Forfatter: ”Jeg frygter, at vi er de sidste dagdrømmere”

Ifølge en nylig artikel i avisen New York Times sætter mange af USA's teknologiguruer stramme begrænsninger på deres egne børns brug af teknologi. Foto: Scanpix

Når vi konstant er online, udsulter vi vores åndsliv, advarer den canadiske journalist Michael Harris, der er forfatter til en ny bog om konsekvenserne af den digitale revolution

Mens mange forældre i lande som USA og Danmark lader deres børn bade i det skarpe lys fra computere, iPads og smartphones, står det anderledes til hjemme hos de mennesker, der udvikler produkterne.

Ifølge en nylig artikel i avisen New York Times sætter mange af USA's teknologiguruer stramme begrænsninger på deres egne børns brug af teknologi. De forbyder børn under 10 år, der er i størst fare for at blive afhængige, adgang til skærmen mandag til fredag, og ofte er der ingen smarte telefoner til børn under 14 år og absolut ingen skærmtid i soveværelset.

”Det er, fordi vi har set farerne ved teknologi på første hånd. Jeg har set det hos mig selv, og jeg ønsker ikke, at det skal ske for mine børn,” forklarer eksempelvis Chris Anderson, der er tidligere redaktør af teknologimagasinet Wired og direktør for virksomheden 3D Robotics, i avisen.

Teknologiledernes overraskende askese bør mane til eftertanke, siger den canadiske videnskabsjournalist Michael Harris, der er aktuel med den omtalte nye bog ”The End of Absence - Reclaiming What We've Lost in a World of Constant Connection” (Fraværets ophør - generhvervelsen af det, vi har mistet i en konstant opkoblet verden) om konsekvenserne af den digitale revolution.

”Når vi omfavner teknologiens gaver, glemmer vi gerne at spørge, hvad de forlanger i bytte. Men de mennesker, der beskæftiger sig allermest indgående med teknologi, forstår farerne i denne byttehandel bedre end os andre. De ved, at de er nødt til at konstruere fravær i deres egne hjem. Vi bør tage ved lære og begynde at være opmærksomme på vores teknologiforbrug, på samme måde som vi er opmærksomme på vores madforbrug,” siger han.

I ”The End of Absence” taler Michael Harris med historikere, hjerneforskere, psykologer, teknologieksperter og filosoffer for at forstå, hvad der sker med vores dagligdag og åndsliv, når vi takket være smarte telefoner og andre trådløse dingenoter lever en konstant opkoblet tilværelse.

”Den forandring, som vi gennemlever nu, er mere gennemgribende og finder sted hurtigere end nogen anden tidligere medierevolution. Da Gutenberg eksempelvis opfandt bogtrykkerkunsten og populariserede bogmediet, tog det 300 år, før den gennemsnitlige borger kunne læse, mens internettet har forandret vores liv på blot 20 år. Fjernsynets indtog bekymrede også mange, men vi tog ikke fjernsynet med i lommen på samme måde, som vi tager vores smarte telefoner med os allevegne,” siger han.

Konsekvensen er, at vi bliver rastløse og går glip af lejligheden til at fortabe os i vores egne tanker, siger Michael Harris.

”Den konstante brug af digital teknologi går ud over dagdrømmeri, grubleri, indre ro, fordybelse og nærvær. Vi eliminerer de øjeblikke, hvor tanker og idéer får ro til at rumstere. Køen i supermarkedet bliver en mulighed for at tjekke e-mail, og vi underholder os med Facebook på togturen i stedet for bare at kigge ud ad vinduet. Vi glemmer, hvorfor dette fravær er vigtigt, fordi vi ikke savner kedsomheden. Men hvis vi ikke ophører med at frådse i digitalt indhold, mister vi kvaliteter, som er vigtige for at bevare et rigt indre liv,” siger han.

Den konstante brug af teknologi ændrer og reorganiserer ikke bare vores liv, men også vores hjerner, fremfører Michael Harris. Takket være vores nemme adgang til information trænes vores hjerner i mindre grad end før til at huske, og vi lever dermed med et ”intellektuelt paradoks”: Vi ved alt, og vi ved intet. Det er en tilstand, som forfatteren Douglas Coupland betegner som ”smupid” - smart og stupid på én gang.

”Vi svækker vores evne til at lagre information i hjernen, når vi søger svar på alle spørgsmål på Google. Vi udliciterer vores hukommelse til digitale hjælpemidler. Samtidig får vi problemer med at koncentrere os, når hjernen konstant stimuleres af det digitale liv,” siger Michael Harris.

Han henviser til den amerikanske forfatter Nicholas Carr, der i sin bog ”The Shallows” (Det overfladiske) beskriver, hvordan internettet ændrer vores plastiske, foranderlige hjerner ved at gøre dem mere egnede til overfladisk tænkning og mindre egnede til dyb tænkning.

”Den fragmenterede, rastløse måde, som vi bruger internettet på, lejrer sig permanent i vores hjerner. Efter en vis tid foran skærmen lærer vi at absorbere information mindre effektivt, vi skimmer i stedet for at læse og skifter hele tiden fokus,” siger han.

Fremtidige generationer vil ikke vide, hvad de går glip af, tilføjer Michael Harris. De har aldrig kendt til en tid, hvor de ikke kunne række ud efter deres telefon for at udfylde pauser eller til at finde svaret på ethvert spørgsmål mellem himmel og jord.

”Jeg er 34 år og er dermed del af den sidste generation i verdenshistorien, der kan huske tilværelsen før internettet. Lige nu er vi i en flygtig overgangsfase mellem de to måder at leve på: med og uden internettet. Vi kan stadig studse over den middagsgæst, der stopper midt i en sætning for at google svaret på et eller andet. Jeg frygter, at vi er de sidste dagdrømmere, og at vores børn aldrig vil forstå fraværets umålelige værdi,” siger han.

I ”The End of Absence” beskriver Michael Harris et eksperiment, hvor han i en måned var uden adgang til internettet.

”Det var en slags ferie tilbage til året 1985, og det var ensomt og udløste abstinenser. Så snart måneden var slut, koblede jeg mig på igen. Men eksperimentet har gjort mig meget mere opmærksom på min brug af internettet. Den er ikke passiv længere. Jeg tjekker min e-mail af en årsag snarere end blot fordi, jeg keder mig.”

Han understreger, at vi hver dag træffer et valg om at lytte til teknologiens sirenesang.

”I dag er vi nødt til at konstruere ensomhed. Vi nødt til at opbygge stilhed og ensomhed og eksempelvis vælge at lade vores smarte telefoner blive hjemme, hvis vi går en tur. Hver ny teknologi rummer muligheder, men vil også fremmedgøre dig fra en del af dit liv. Din opgave er at lægge mærke til, hvad du mister, og beslutte hvordan du vil reagere.”