Prøv avisen
Bog

Stor roman om et liv, hvor der ikke sker det store

Det simrer så dejligt i hovedet under læsningen af Bent Vinn Nielsens ”Den svævende tankbestyrer”. - Foto: Scanpix

Bent Vinn Nielsens portrætter af midaldrende danske mænd står knivskarpt i fornem roman

Min søn spurgte mig, hvad det var for en bog, jeg havde gang i. Det var Bent Vinn Nielsens nye roman ”Den svævende tankbestyrer”.

Og hvad den så handlede om? Tja “ hvad handler den om? Den handler om den kedelige tankbestyrer Magnus Andersen på omkring de 60 år. Han fortæller om sit liv. Han er en mand, der aldrig har lavet noget særligt. Han har bare passet sin skole, sit job i en bank, været regnskabsmedarbejder, kioskejer og tankbestyrer.

Tankbestyrer er han så ikke længere, da tankstationen, der ligger på et udsted i Vendsyssel, ikke har kunder nok og netop er lukket. Og så har han haft nogle få damer undervejs, men noget ægteskab og nogen familie er det ikke blevet til. Venner er der heller ikke mange af.

Han har dog haft broderen Evert, der har ført et helt andet liv end han selv. Evert var hippie i 1960'erne, venstresocialist i 1970'erne og økoflipper i 1980'erne og 1990'erne. Til sidst var han også fanatisk vegetar.

Han har altid været kvindebedårer og ender på et tidspunkt på gulvet med Magnus' kæreste. Det kommer der ikke noget stort drama ud af mellem de to, men da kæresten er chefens datter, siger Magnus op på sit arbejde. Han vil ikke have mere med hende at gøre, selvom hun er så god i sengen. Og han vil ikke have stillingen som regnskabschef, som ellers er stillet ham i udsigt.

Det er hans underklasseopvækst, der sætter sig igennem, mener han. Det er ikke noget for ham at mænge sig med overklassen. Han hører ikke til der, for han er opvokset i en lille landsby og haft ydmyge forældre. Han har det bedst med at være kioskejer i en fattig del af Aalborg eller tankbestyrer langt uden for alfarvej.

Sammenlagt er det ikke det store, der sker i Magnus Andersens liv, og hvis man fortæller det lige så kedeligt, som jeg har gjort her, var det heller ikke noget at tale om.

Så jeg måtte også sige til min søn, at det altså er måden, det bliver fortalt på, der gør historien værd at læse. Ja, ikke fordi jeg tror, at han på femten år vil komme til at læse den, men for den voksne læser, der værdsætter underfundigheden, fandenivoldskheden og morskaben i romanen og skildringen af et liv langt væk fra storbyen, så er det en lille perle.

Alene skildringen af livet på tankstationen med Magnus og tre ansatte kvinder og en lottomillionær, der bor i en camper ude på den tomme lastbilholdeplads, er det hele værd.

”Den svævende tankbestyrer” er en perle på den snor, som Bent Vinn Nielsen er ved at trække med sine glimrende romaner om midaldrende mænd i provinsen - ”En bedre verden” (2004) og ”Et liv i almindelighed” (2010). Det bliver til et helt lille portrætgalleri om mænd, der ellers ikke får stemme, når der skrives romaner, eller når der overhovedet skrives om mennesker i det såkaldte Udkantsdanmark.

Havde det været Herman Bang, som havde fortalt om sådan en stille eksistens som Magnus, så havde man kunnet græde snot over ham. Men det fine ved Bent Vinn Nielsens fremstilling er den lille storhed, som Magnus Andersen kommer til at give udtryk for, når han fortæller om sit liv, der langt hen ad vejen har stået i skygge af storebroderens farverige udskejelser.

Når regnskabsmanden skal lave sit eget livs regnskab, kan han ikke rigtig finde ud af, om et liv kan gøres op i tal, eller om regnskaber ikke kan bruges til noget som helst, fordi det meste i tilværelsen ikke kan tælles.

Tilbage på bundlinjen står i hvert fald hans værdighed og integritet. Det er også noget, ja, måske endda det hele.

Det simrer så dejligt i hovedet, siger Magnus' mor, når hun får en lille sjat snaps i kaffen. ”Så jøwt.” Sådan er det også at læse Bent Vinn Nielsens ”Den svævende tankbestyrer”.

Kristeligt Dagblad bragte i torsdags et interview med Bent Vinn Nielsen om romanen. Læs artiklen på