Prøv avisen

Anden Verdenskrig fascinerer fortsat - og forfatterne finder hele tiden nyt

En af de danske betjente, der blev anholdt og deporteret af nazisterne i september 1944, var Anton Guldbæk fra Aalborg, hvis beretning nu er udgivet i ”Det må aldrig ske igen”. Det er en historie, der begyndte en almindelig septemberdag og endte med otte måneders rejse fra Frøslevlejren til Neuengamme og Buchenwald. Foto: Thomas Peter

Forlagene udgiver fortsat mange bøger om holocaust og Anden Verdenskrig. Her præsenteres en række nye titler, der er kendetegnet ved at beskrive enkeltpersoners skæbner både blandt nazister og de allierede

Anden Verdenskrig er kilde til utallige skæbnefortællinger, som bliver ved med at dukke op i nye bøger. Det gælder også dette efterårs bogudgivelser fra danske forlag. Der er tale om bøger om både ofre, helte og bødler, og i flere af dem har kvinder som noget nyt en fremtrædende plads.

I ”Vidner fra holocaust”, som udkommer på Kristeligt Dagblads Forlag i næste uge, fortæller 10 kvinder deres historier om overlevelse i nazisternes kz-lejre. Som mange andre jødiske kvinder har disse holdt deres minder skjult for omverdenen i flere årtier, men nu står de frem med deres forskellige historier, som de har fortalt til den norske litteraturprofessor Jakob Lothe. Kvinderne er født i Europa mellem 1921 og 1935 og var fanger i kz- og udryddelseslejre. Fire af dem endte efter krigen i Norge, én i London og resten så langt væk som muligt i USA og Australien. Og det er nu, disse vidners historier skal sikres for eftertiden, for alderen indhenter de overlevende, og sidste år døde en af bogens medvirkende.

På den anden side af udryddelseslejrenes hegn stod ofte andre kvinder, hvis historier heller ikke fylder meget i litteraturen om Anden Verdenskrig. Op mod en halv million unge tyske kvinder var i Hitlers tjeneste og deltog aktivt i krigen og i holocaust som administratorer og bødler.

Bogen ”Hitlers furier” giver et nyt billede af den tyske kvinde som andet end trofast hustru, der pligtopfyldende passede hjemmefronten. Den amerikanske historiker Wendy Lower har på baggrund af hidtil ukendt materiale fra russiske arkiver og gennem interviews med overlevende tyskere samlet en fortælling om nazistiske kvinder, der deltog i mishandling af jøder i ghettoer og bevidnede massakrer her og i udryddelseslejre. Bogen tegner et billede af moralsk forfald og en fortabt generation af unge kvinder, der på forskelig vis spillede en rolle i Anden Verdenskrig på tysk side.

Danskere spillede også en rolle på den ”forkerte” side under krigen, hvor nazistiske håndlangere hjalp den tyske besættelsesmagt. ”Håndlangerne” er en ny bog, der giver et portræt af Schalburgkorpsets og Hipokorpset, som blev nazisternes håndlangere fra 1943 til 1945. Den fortæller rammehistorien om de to korps, men er også en skildring af en lille gruppe danskere, der på grund af ideologi, opportunisme eller social nød endte med at kæmpe for nazismen til det sidste. Historikeren Henrik Lundtofte har fået adgang til tyske kilder, som afslører korpsmedlemmernes baggrund og motiver.

Danske SS-folk deltog også i nazisternes krig og udryddelsesplaner langt fra danske grænser. I 2010 beskrev Dennis Larsens i sin bog ”Fortrængt grusomhed” danskere, der var vagter i kz-lejre. Og i en ny bog skildrer Dennis Larsen og Therkel Stræde virkeligheden i lejrområdet omkring byen Bobruisk i Hviderusland, hvor danske SS-folk i årene 1942-1943 frivilligt spillede en mere eller mindre direkte rolle i de mest grusomme mishandlinger og mord på jøder, kommunister og partisaner. I alt 6.000 danskere deltog som SS-soldater i Østeuropa, og med denne nye bog tegnes et nyt portræt af deres gerninger.

Det er ikke kun danske skurke, der skildres i dette efterårs bøger om Anden Verdenskrig. En af de danske betjente, der blev anholdt og deporteret af nazisterne i september 1944, var Anton Guldbæk fra Aalborg, hvis beretning nu er udgivet i ”Det må aldrig ske igen”. Det er en historie, der begyndte en almindelig septemberdag og endte med otte måneders rejse fra Frøslevlejren til Neuengamme og Buchenwald. Undervejs skrev Guldbæk udførlige notater, som han senere skrev sammen, og som blev til denne fortælling, der udkommer nu 25 år efter hans død.

En anden ny dansk bog handler om en dansker, der modsat politifolkene fik mulighed for at kæmpe mod nazisterne. Det er historien om Flemming B. Muus, der befandt sig langt fra hjemlandet, da Danmark blev besat. Han blev faldskærmschef og siden dømt for bedrageri mod selvsamme modstandsbevægelse, som han var en del af. Som 25-årig blev Flemming B. Muus forvist til Liberia af sin egen familie, fordi han forfalskede checks i familiens navn.

Her opholdt han sig, da tyskerne invaderede Danmark, og han kom i kontakt med den danske modstandsbevægelse. Han blev leder af det britiske SOE's, special operations executive, arbejde i Danmark og blev chef for faldskærmskorpset. I 1943 lod han sig selv kaste ned i Danmark ved Hornum Sø og påbegyndte modstandsarbejdet. Men hans dårlige vaner fulgte med, og han blev i 1944 sigtet for underslæb og efter krigen dømt for bedrageri. Sven Ove Gade har tegnet portrættet i bogen ”Faldskærmschefen”.

Mens Flemming B. Muus' navn er forholdvis kendt, dukker der utroligt nok stadig nye og ubeskrevede fortællinger frem om menneskeskæbner under Anden Verdenskrig. Amerikaneren Louis Zamperini er en af dem.

Han var bombeoperatør på et fly i Stillehavet, som styrtede ned i maj 1943, og på mirakuløs vis fik Zamperini bjærget sig op på en tømmerflåde og endte som krigsfange i Japan. Hans overlevelseskamp har været i hænderne på en amerikansk journalist og forfatter, som har skildret den i bogen ”Ukuelig”, der har ligget på den amerikanske bestsellerliste i 185 uger. Louis Zamperini døde den 2. juli i år i en alder af 97 år.

Der udkommer også fortsat klassiske krigsbøger om slag og strategi. En af dem er dansk og handler om slaget ved Ardennerne i december 1944, som var Hitlers sidste og desperate vinteroffensiv, som otte millioner mænd deltog i. ”Fremstødet var en gal mands plan, der kom godt fra land og næsten var ved at lykkes,” siger forfatter bag bogen ”Spøgelsesfronten”, historiker Jakob Sørensen.