere afgørende end faglige færdigheder.
Samtidig er portrættet af Nour et uforligneligt signalement af en livsforslugen og impulsiv kvindes jagt på lykken. Nour slutter sig gradvist til oprørene, hvilket tilsyneladende har en elskovsfremmende virkning. Snart danner hun nemlig par med Meeshal, der imidlertid viser sig at være islamist og et katastrofalt bekendtskab.
Gennem kontakten til gruppeføreren Mohannad kommer Puk Damsgård også tæt på de syriske oprørsstyrker. Hun bliver endog inviteret til Mohannads bryllup, og man kan spørge, om hun er for tæt på sine kilder. Er Puk Damsgård gone native, som antropologerne kalder det? Altså blevet en del af det miljø, hun skildrer? Svaret er nej, for netop gennem Mohannad bliver det klart, at krigen i Syrien er hinsides al fatteevne i sin grusomhed. Den moderate muslim og demokratitilhænger Mohannad medvirker således til, at sagesløse syrere bliver torteret og likvideret.
”Når regimet og shabiha (regeringsmilitser, red.) nedslagtede større grupper af mennesker, kaldte de det 'en massakre'. Når oprørerne gjorde det samme, kaldte de det 'gengæld',” ræsonnerer Puk Damsgård, der pø om pø mister sympatien for de syriske oprørere.
Da Damsgård har beset oprørernes torturkældre, må hun minde sig selv om opvæksten i det trygge og tilforladelige Sydsjælland, ligesom hun lytter til ”Mads & Monopolet” for at genindsætte proportionerne og ikke ende i en sjæleinvaliderende tilstand.
”Hvor solen græder” er en begavet og årvågen journalists afbalancerede skildring af en konflikt, der desværre vil fortsætte lang, lang tid endnu.