Prøv avisen

Debutanter puster nyt liv i litteraturen

”Grunden til, at vi i år står med en overflod af dygtige debutanter, er, at man er blevet opmærksom på, at sproget kan noget særligt,” siger Anne Marie-Mai. På billedet ses den 19 årige Ninette Larsen der i 2014 debuterede med den anmelder roste digtsamling 'Hybrid'.

Ikke siden begyndelsen af 1980'erne har der været så mange gode debutanter som nu, mener eksperter, som spår en lys fremtid for dansk litteratur

Årets litterære debutanter er vidt forskellige. Feltet spænder fra Yahya Hassans socialrealistiske samtidsdigte om en dysfunktionel muslimsk familie til en mere tidløs lyrik af Signe Gjessing, der dyrker en nærmest kosmisk billeddannelse næsten uden reference til hverdagsliv og samfund.

Men trods de store forskelle er der alligevel ligheder og fællesskab i debutantgruppen.

De er alle ekstremt velskrivende og besidder en klar genrebevidsthed. Det mener blandt andre litteraturprofessor Anne-Marie Mai, som er jurymedlem ved Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, som tildeles i næste uge til en forfatter, der har haft en lovende debut i år.

”Grunden til, at vi i år står med en overflod af dygtige debutanter, er, at man er blevet opmærksom på, at sproget kan noget særligt. Vi er blevet vant til at skelne mellem forskellige typer medier. Vi ved godt, hvordan man skriver en e-mail, vi ved godt, hvad det vil sige at skrive en Facebook-opdatering, og vi ved godt, hvad det er, vi gør, når vi skriver et gammeldags brev. Vi er genrebevidste på en måde, som man ikke har været tidligere,” siger Anne Marie-Mai.

Litteraturprofessoren tilføjer, at der generelt i samfundet er opstået en øget glæde ved at skrive.

Flere og flere er ifølge hende optaget af at bruge ordkunsten og skriftligheden til at udtrykke sig.

”Vi er blevet opmærksomme på, at litteratur ikke bare er historier, for historier kan man også fortælle i billeder og lyd og på mange andre måder. Ordet kan noget særligt, og sproget har en særlig udtryksform. Derfor ser vi også en enormt stærk sproglig bevidsthed i hele den stak af debutanter, vi har kigget på,” forklarer litteraturprofessoren.

Især inden for lyrikken er genrebevidstheden og det gode sprog tydeligt. I højere grad end tidligere betragter debutanterne sig selv som digtere og identificerer sig med digterrollen, mener Lars Bukdahl, der er litteraturanmelder på Weekendavisen, og som også står i spidsen for dommerjuryen til debutantprisen sammen med Anne-Marie Mai.

”Man har næsten ikke siden 1980'erne oplevet en digters selvbevidsthed på samme måde, hvor man kan pege på flere, der er stolte over at være det. Man kan mærke, at det sproglige overskud er sig bevidst og peger på sig selv som et poetisk sprog - som et digterisk sprog,” siger Lars Bukdahl.

Sidste år udkom i alt cirka 140 debutantværker, og mængden af lyrik er vokset markant. Siden 2008 er antallet af debutanter næsten tredoblet.

Læserne efterspørger også i højere grad lyrikken, når man kigger på listen over de mest solgte skønlitterære bøger fra i år, hvor der ligger udgivelser fra digterne Theis Ørntoft, Yahya Hassan og Søren Ulrik Thomsen. Samtidig er fire ud af de fem nominerede værker til årets debutantpris digtsamlinger.

Kampen om anmeldernes bifald og læsernes gunst er blevet hårdere, i takt med at flere og bedre debutanter viser sig. Den store begejstring for debutanterne i år kommer ikke kun af en større sproglig bevidsthed - det kræver hårdt slid gennem flere år, påpeger flere eksperter. Debutanter dukker ikke bare op af den sorte muld, men kræver skoling og pleje gennem lang tid, lyder det fra forfatteren Hans Otto Jørgensen, der de seneste år har udviklet talenter på forlaget Gladiator.

I år har forlaget hele tre debutanter indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.

”Det har stor betydning, at man har en god talent-pleje. På Gladiator bliver der investeret en masse i de unge forfattere, og det er helt sikkert derfor, at niveauet er så højt. Vi prøver at udvikle nogle andre strategier for, hvordan man sparre med de unge. Der har været en tendens til, at man har lavet tekstkritisk læsning i én uendelighed, og det tror jeg ikke, man kommer langt med. Jeg tror, man skal se på, hvilke udviklingsmuligheder den enkelte har i stedet for,” siger Hans Otto Jørgensen.

Forlagene har ellers haft det svært de senere år, fordi de økonomiske vilkår presser dem. Men med en massiv støtte fra Skagen Fondene har forlaget Gladiator haft mulighed for at tilgodese den smallere litteratur, der ellers ville have svært ved at overleve.

Mange af de små forlag drives af mere eller mindre ulønnede medarbejdere, men alligevel er det nogle kompetente litterære kræfter, som læser med på manuskripterne. Det siger Tue Andersen Nexø, der er lektor på Institut for kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Han ser positivt på fremtiden for dansk litteratur, som han tror kan byde på et større udvalg af bøger:

”De små forlag har haft en lidt anden model end Gyldendal, og det er sundt for litteraturen, tror jeg. Det kan være med til at give bøgerne noget mere mangfoldighed. Det er ikke, fordi jeg mener, at Gyldendal ikke udgiver bøger af dygtige unge forfattere, men det er klart, at der sidder relativt få redaktører inde på Gyldendal og lægger en linje og udtrykker en bestemt smag. Derfor er det alt andet lige godt, at der bliver udgivet bøger fra andre forlag med en anden tilgang, for det giver nogle andre typer bøger,” vurderer Tue Andersen Nexø.

Om de mange nye debutanter er morgendagens forfatterstjerner, er svært at spå om. Men debutanterne vil være med til at udfordre og inspirere resten af det litterære landskab.

”God litteratur næres af god litteratur. Man kunne se tilbage i 1990'erne, at Jørgen Leths forfatterskab fik ny luft og inspiration af, at der kom de unge 90'er-digtere, som skrev på deres egen facon. Han var derfor nødt til at revitalisere sin litteratur. Dét, at der kommer yngre forfattere, som er stærke, gør, at de ældre skribenter bliver tvunget til at stramme sig an, og samtidig kan det inspirere og udfordre dem på en positiv måde,” siger Lars Bukdahl.